Jacobine Andersen (født Seiersen) drev i en årrække fra 1900-tallets begyndelse og frem til årene efter 1. verdenskrigs afslutning Sydfyenske Jernbaners Restaurant på Svendborg Banegård. Jacobine var dog ikke indfødt svendborgenser, men hendes virke og familie har alligevel sat sig spor i Svendborg. Vi har gravet et omrids af hendes livsforløb frem fra vores egne gemmer samt fra kirkebøger og folketællinger fra hele landet.

Jacobine Andersen (nummer 5 fra højre) poserer stolt med det øvrige personale i køkkenet på Sydfyenske Jernbaners Restaurant i banegården i Svendborg omkring år 1900. Fotograf: Hans Hansen.

Et liv begynder og arbejdet kalder

Jacobine bliver født i 1860 i Nykøbing Mors som datter af karetmager Jens Christian Seiersen og Nielsine Kirstine Marie. Hun er en del af en større søskendeflok med både brødre og i hvert fald en søster. 

Fra en folketælling fra 1880 kan vi se, at hun bor i Horsens i Nørregade 13 sammen med - antageligt - hendes tre brødre, Martin, Poul og Anton Seiersen, samt en kvinde, Ane Sørensen.

På dette tidspunkt arbejder Jacobine som “butiksjomfru”, så allerede som 20-årig er hun så småt ved at slå ind på den næringsvej, som hun senere udviklede som restauratrice. Butiksjomfru kan oversættes med ekspeditrice, så det har været et job med meget kundekontakt. En erfaring, som det har været værdifuldt at have i restaurationen på den ofte travle og menneskefyldte banegård i Svendborg.

De efterfølgende fem år må have været omvæltende, for i 1885 beretter endnu en folketælling, at hun nu bor helt i København Ø i ejendommen Havnegade 45-47 på 1. sal. Hun bor hos familien Treintel, og hendes erhverv er beskrevet som “kogejomfru”. Ydermere står husfaderen, Heinrich Ludvig Treintel, anført som “restaurateur”.

Jacobines stilling som kogejomfru betyder, at hun har forestået madlavningen i hjemmet. Men det virker også sandsynligt, at hun kan have prøvet kræfter med madlavningen i familiens restauration. De kompetencer - og ikke mindst referencer - hun herigennem har fået, har uden tvivl haft afgørende betydning for, at hun senere har kunnet overtage jernbanerestauranten i Svendborg.

Lykke og tragedie

Næste livstegn fra Jacobine er fra næsten ti år senere, og det er et lykkeligt et af slagsen. For i 1894 bliver hun gift med “detaillist” (engros- eller detailhandler) Søren Andersen, og to år senere i 1896 bliver de forældre til sønnen Axel Bastholm Andersen. Fra kirkebogen kan vi ydermere se, at den lille familie nu er bosat i Aalborg i Danmarksgade nr. 70.

Året efter Axels fødsel rammer tragedien dog voldsomt, for i 1897 dør Søren. Jacobine er nu ladt tilbage som enke i en alder af 37 år og med et lille barn, der skal forsørges. Tragedien på trods formår Jacobine at blive indehaver og restauratrice på Sydfyenske Jernbaners restaurant i de efterfølgende år.

Det lader til, at det – udover arbejde – også er af familiære grunde, at hun søger mod Svendborg. For hendes bror, Poul Bringjolvi Seiersen, har boet i Svendborg siden 1884. Også hendes søster, Maren, er flyttet til Svendborg.

På skovtur i Høje Bøge i Svendborg år 1905-1910. Det er Jacobine til venstre og hendes søster, Maren, til højre. Axel står yderst til højre, og manden til venstre er ukendt. Måske det er broderen Poul?

Tiden i Svendborg

I 1906 bor Jacobine og Axel i Møllergade 20, og her bliver de boende indtil 1911. I 1908 køber Jacobine husgrunden til Christiansvej 17, og i 1911 får hun bygget en villa her, som får navnet ”Villa Bokaj”. Axel arver senere villaen, efter han har stiftet familie.

Jacobine og Axel ved indgangen til Villa Bokaj, Christiansvej 17, huset med tårnet. Omtrentligt fotograferet i år 1914. Fotograf: Helene Jepsen & Søn.

Jacobines virke i restaurationen kan vi føre frem til 1914, hvorefter hun ikke længere fremgår som indehaver. Men restaurationen fortsætter, for allerede året efter søges der en dreng til perronsalg til Sydfyenske Jernbaners Restaurant. Om Jacobine fortsat har tilknytning til restaurationen – og om hun i det hele taget fortsætter med at arbejde – har vi ingen viden om.

I folketællingen fra 1916 er Jacobines erhverv angivet som ”formue”, så det tyder på, at hun nu kan leve af den formue, som hun har opbygget efter et langt arbejdsliv. Og den må være anselig, eftersom hun har råd til at købe husgrunden og bebygge den med Villa Bokaj. Sammen med Jacobine bor der også en enlig kvinde med to børn, så det kan tænkes, at Jacobine på denne måde har en udlejningsindtægt. Måske har det ligget Jacobine på sinde, at hjælpe andre kvinder i samme situation som hende selv med en afdød ægtemand og børn, der skal forsørges?

I 1921 optræder hendes føromtalte bror, Poul, også på adressen, og i 1925 bor Jacobine sammen med to familier, hvoraf den ene er Axel med sin hustru, Ruth, og deres etårige datter, Åse.

Den 14. februar 1929 dør Jacobine i en alder af 68 år af en uspecificeret hjernebetændelse efter 14 dages sygdom. Hendes søskende Maren og Poul bliver boende i Svendborg frem til deres død i henholdsvis 1936 og 1937. Axel og familien bliver ligeledes boende i Svendborg, hvor han fortsætter sit virke som revisor. Det er Åse, der i 1980 giver Svendborg Museum og Svendborg Byhistoriske Arkiv det billedmateriale, som denne artikel bygger på.

Jacobine (nummer 6 fra højre) med personalet fra Sydfyenske Jernbaners Restaurant i haven ved banegården omkring år 1900. Fotograf: Hans Hansen.

Casper Holm, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2026.