Sundfartens gamle veteranfærge Helge er et kendt og elsket element på Svendborgsund. I dag anløber færgen følgende broer: Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten og Valdemars Slot.

Helge sejler i sommerperioden i en fast rundfart med Svendborg Havn som base. De øvrige broer anløbes i ovennævnte rækkefølge på udturen og modsat retur.

Sådan har det ikke altid været. Behovet for transport af passagerer og gods på Svendborgsund har ændret sig meget i tidens løb.

Flere forskellige anløbsbroer har været i spil i kortere eller længere perioder, og nogle af ovennævnte broer eksisterede slet ikke, da Helges forgænger, skruedampskibet Hroar, lagde ud for første gang i 1875.

Omkring år 1900 var der på Fynssiden således både en dampskibsbro ved Christiansminde og en i Gl. Hestehauge. På Thurø anløb færgerne gennem mange år to broer, en ved Røgeriet og en ved Grasten. Det ændredes senere til Blåby og Grasten, og i dag besejles kun broen ved Grasten.

På Tåsinge, hvor ruten i dag anløber hele tre broer, var Troense i en lang årrække eneste anløbssted. Under 2. verdenskrig begyndte Helge at lægge til ved Vindebyøre og i1983 tages broen ved Valdemars Slot i brug.

To rederier har før Svendborg kommune spillet en stor rolle ved besejlingen af den østlige ende af Svendborgsund og øerne Tåsinge og Thurø.

A/S Sunddamperne.

En fast rute med dampfærge til transport af passagerer og gods i den østlige del af Svendborgsund blev etableret til pinse 1875. Hverken tid eller sted er tilfældigt. Den planlagte jernbaneforbindelse mellem Odense og Svendborg skulle træde i kraft fra 1876, så det var en rigtig god idé, at have en fast rute klar til viderebefordring af den større mængde af gods og personer, som man forventede skulle komme ad denne vej til Svendborg og øerne. Ruten var også helt klart placeret udenfor de allerede fast etablerede ruter såsom Vindebyoverfarten, Svendborg - Rudkøbing og Svendborg - Ærøskøbing.

Bag A/S Sunddamperne stod en kreds af byens borgere, og til den daglige drift havde man hyret H. Nielsen, der havde tilladelse til at ernære sig ved rederivirksomhed. Den bestyrende reder sørgede bl.a. for alle fornødne kontrakter til afbenyttelse af de forskellige anløbsbroer. Fra begyndelsen af 1880’erne havde N. Jensen og Co. overtaget jobbet som bestyrende reder for færgeruten.

A/S Sunddampernes første færge hed Hroar og var bygget af Peter Troensegaard. Troensegaard startede som skibsbygmester på Thurø, men i 1875 havde han slået sig ned på Lars Møllers gamle værft ved Øxenbjerg.

Fra begyndelsen besejlede Hroar Christiansminde og Troense. Senere dukker også Gl. Hestehauge op i kilderne. Omkring 1883 blev Hroar forlænget og rederiet anskaffede endnu en dampbåd. Det blev den første Helge på Sundet, men den forblev kun i farten i ganske få år. I stedet indkøbtes en anden færge, Prøven.

I slutningen af 1800-tallet opstår der uenighed i ejerkredsen. En del af ejerne overtager A/S Sunddamperne med færgerne Hroar og Prøven. En anden af firmaets færger Ørkildshus, der besejler flere anløbssteder på Nordlangeland, overtages af den resterende ejerkreds. De 2 firmaer bekriger nu hinanden indbyrdes, da de begge ønsker at benytte Christiansmindebroen. Striden ender med af SFDS overtager A/S Sunddamperne i 1900 med de 2 nu temmelig gamle færger, og i 1905 opkøbte SFDS også færgen Ørkildshus samt ruten til nordlige Langeland.

Sundfarten under SFDS.

SFDS fortsætter i 1900 besejlingen af Christiansminde, Gl. Hestehauge og Troense. Nu kaldes denne del af rederiets virksomhed Sundfarten. Der kommer flere og flere daglige ture. Afgangs- og ankomsttiderne i Svendborg er nøje afstemt efter togene. På torvedage er der tidligere afgange, så folk kan nå frem til markedet i tide. På festdage sejler færgen uafbrudt og andre af rederiets færger sættes ofte ind.

Broen ved Gl. Hestehauge, der ellers havde været meget benyttet af folk i Svendborg, når de skulle på udflugt til Webers smukke park, blev ret hurtigt opgivet. Fra 1919 påbegyndes besejlingen af Thurø. Rederiet havde fået en anmodning fra beboerne på øen, og i første omgang lagde færgerne til ved Røgeriet og Grasten. Men da SFDS i 1928 overtager Eckmanns rute på Blåby og Grasten, glider broen ved Røgeriet ud af billedet. Efter dette opkøb er Sundfarten eneherskende på post-, fragt- og passagertransport i denne del af Svendborgsund.

Fartplanen for 1938, der er bevaret, viser at færgerne sejlede til Christiansminde, Troense, Blåby og Grasten. I krigsårene 1941, 42 og 43 sejledes der kun i sommerperioden. I 1944 påbegyndtes besejlingen af Vindebyøre, hvor Svendborg kommune havde bekostet en istandsættelse af broen for at skaffe svendborgenserne et nyt udflugtssted, efter at tyskerne havde beslaglagt Christiansminde.

På grund af den stigende konkurrence fra rutebilerne opgiver SFDS i 1954 helårssejladsen totalt. Rutebilerne gør det betydeligt nemmere for passagerer fra Troense, Blåby og Grasten at komme ind til købstaden. Man sejler dog stadig fra pinse til september i fast rutefart.

Fra begyndelsen af 1970’erne indskrænkes de daglige afgange yderligere, og der sejles nu nærmest kun med turister. Så fra i 1927 at have haft 7 daglige afgange i vinterhalvåret og 11 i sommerperioden, stævner Helge nu kun ud nogle få gange dagligt. SFDS fastholder dog sejladsen med deres veteranfærge, selvom ruten giver et betydeligt underskud. Den politik kan naturligvis ikke i længden fastholdes, men på grund af den offentlige opbakning og byrådets velvilje kommer Helge ad omveje på det kommunale budget. Der bliver i 1984 vedtaget en underskudsgaranti på en kvart million kroner, der blev stillet til rådighed for turistforeningen som et øremærket tilskud til Helges drift. Samtidigt ydes turistforeningen et tilskud på 30.000 kr. til øget markedsføring. Samarbejdet mellem rederiet og turistforeningen var ikke af ny dato, men blev herefter yderligere intensiveret.

I 1983 begynder Helge at anløbe broen ved Valdemars Slot, og ruten har fra da af haft sit nuværende udseende.

I 2005 køber Svendborg kommune skib og rute af SFDS.

Hvem rederierne har skullet forhandle med om tilladelse til at anløbe de forskellige broer er ret speget. Men fra at være ejet af enkeltpersoner, grupperinger, godser og kommuner overgår alle broerne lidt efter lidt til kommunalt regi. Efter kommunesammenlægningen i 1970 er ansvaret for alle nævnte broer, med undtagelse af broen ved Valdemars Slot, således Svendborg kommunes. I 1973 så det slemt ud for de kommunale broer, der i større eller mindre omfang var angrebet af pæleorm. Et avisudklip fortæller om reparationer, der vil løbe op til ca. 100.000 kr. Troense dampskibsbro er allerede repareret, Christiansmindebroen skal helt fornyes undtaget brohovedet, i Vindebyøre skal fortøjningspælene fornyes og også andre broer trænger hårdt til renovering.

De enkelte broers historie.

Prinsebroen.

Prinsebroen blev anlagt 1829 eller 1830 i forbindelse med besøg af kronprins Christian Frederik, guvernør over Fyn. Han blev senere konge under navnet Chr. VIII. Han besøgte Svendborg begge år, første gang, da grundstenen til byens nye rådhus blev nedlagt, og året efter, da rådhuset skulle indvies. Da kronprinsen kom sejlende til byen, mente man åbenbart, at han skulle have sin helt egen anløbsbro og opførte den lille bro et stykke ud ad vejen til lystskoven Termeriet. Broen er selvfølgelig istandsat mange gange, ligesom den også er blevet forlænget, men navnet hænger stadig ved.

Christiansmindebroen.

Christiansminde er en af Svendborg bys lystskove. Det gamle navn for skoven var Termeriet, men i 1829 fik man lov til at opkalde lystanlægget efter kronprins Christian Frederik. Muligheden for at sejle fra byen ud til skoven har naturligvis altid været til stede, men formentlig blev den første officielle bro anlagt i forbindelse med opførelsen af dansesalonen Sommerlyst i 1852. I hvert fald var en anvendelig bro til rådighed, da Sunddamperne startede besejlingen i 1875. Broen var formentlig bekostet af byen, men råderetten lå hos Svendborg Skovejere. Det var også bestyrelsen for denne sammenslutning, der via byrådet gav A/S Sunddamperne kontrakt på afbenyttelse af broen. I 1888 forærede Svendborg Skovejere efter adskillige års trakasserier Christiansmindeskoven til Svendborg by. Samme år blev en helt ny bro opført. Den nuværende bro er fra 1970’erne. Den er anlagt som anløbsbro for Helge, men har samtidig 40 bådpladser, der kan lejes af private.

Troense dampskibsbro.

Før dampskibsbroen blev anlagt ud for badehotellet i Troense, havde man en gammel jordbro ud for Badstuen. Dampskibsbroen er opført af godset Valdemars Slot. Hvornår den er opført vides ikke præcist, men også om den kan man sige, at den eksisterede, da Sunddamperne startede. I 1926 afhændede godset privilegiet, færgen, færgelejer og altså Troense dampskibsbro til Svendborg kommune og de 3 daværende kommuner på Tåsinge – Bregninge, Bjerreby og Landet. Ved kommunesammenlægningen i 1970 altså Svendborg kommune.

Vindebyørebroen.

Under besættelsen, hvor tyskerne beslaglagde Christiansminde, opstod der i Svendborg et behov for et nyt udflugtssted. Derfor istandsatte Svendborg kommune broen ved Vindebyøre, og samtidig hermed blev der indrettet et helt nyt strandområde til badegæster. Helge begyndte besejlingen i 1944 og siden har broen været vedligeholdt af Svendborg kommune.

Broen ved Valdemars Slot

Den første bro på dette sted blev anlagt af Chr. IV, da han besluttede at opføre et slot på Tåsinge til sin søn Valdemar. Broen var nødvendig til indskibning af alle de materialer, der gik til bygningen af slottet. Broen er naturligvis ombygget mange gange siden. Senere anvendtes den af Valdemars Slot til udskibning af godsets overskydende produktion, ligesom man også både byggede og havde egne skibe i søen. I midten af 1970’erne åbnede orlogsmuseet en udstilling på slottet. Dette kædet sammen med den offentlige debat om Sundfartens skrantende økonomi, fik baron Niels Iuel-Brockdorff til at foreslå, at Helge også skulle fragte gæster til museet og anløbe slottets bro. Det blev nu ikke til noget før 1983, hvor en ny bro, bekostet af Svendborg kommune, blev indviet. Broen ved Valdemars Slot har siden været en stor succes. Mange sommergæster tager med Helge til slottet eller badestranden ved siden af.

Broen ved Grasten.

Der har været dampskibsforbindelse fra 1890’erne mellem Svendborg og flere forskellige anløbsbroer på Thurø. Eckmanns rute, som var den første på øen, gik fra Grasten (Fredskoven) over Gambøt og Blåby til Svendborg. Som tidligere nævnt lagde Sundfarten i 1919 ud med besejling af broer ved Røgeriet og Grasten. Men da SFDS overtog Eckmanns rute i 1928 ændredes dette til Blåby og Grasten. Dampskibsbroen ved Blåby blev ødelagt af isen i en hård vinter i 1962, og siden da har Sundfarten kun anløbet Grasten. Efter kommunesammenlægningen i 1970 overtog Svendborg kommune ansvaret for broen ved Grasten, der dog samtidig siges at have kostet SFDS mange penge at vedligeholde.

Lidt om enkelte af færgerne.

M/S Helge.

M/S Helge blev bygget på Ring Andersens værft i 1923 og indsat på Sundfarten i 1924. Helge skulle afløse den gamle dampfærge Hroar. Skibet er tegnet af konstruktør Johan Christian Weber. Skroget blev bygget af solidt egetræ. Skibet var født med en glødemotor fra Frichs i Århus. På grund af den høje skråtstillede skorsten har mange troet at Helge oprindelig var en dampfærge, men det er altså ikke tilfældet. Færgen har fået udskiftet motoren adskillige gange og har i dag en dieselmotor. Skroget har også i tidens løb gennemgået flere hovedreparationer. Helge har haft tilladelse til at sejle med 150 til 200 passagerer. I 1973 blev der installeret højtalere og en kiosk, hvor man kunne købe is m.m. Samtidig blev soldækket forsynet med en presenning, så de mange gæster på dage med blæsevejr kunne finde lidt læ.

S/S Hroar.

S/S Hroar blev bygget af eg af skibsbygmester Peter Troensegaard i 1875. De fleste kilder opgiver Thurø som byggested. Men netop i 1875 havde Peter Troensegaard slået sig ned på Lars Møllers gamle værft ved Øxenbjerg. Her blev færgen da også ombygget i 1883. Da SFDS havde fået bygget den nye Helge i 1924 solgtes Hroar i 1925 for 1000 kr.

S/S Helge.

Helge med kendingsbogstaverne NSGH var en meget lille dampbåd, der blev bygget af jern i Gøteborg i 1879. Den var blevet indkøbt af A/S Sunddamperne i begyndelsen af 1880’erne og sat i fart sammen med Hroar, men allerede inden 1887 blev den solgt til Roskilde.

Prøven.

Prøven var bygget af eg i Karlshamn i 1882. Da A/S Sunddamperne solgte den første Helge anskaffede rederiet Prøven som afløser for Helge. Da SFDS overtog A/S Sunddamperne i 1Sundfartens gamle veteranfærge Helge er et kendt og elsket element på Svendborgsund. I dag anløber færgen følgende broer: Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten og Valdemars Slot.

900 videresolgte man samme år Prøven til entreprenør Hansen i Svendborg for 250 kr.900 videresolgte man samme år Prøven til entreprenør Hansen i Svendborg for 250 kr.