Beliggende på Mullerupvej 53, 5892 Gudbjerg
Ejes af Ulrik Bernhoft og andrager et areal på 630 ha inkl. ager, skov, park bebyggelse m.v. Der er en ansat.
Historie:
Den første af Mullerups kendte ejere var Claus Eriksen af den ældgamle adelsslægt Bjørn: Claus Eriksen (Bjørn) (død1512). Derefter forskellige ejere. Enkelte skal nævnes her: Rigsråd hr. Peder Lykke (død 1535), hvis søn hr. Jørgen Lykke til Hverringe (død 1583) derpå fik den i søskendeskifte. Han solgte og mageskiftede den før 1548 til kansler Johan Friis til Hesselager, der fulgtes af broderen Henrik Friis til Ørbæklunde (død 1571). Familien Sehested ejede Mullerup gennem flere slægtled, senest generalløjtnant Jens Mogensen Sehested (død 1731). 
Senere ejedes Mullerup af familierne Skeel og Gyldenstierne.
Mullerups skove var i 1632 takseret til 2.826 svins olden, men skovene kunne ikke tåle så høj en takst, og den blev da nedsat til 1000 svins takst, og de 1.826 svins olden "skulde forlods følge den Arving samme lod tilfalder"
Mullerup blev aldrig en egentlig adelig slægtsgård, men var enten en del af et større godskompleks eller part af søskendearv. Talrige gange har gården skiftet ejer ved slag. Først da Mullerup i 1700 mageskiftede til Anders Jørgensen Skeel faldt der ro over gårdens historie. I 1710 gav Sophie Amalie Vind, enke efter Anders Skeel, gården en trefløjet bindingsværksbygning. I Sophie Amalie Vinds tid bestod besætningen af 10 heste, 34 malkekøer, 15 stk. tyre og ungkvæg, 14 svin og 8 får - en meget lille besætning. Hun funderede en skole i Ellerup og sammen med sin mand skænkede hun i 1701 en kirkeklokke til Gudbjerg sogn.
Skeel'erne beholdt gården til 1815, da Gebhard greve Moltke Huitfeldt købte Mullerup for 570.000 rdl.. i sedler. Gården hørte derefter under Glorup indtil 1882, da etatsråd, apoteker og fabriksejer Christian Ditlev Ammentorp Hansen købte den for 1.600.000 kr. Chr. Hansen var grundlægger af Farmaceutisk Læreanstalt og Chr. Hansens Laboratorium. Dette laboratorium fremstillede bl.a. osteløbe, smørfarve og lignende produkter, som snart fik udbredelse over hele jorden. Dette gjorde Hansen til en meget velhavende mand, således at han kunne købe godserne Mullerup og Bødstrup. I Chr. Hansens ejertid blev godset reduceret fra ca. 1700 ha til ca. 1000 ha ved frasalg af mange mindre ejendomme. Efter Chr. Hansens død i 1916, drev hans enke Agnes Mathilde Mullerup videre til sin død i 1930. Ægteparret ligger begravet på Gudbjerg kirkegård.
Etatsråd Hansens yngste søn hofjægermester Ejner Hansen, der siden 1919 havde haft Mullerup i forpagtning, købte den i 1931 for 725.000 kr. En del af skoven blev da solgt fra - bl.a. Gudbjerg skov, Lakkendrup skov og Ellerup hestehave. Efter Ejner Hansens død i 1958 blev Mullerup overtaget af dennes søn Erling Bernhoft, Bødstrup Gods v. Slagelse. I 1972 overtog Erling Bernhofts søn Ulrik Bernhoft Mullerup. Ulrik er således 4. generation af Hansen-slægten.
Bygninger, park m.v.: 
En ældre hovedbygning, der lå på en lille ø i haven, blev af Sophie Amalie Vind opført i 1710 af bindingsværk i to stokværk og med to sidefløje. Den afløstes i 1884 - 87 af den nuværende hovedbygning opført af etatsråd Hansen med Charles Abrahams som arkitekt. Hovedbygningen er i fransk renæssance med røde mure, lyse sandstensindfatninger, talrige udbygninger og karnaptårne.
Have og park omkring Mullerup er af enestående skønhed. Den tidligere opkørsel gennem haven er nu nedlagt og arealet mellem Holger Skeels pragtfuldt anlagte lindealléer er udlagt med græs. Det er disse 200 år gamle alleer, som særlig præger Mullerups have, idet de på tre sider indrammer en plæne på 3 tønder land.
I parken findes et mindesmærke over Holger Skeel, rejst af hans hustru Regitze Sophie Gyldenkrone. Desuden findes et monument med bronzerelief over etatsråd Chr. D. A. Hansen. På Mullerup Gods ligger der tre voldsteder. De to ligger i Mullerup skov SØ for gården. Det tredje ligger i skoven Skramsvænge SV for Mullerup
Inspektørboligen er opført i 1862 og er dermed en af de få bygninger fra før Chr. Hansen overtog ejendommen. Den gamle herskabsstald blev bygget på samme tid som hovedbygningen, det vil sige i tidsrummet 1884-1887.
I 1945 var der 30 heste, 7 plage, 3 føl, 233 køer, 5 tyre, 83 kvier og 53 kalve samt 66 svin. Til at forestå driften var der ansat en inspektør, en forvalter, en skovfoged, en skytte, en tjener/chauffør for hofjægermesteren, en fodermester, 3-4 røgtere, 20-30 'husmænd' og skovarbejdere samt en gartner og en smed.
Der blev udbetalt 21.000 kr. i året 44/45 til faste folk samt 43.700 kr. til daglejere i landbruget. Der er ingen direkte oplysninger om løn i skovens regnskab.
I dag (2006) er der ansat én mand på ejendommen. Landbruget er bortforpagtet og det meste af arbejdet i skoven udføres af entreprenører der kommer med de specialmaskiner der er behov for. Mullerups skove blev hårdt ramt af orkanen i 1999, ca. 20 % af vedmassen lagde sig ned. Det hele genplantet med fortrinsvis løvtræer.
Igennem de senere år er der brugt mange ressourcer på at få bragt avlsbygningerne og områderne omkring ejendommen i god stand. Der er plantet en del arealer til med nordmandsgran, hvor der hvert år fældes en del juletræer til eksport.
Derudover drives der udlejningsvirksomhed med de tidligere medarbejderboliger som nu efterhånden næsten alle er sat i stand, så de lever op til de krav der stilles til boliger i 2006.
Adgang: Der er ikke offentlig adgang
Kilder:
Bernhoft U. 2006. Personlige oplysninger.
Danske herregårde. 1986. H. Stockholms forlag.
Danske slotte og herregårde. 1965. Hassings forlag.
Større gårde og skove. 2006 Kraks forlag.
Trap Danmark. 1957. Svendborg amt.
Af Karl Johan Rasmussen, 2006