Michael Peder Nielsen blev født i 1885 i Tved. Forældrene havde et lille husmandssted på Tved Mark, og han var nr. 8 af 9 søskende. – Familien flyttede senere til Græsholmene (nuværende Rødeledsvej), til et andet husmandssted, og her voksede han op.
Michael Peder Nielsen (MP) kom i lære som typograf. Efter nogle år blev han ansat ved Den socialdemokratiske avis i Svendborg, hvor han snart avancerede til faktor. (Faktor er en ledende stilling på et trykkeri)..
I 1909 blev han gift med Karen, og de fik sammen tre børn, Kaj Johannes, Ella og Helge Verner. – Karen døde allerede i 1934, og to år senere, i 1936, blev MP gift med Johanne.
Familien boede i den bydel, der hed Sørup. De boede bl.a. på Apotekervej, Sct. Jørgensvej, og sidst på Høje Bøgevej. Han var et muntert menneske, og mødte gerne med en hjemmelavet sang til familie- og fagforeningsfester. Naturligvis bogtrykt.
Helt fra ung var MP aktiv i Socialdemokratiet, ligesom han også var aktiv i Typografforbundets Svendborgafdeling. Fra 1924-1930 var han formand. Han var medlem af Sørup/Sct. Jørgens sogneråd, hvor han var formand i en periode.
I 1913 blev han valgt til bestyrelsen i Socialdemokratiets Kredsorganisation i Svendborg Folketingskreds. Her varetog han kassererjobbet i mange år, samt havde mange tillidsposter. (Kredsorganisationen bestod af Socialdemokratiet i Svendborg kommune, samt alle landkommunerne rundt om).
I 1931 blev Sørup lagt sammen med Svendborg kommune. MP var formand for Sørup sogneråd på det tidspunkt. Han fortsatte sit politiske virke i Svendborgafdelingen. I august 1932 blev han valgt til formand for Socialdemokratiet i Svendborg, og ved byrådsvalget i 1933 blev han valgt som nr. 3 på den socialdemokratiske liste med 183 stemmer.
I 1937 havde Socialdemokratiet et sejrsvalg til byrådet, idet partiet fik hele 10 byrådsmedlemmer, herunder også MP.
I den anledning lavede en lokal ”rimsmed” en hyldest pjece: ”Sydfyns Social-Demokrat. Særudgave i Anledning af Sejrs-Valget 1937”. Hver af byrådsmedlemmerne fik et par vers med på vejen, og om MP blev der skrevet det rim, der kan ses på billedet.
Her kan man læse, at skolesagen var vigtig for MP. Det var netop i den tid, det blev drøftet, om der skulle bygges en ny stor skole ved Mølmarksvej. Det var et spørgsmål, der kunne få sindene i kog. De borgerlige var imod. Kommunens økonomi var stram, man ønskede ikke at optage lån og ….”at Tidens Byrder ikke gøres mere tyngende end strengt nødvendigt”… ” for et Byraad er det ikke Opgaven at kaste det Offentlige ud i Eksperimenter og beskære Mulighederne for det private Initiativ”…
Faktor Nielsen var veltalende – avisen omtalte ham som: keep smiling. Han fremførte, at ….”det gjaldt for det Offentlige om at holde Næringslivet i Gang. Det er vor Opgave at holde Folk borte fra Socialkontoret. Man taler nok om Gæld, men det maa huskes, at vi har faaet noget for Pengene, og det var i det hele taget rimeligt, at man tog et Initiativ til at sætte Hjulene i Gang og skabe Beskæftigelse. Ellers kunne det give Bagslag. Der var ikke en Tid så mørk, at man ikke kunde skimte en Strime blaat paa Himlen”…
Og Nordre Skole blev jo som bekendt bygget, og er nu også revet ned igen. Men det er en helt anden historie.
Indtil 1933 var loven sådan, at folk, der var arbejdsløse og dermed ikke betalte skat, ikke havde stemmeret. Faktisk var det sådan, at for at have valgret, skulle man have betalt sin skat i 7 kvartaler forud for valget.
Da det ofte var de socialdemokratiske vælgere, der også blev arbejdsløse, betød det meget for partiet i mistede stemmer. Der havde flere gange været forslag i den lokale partiforening om, at de folk, der var i arbejde, skulle indbetale til dem, der ikke var, således at de kunne betale deres skat og bevare stemmeretten. Det var blevet stemt ned, men i 1932 fremsatte MP igen forslaget i partiforeningen. Det blev drøftet med De samvirkende Fagforeninger, og der blev vedtaget et system med, at fagforeningsmedlemmerne kunne købe mærker, og derved blev der en pulje penge at dele ud af. I 1933, med socialreformen, blev loven ændret.
Omkring 1951 var økonomien i den socialdemokratiske presse så dårlig, at man så sig nødsaget til at afskedige medarbejdere. Da man valgte at afskedige ældre, fremfor yngre medarbejdere, betød det også, at MP blev afskediget, hvilket gik ham meget på.
I 1953 da han gik hjemme i sin kælder og arbejdede, faldt han om uden varsel og døde. Han var medlem af Svendborg Byråd fra 1932 til hans dødsdag i 1953. I nekrologen i dagbladet Sydfyn skrives der bl.a., at faktor Nielsen har gennem hele sit liv været vort parti og fagbevægelsen en god og ærlig kammerat, som aldrig var bange for at tage et nap med, når noget skulle gøres.
Laila Neumann, Egense-Rantzausminde Lokalhistorie, 2020