Oure Friskole opstod på grund af en splittelse i kredsen omkring Vejstrup Friskole. Efter den legendariske friskolelærer Rasmus Hansens død i 1883, opstod der uenighed om den nye lærer, Sigvard Hansens kvalifikationer, idet nogle forældre ikke ville have en ”seminarist” som lærer. En del hjem sluttede sig til den nærliggende Øster Åby Friskole, som var startet i 1878, medens resten sluttede op omkring Sigvard Hansen og startede en friskole i beskedne lokaler, lejet i Oure Brugsforenings ejendom (nu Tanghavevel 8).
Børnetallet var fra begyndelsen 23, men da det i 1891 var steget til 50, besluttedes det at bygge en ny friskole på modsatte side af vejen (Tanghavevej 5). Sigvard Hansen og hans kone Anne fortsatte arbejdet indtil Sigvard Hansens død i 1906. Herefter fulgte en vanskelig periode for skolen med lærere, som ikke rigtig faldt til. Først Kathrine Stenhøj og dernæst Knudsen Elkjær. Sidstnævnte var så upopulær, at man enedes om at betale ham 600 kr. for at rejse (det svarede til et helt års løn).
Den 1. november 1907 begyndte Christen Jensen Elkjær – født 1874 på gården ”Elkjær” ved Billund, sin lærergerning. Han var ikke læreruddannet, men havde efter højskoleophold i såvel Askov som Ryslinge virket som friskolelærer i Vestjylland i 5 år. Året efter blev han gift med Marie, som stammede fra Kerteminde, og de kom til at præge friskolen i næsten 40 år.
Elevtallet voksede stødt, og i 1919 blev den nuværende skolebygning opført, medens den gamle vedblev med at være lærerbolig indtil 1926, hvor en ny blev bygget i forbindelse med skolebygningen.
At være friskolelærer dengang betød en lille løn for et stort arbejde, så for at supplere lønnen arbejdede lærer Elkjær desuden som regnskabsfører ved Vejstrup Pigehjem, kirkesanger og aftenskolelærer. Han havde også timer på Vejstrup Højskole, dog for det meste ulønnet, og da han også var i menighedsrådet for Vejstrup Valgmenighed, var der nok at se til.
I 1945 gik han på pension. Han døde i 1951 og blev begravet i Vejstrup Valgmenighedskirke.
Ledetråden i hans liv og arbejde var troen på Gud, hvilket klart kommer til udtryk i en artikel i Vejstrupbogen 1946:
”Man vil gøre så meget for ungdommen, men det meste er ikke på det åndelige område.
Lær dem at livet er det første og kundskaberne det næste. Lær dem at bøje knæ for alt det, som Gud har givet os, så de må opleve Guds kærlighed. Lad dem møde kristenlivet, så de oplever dette som en virkelighed. Det er ikke forstanden, som er det største, men troen på ordet.”
Marie og Hans Larsen blev skolens næste lærerpar. De var nyuddannede fra Skårup Seminarium, under besættelsen, hvilket på flere måder satte sit præg på deres arbejde i friskolen. De indgik en aftale med en tidligere studiekammerat, Niels Langdal Nielsen og hans hustru Helene, som var blevet ansat på en nyoprettet friskole i Damholm i Sydslesvig, om at lave udvekslingsbesøg hos hinanden, så op igennem 1950’erne blev der foretaget mange ture – på cykel, fra Oure til Sydslesvig.
Marie og Hans Larsen stoppede i 1959, og som efterfølgere valgte friskolekredsen Kirsten og Gunnar Kjær. I deres tid oplevede skolen en stigende opbakning til sammenkomster for unge såvel som for ældre, hvilket gav skolen pladsproblemer.
Man enedes om at bygge en kombineret møde- og gymnastiksal, tegnet af arkitekt Johs. Folke Olsen, Svendborg, som var en meget benyttet skole-arkitekt i Gudme Kommune på det tidspunkt.
Byggesummen blev fuldt ud tegnet hos skolekredsens medlemmer i løbet af 14 dage, og den 28. september 1964 kunne man indvie salen - bygget af samme medlemskreds, ved en storstilet fest. Aftenens højdepunkt var kgl. skuespillerinde Clara Pontoppidans halvanden times underholdning. Hun var så begejstret for aftenens forløb, at hun som betaling blot bad om at få tilsendt et glas fynsk honning.
I 1964 overtog Kirsten og Gunnar Kjær ledelsen af Ringe Fri- og Efterskole.
Fra midten af 1960’erne blev Oure Friskole – som en række andre friskoler, ramt af faldende elevtal, dels på grund af holdningsændringer i samfundet, dels på grund af opførelsen af de nye store centralskoler, som bl.a. kunne tilbyde realeksamen eller 8.-10. skoleår.
I skolelederens beretning fra 1973 hedder det bl.a.:
I 1969, da vi kom til skolen, var situationen meget anderledes, end den er i dag. Elevtallet var nedadgående, på vej ned under 20 elever. Der var simpelthen ikke børn nok i den daværende skolekreds til at skolen kunne køre ret mange år mere. Skolekredsen kunne have valgt at lade skolen forblive en skole for den daværende kreds – og altså lukke skolen, når kredsen ikke havde børn nok længere. Man valgte i stedet at forsøge at fortsætte skolen, ved at lukke op, gøre skolen åben, invitere nye og ukendte forældre ind i samarbejdet.
Allerede i 1973 var elevtallet oppe på over 40, og i de seneste 25 år har tallet ligget et sted mellem 60 og 80.
Oure Friskole er i dag den eneste friskole i den tidligere Gudme Kommune, og den er stadig en Grundtvig-Koldsk friskole.
I 1980 startede en gruppe forældre ”Oure Friskoles Venner”, hvis formål det er ”at støtte skolen økonomisk og på anden vis ved løsning af større opgaver efter indstilling fra skolens bestyrelse”.
Der er foretaget ombygning/tilbygning på skolen i 1986 og 2001.
De seneste 40 års skoleledere har været følgende:
Ingrid og Ole Møller 1964-1969
Lars Skriver 1969-1974
Dana og Arne Larsen 1974-1994
Elsebeth Giessing 1994-1995
Preben Ringgård 1995-2004
Allan Thomsen 2004-2005
Elin Boss Hansen 2005-
Arne Norsk Nielsen, Gudme Lokalhistoriske Arkiv 2007
Litteratur: Jubilæumsskrift: Oure Friskole 1884-1984
Henvisning: www.ourefriskole.dk