En stor del af Skårup Lokalhistoriske Forenings medlemmer har for år tilbage hørt et foredrag om bager Find dynastiet, som forgrenede sig i mange retninger i Skårup.
Lidt henne i historien støder vi på en person ved navn Rasmus Johannes Jensen Find. Han er postbud fra Skårup station, og hans kone Hedevig passer telefoncentralen, som blev oprettet i 1907, i deres hus på det, der i dag er Stationsvej 7. Hedevig fik titlen telefonistinde.

kajfind1Lidt senere, da det her moderne isenkram af en telefon vandt frem, fik Johannes titlen centralbestyrer. De unge mennesker fik en søn, som blev døbt Johannes Kaj Jensen Find - i Skårup kun kendt under navnet Kaj Find.
Han blev uddannet bankmand og bosatte sig i Vestergade 44. Til trods for at denne unge mand blev bankmand, havde han en stor interesse for noget af det nye nyt isenkram, nemlig biler. Som ung mand i 1920’erne fik han en idé om at bygge en bil.

kajfind2Kaj Find fik en søn, som blev døbt Preben Find, og det er ham, der har leveret billederne og lidt tekst, som lyder sådan:
”Jeg mener, at min far begyndte at bygge bilen i begyndelsen af 1920’erne. Den blev indregistreret og kørte i Skårup i en årrække som en af de allerførste biler i byen.
Efter en del år blev den skrottet og afløst af en ”rigtig” sportsvogn”.

Richard Sørensen
Skårup Sogns Lokalhistoriske Arkiv, 2019

                   

                           


                    

Gå til toppen