Svendborg Værft A/S var i 1980érne og frem til begyndelsen af 1990’erne byens mest betydningsfulde arbejdsplads. På et tidspunkt var over 600 beskæftiget på den del af Frederiksøen, som værftet rådede over. Hertil kom ansatte hos de mange underleverandører.
Historien om værftet begynder i 1907, da det første stålskib blev sat i søen fra Frederiksøen. Siden 1867 havde J. Ring-Andersens Træskibsværft bygget skibe af træ. Stifteren af værftet Jørgen Ring-Andersens ene søn, Jens Fisker-Andersen, havde fået en skibsingeniør uddannelse. Han stiftede sammen med sine tre søskende et stålskibsværft ved siden af træskibsværftet.
Der blev sat 21 stålskibe i søen indtil 1916. På det tidspunkt blev A/S Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri stiftet, og det fortsatte, indtil 1925, da det gik konkurs.
Kræfter i Svendborgs erhvervs- og handelsliv rejste ny kapital, så værftet kunne fortsætte. Nu begyndte en ny og ganske glimrende æra for stålskibsværftet med en lang række nybygninger af forskellig art, bl.a. en række mindre færger til betjening af Langeland og Ærø.
Efter anden verdenskrig skød A.P. Møller penge i værftet, og omkring 1969 havde det store foretagende planer om at gøre Svendborg Værft til en filial af Lindøværftet. Svendborg kunne blive leverandør af forskellige sektioner til de supertankskibe, som begyndte at blive bygget på Lindø.
Planerne blev ikke til noget. I 1972 købte sandpumperfirmaet A/S Carl Nielsen en betragtelig del af aktierne i Svendborg Værft.
I 1969 var ØK-manden Per Glente tiltrådt som direktør, og han fik med den nye ejer, som senere kaldte sig for Calkas, frie hænder til at modernisere det ellers noget nedslidte skibsværft.
Svendborg Værft A/S blev efterhånden en stor spiller på det danske skibsbygningsmarked, ligesom det hævede sig som reparationsværft. Det absolutte højdepunkt kom i 1988, da værftet fik en ordre på over en mia. kr. Søværnet skulle have fire nye inspektionsskibe, og de løb af stabelen fra Svendborg Værft A/S. Det var på det tidspunkt beskæftigelsen satte rekord.
Det sidste inspektionsskib blev afleveret i 1992 og det blev begyndelsen på enden for værftet. Per Glente udfoldede store bestræbelser på at få andre nationer, bl.a. Sydafrika, til at få bygget lignende inspektionsskibe i Svendborg, men forgæves.
Med tobaksfabrikant Jørgen Halberg i spidsen blev der rejst kapital, så der kunne bygges to coastere, men disse ”redningsskibe” var ikke nok til at hold værftet i gang.
I 1996 besluttede Calkas A/S efter 25 år på Frederiksøen at sælge værftet. Og nu fulgte nogle turbulente år for værftets medarbejdere. SV Holding A/S købte værftet. Bag stod skibsreder Niels Højlund og direktør Jørgen Lundsgaard.
Glæden varede kun kort, for den 22. januar 1997 gik værfet konkurs, selv om det egentlig havde en pæn ordrebeholdning på reparationer.
I syv måneder blev værftet drevet af konkursboets kuratorer, advokaterne Arne Knudsen, Svendborg, og Frantz Paludan. Det gik egentlig ganske godt, da boet kunne opvise et overskud på 11 mio. kr.
I august 1997 købte Aarhus Flydedok A/S værftet og tilbød reparationer. Men igen blev man ramt af en konkurs. Kun et halvt års tid efter overtagelsen. Senere blev værftet drevet videre under meget minimale forhold. Værftet skilte sig af med de tre flydedokke og andet udstyr. I 2001 var det helt slut.