HVAD SCRAPBOGEN FORTALTE
Han var på hat med det meste af Svendborg. Han var ”fader” til landets første kommunale svømmehal, han reorganiserede og moderniserede byens brandberedskab – og som medlem af Svendborg Byråd var han med til at effektivisere elværket, ligesom han som formand for arbejdsgiverforeningen var en forhandlingens mand, så vilde konflikter blev undgået.
Navnet Carl Haugsted er nok glemt af de fleste i dag. Han var født 14. april 1878 og han døde 19. februar 1959.
På Svendborg Byhistoriske Arkiv er bevaret en omhyggelig ført scrapbog, som via fotografier og ikke mindst masser af avisudklip fortæller om en aktiv mand. Der ikke så mange personlige oplysninger, men der gives et glimt af en mand, der var født i Svendborg, udøvede en gerning i sin håndværksvirksomhed og i det offentlige liv.
Ved Carl Haugsteds død skrev Svendborg Avis bl.a.:
”Han elskede sin by, hvor han var født og hvor han havde levet det meste af sit liv. Den holdt også af ham, og Carl Haugsted var næsten på hat med alle, når han tog sig en vandring gennem dens smalle gader”.
Carl var søn af kobbersmedemester Carl Heinrich Haugsted (1841-1905), der opførte ejendommen Møllergade 57 – næsten på kanten af Mølledammen.
Sønnen gik ind i faderens fag og overtog senere både huset og virksomheden, men først var han på valsen i hen ved tre år. Han havde bl.a. ophold i Bern, hvorfra der i scrapbogen er fotografier fra Den skandinaviske Forening og fra Bern Skakklub.
Carl Haugsted sugede nyt til sig i udlandet. Et hygiejnisk bevis var, at han som den første i Svendborg installerede et wc, træk og slip, i sit hus. Blev han blev da også autoriseret vand- og gasmester.
Der fortælles ikke noget om den virksomhed, han drev. Kun bliver han tituleret kobbersmedemester i de mange artikler om Haugsteds offentlige virke.
Bogen viser et foto af Caroline Kock, Ærøskøbing, med påtegningen kommende ægtefælle. Et nyere foto viser familien og de tre børn, en søn og to døtre.
Carl Haugsted bliver valgt til Svendborg Byråd i 1917 og repræsenterer Det konservative Folkeparti til 1937.
I oktober 1926 beslutter byrådet at udnævne Carl Haugsted til brandinspektør efter at være konstitueret i stillingen siden 1. april 1925.
Svendborg var da den første kommune, som entrerede med Falcks Redningskorps om brandslukningen.
Scrapbogen er fyldt med fotografier af en række brandøvelser og fra enkelte dramatiske ildebrande.
Da Carl Haugsted i 1928 fyldte 50 år skrev Svendborg Avis:
”Kobbersmedemester Haugsted hører til dem, der følger sig hjemme, dér hvor tampen brænder – denne gammelkendte vending taget i både kommunalpolitisk og ganske bogstavelig betydning, når bølgerne går højt i byrådet – hvad enten det gælder Dronningemae-projektet, badeanstalten eller Mølledammen – kan man altid være sikker på at finde Haugsted, rolig og behersket midt i kampens hede. Og er heden fremkommet og slået ud i lys lue andet sted i byen, er Haugsted jo selvskrevet.
De, der har været med til at bese brandstationen under chefens personlige førerskab har beundret den iver, hvormed hr. Haugsted går op i sit hverv som brandinspektør. På hans øjne, der ved slige lejligheder stråler om kap med de funklende motorsprøjter, ses det, at her har pligt og interesse indgået en intim forbindelse”.
Carl Haugsted forlod efter eget ønske stillingen som brandinspektør 1. april 1944.
Carl Haugsted blev betegnet som manden bag ”det hele”, da Svendborg Svømmehal stod klar til indvielse 28. april 1935.
Hallen vakte stor opmærksomhed i det ganske land. I Kommunale Efterretninger blev Haugsted, der var formand for byrådets elektricitetsudvalg, spurgt, hvorfor han havde engageret sig svømmehalssagen.
Svaret var:
”Når elektricitetsudvalget stod overfor en gennemgribende ændring af kølevandsordningen til værkets dieselmotorer og man i særdeleshed ville bort fra saltvandsafkøling og over til ferskvandsafkøling, rejste jeg spørgsmålet om nyttiggørelsen af saltvandsanlægget. Problemet kom da frem. En videregående udredning af dette forhold vil føre for vidt, kun i korthed dette: Skulle man sætte det ret kostbare saltvandsanlæg ud af drift eller udvide dette til brug for en eventueltsvømmehal? Man valgte det sidste”.
Indvielsen af Svendborg Svømmeland var en så stor begivenheden, at Statsradiofonien sendte en halvanden times lang direkte transmission med journalist Rosted som reporter.
Omkring 200 deltog i festen, hvortil Carl Haugsted bød velkommen med disse ord:
”Velkommen til dette hus. Vi indvier dette hus i dag til fremme af skønhed, sundhed og nyttig svømmesport. At så mange fra nær og fjern har modtaget vor indbydelse tyder på, at interessen er stor for denne sag, og det varsler godt for fremtiden.”
Forsamlingen sang ”Der er et yndigt Land”, hvorefter 50 svømmere marcherede med svømmeklubbens fane i spidsen. De 25 herrer og 25 damer tog opstilling i formation bag vippen.
Der var opvisning af svømmerne, og den tidligere verdensrekordindehaver og OL-medaljevinder Else Jacobsen deltog i festlighederne.
Scrapbogen melder intet om, hvorfor Haugsted gik ud af byrådet i 1937, men 20 år dér har måske været nok for ham.
Han snusede også til landspolitik. Således var han i 1913 sit partis kandidat i Faksekredsen, hvor en af hans modkandidater var socialdemokraten Th. Stauning.
”Stauning var hård, men ikke nogen god taler”, konstaterede Carl Haugsted senere i livet. Haugsted var også folketingskandidat i Langelandskredsen og i en jysk, men det var med Haugsteds egne ord dumpekredse.
Carl Haugsted døde i sit fødehjem i Møllergade. Han blev 81 år og var frisk til det sidste. Han fulgte med tidens spørgsmål, var fortsat åben for nye indtryk og var bl.a. i sin høje alder på højskole.
Svendborg Avis skrev videre i nekrologen:
”Carl Haugsted var usædvanlig elskværdig og ligefrem mand. Han var god at have som ven, men talte aldrig nedsættende om de, han brød sig mindre om”
Et liv, et virke, en indsats – en scrapbogs gule blade bevarer mindet.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2018