Banegården var nybygget og klar til Svendborgbanens indvielse den 10. juli 1876. Placeringen på Klosterplads var alt andet en tilfældig, for den hænger fuldstændig sammen med havnen, der op gennem 1850’erne og 60’erne var blevet udvidet, og anlæggelsen af Jessens Mole i 1876. 

Svendborg Banegård i 1905, som den oprindelig tog sig ud, inden forlængelserne. De hvide stenmarkeringer kan stadig ses på bygningen i dag.

Anlæggelse og ekspropriation

Byggeriet af banegården, stationsområde og skinner krævede et større bygge- og nedrivningsarbejde flere steder i byen: Brogade og Skattergade måtte gennembrydes, og flere bygninger omkring Klosterplads måtte nedrives. Arbejdet stod på helt frem til 1875 – altså et år før indvielsen – hvor de sidste bygninger ved Klosterplads blev nedrevet. Der var tale om den gamle klostergård og et hospital, som var de sidste bygningsrester fra klostertiden i middelalderen.

Sporføringen mod baneoverskæringen ved Frederiksgade og perronområdet fra starten af 1900-tallet. Damplokomotiv holder klar, og helt i baggrunden kan vognremisen anes for enden af sporet.

Udover klosterbygningerne måtte også Borgerskolen ved Klosterplads lade sig nedrive på trods af dens – i sammenligning med klosterbygningerne – beskedne levetid på 44 år. Den blev taget i brug for første gang i 1831. Faldende elevtal var medvirkende til, at man besluttede at opføre en ny skolebygning i Fruestræde 11, hvor skolen kunne fortsætte sit virke.

Der var også flere ejendomsbesiddere, jordejere og erhvervsdrivende, der måtte kompenseres for tab i forbindelse med jernbanens og havnens byggeri. Flere ejendomme mistede deres adgang til Svendborgsund, og andre ejendomme blev beskåret eller helt nedrevet.

Købmand Krøyer fik sin ejendom beskåret, og en ejer i Hulgade led et næringstab, fordi han ikke længere kunne sejle folk til Christiansminde.

Tidligere havde ejendommene i området haft jord helt ud til vandet, men med anlæggelsen af Jessens Mole og jernbanen var den tid endegyldigt forbi. Alene i forbindelse med jernbanens anlæggelse i Svendborg blev der udbetalt erstatninger for i alt 157.000 rigsdaler – et svimlende beløb på den tid! Beløbets størrelse siger noget om, hvor omfattende ekspropriationsarbejdet var.

Her ses banegården fra perronsiden fra omkring år 1905. Her ses flere spor, og helt i baggrunden kan lokomotivremisen anes. Toget til venstre skulle være persontog til Nyborg - banegården fungerede fra 1902 også som station for Nyborgbanen - og til venstre godstog mod Odense.

Banegårdens funktioner

Banegården blev tegnet af Jydsk-Fyenske Jernbaners arkitekt Niels Peder Christian Holsøe. Han har tegnet en lang række af banegårde og stationsbygninger i hele landet – blandt andet i Fredericia, Odense og Slagelse for blot at nævne tre. Hans bygninger var typisk opført i røde mursten med inspiration fra nyrenæssancestil, hvor funktionalitet og dekorative detaljer forenedes.

Banegården var i to etager og var i begyndelsen 47 m kortere end i dag. Bygningen er blevet forlænget i begge ender – første gang i 1916, hvor post- og telegrafvæsenet skulle have større lokaler. Derfor byggede man tilbygningen i banegårdens sydlige ende. 

Bygningstegning af postvæsenets tilbygning fra 1916, som stadig står i dag. 

Postvæsenet havde dog været med helt fra starten i 1876, ligesom det er tilfældet fra snart sagt samtlige jernbanestationer i hele Danmark. Foruden post- og telegrafvæsen har banegården også rummet ekspeditionslokaler, kontorer, restauration i stueetagen samt boliger til stationsforvalteren, godsekspeditionen og postmesteren på første sal. 

Godstransportens epoke

Det er ikke kun personer, som i tidens løb er blevet transporteret af Svendborgbanen. Også gods er blevet transporteret i stor stil. Med havnens nærhed, hvor gods og passagerer både kunne gå i land og komme videre ud i verden, er det ikke så mærkeligt, at også godstrafikken var medtænkt.

Banegården og udsigten over havnen i baggrunden. Det er ikke svært at forstå, jernbane og havn sammentænkes fra starten. År 1910.

På stationsområdet var fra starten også et varehus og en læsseplads med separate spor ved Toldbodvej og udløbet til Havnegade med separate spor. Der var også et særskilt havnespor. For enden af sporanlægget var en vognremise. 

Fra slutningen af 1980’erne var godstrafikken nedadgående, og i perioden 1996-99 forsvandt den stort set helt fra stationen i Svendborg. Ændrede transportmønstre fra virksomhederne - og lastbilernes indtog som foretrukket transportmiddel af gods - har sandsynligvis spillet ind.

Protester i Skattergade

Beboerne i Skattergade fejrer genåbningen af jernbaneoverskæringen i 1978 med folkefest og musik. Fotograf: Søren Grevelund.

Op gennem 1970’erne var der folkelig modstand mod, at jernbaneoverskæringen ved Demonstrationer og protester tog til, og i 1978 blev overskæringen genåbnet. Det blev fejret med musik og dannebrogsflag i hele Skattergade, og som ekstra provokation skulle dannebrogsflagene emittere scener fra Danmarks befrielse. 

Beboerne i Skattergade har ophængt dannebrogsflag i hele gaden ved jernbaneoverskæringens genåbning i 1978. Fotograf: Søren Grevelund.

Historien gentog sig i 2011, hvor overskæringen igen blev lukket af Banedanmark og denne gang permanent. Sikkerhed blev brugt som afgørende argument, men særligt beboerforeningen i Skattergade følte, at én af Svendborgs mest historiske gader blev savet over på midten og lukket af. Beboerforeningen kæmper fortsat videre for en genåbning af jernbaneoverskæringen.

Kilder
Lars Viinholt-Nielsens to bøger om Svendborgbanen kan anbefales, hvis du ønsker mere viden om banens nu 150-årige historie. ”Odense-Svendborg Banen 1876-1976” er skrevet i forbindelse med banens 100-års jubilæum, og ”Svendborgbanen i 125 år” ved det efterfølgende 125-års jubilæum. Disse bøger dækker selvsagt ikke de sidste 25 år op til i dag.

Der findes også glimrende netkilder: Her kan www.danskejernbaner.dk anbefales.

Casper Holm, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2026.