Uddrag af Marie Nielsens erindringer:
Marie Jenny Pedersen (kaldet ”Mie” – gift Nielsen) f. på Drejø 1908, datter af kvaseskipper Christen M. Pedersen (fra Hjortø) og hustru Margrethe Mortensen (fra Den gl. Skole på Drejø). Familien boede på Husmandsvej 11 – kaldet ”Tolderhuset” og senere ”Skomagerens Hus”.
Skæbner på Drejø
Rasmus ”væver” (og hans søster)
"Rasmus Rasmussen Mortensen ”væver” var en fætter til bedstefar (og altså ”Gamle Rasmus”). Først da jeg gravede i kirkebøgerne som midaldrende,
gik det familieskab op for mig.
Min bedstefar ville ikke kendes ved ham og hans søster. De boede i et lille gammelt hus nær mosen. Søsteren hed Anne Dorothea. Mortensen, hed de. En af deres (og bedstefars) forfædre var kommet som fremmed til øen, og de blev ikke godtaget. – min bedstefars mor, Anne Susanne, blev gift ind i en gårdmandsfamilie (det kostede oldefar gården). Men hun blev altså tålt. Hun var smuk og begavet. Men de, der forblev i det lille hus med skæve døre og vinduer i alle størrelser – ja – de blev ikke estimerede.
Væveren var døv, om han var født døv, ved jeg ikke. Jeg husker ham som en lille fyldig mand. Han fornærmede ingen, men bestilte ikke ret meget. – Søsteren, Anne Dorothea, havde to børn uden at være gift. Derfor blev hun ikke estimeret. Men hvor var faderen? – Var han estimeret? Ingen vidste, hvem han var? Hun var en meget kraftig kvinde, som sled og slæbte og havde opdraget to flinke børn. – Hun kogte ved bryllupper m.m. i Forsamlingshuset. Hjalp ved slagtning og vask. -
Man sagde, at hun tog ”lidt med hjem”. Jamen herregud – de kunne jo have givet hende af gildets overflod. – Hun forsørgede 2 børn og sin døve bror (delvis), og tog sig af en gammel søster i nogle år. Mor sagde: ”Sig intet om Anne Dorothea, hun har opdraget sine børn til hæderlige mennesker, og hun arbejder hårdt”.
De var gamle, da jeg kendte dem. – En dag om morgenen lå Anne Dorothea i sin seng og var død. Herregud. Hun havde vel slidt sig op. – Den gamle stakkel, væveren, kom hulkende hen til Hans Degns og fortalte det. De tog sig af ham og fik bud til kommunen. Min far var sognerådsformand, og der blev holdt hastemøde i vort køkken. Væveren skulle på alderdomshjem i Svendborg. – Men det nåede han ikke. Staklen døde af sorg lige efter søsterens begravelse. – De lå begge i grave foran kirkedøren.
Snart var der ingen blomster på. Bare to jordvolde. Det forekommer mig, at der kom lidt havebuketter i begyndelsen. Ikke engang et ”frønnet bræt” som Jens Vejmand, men kun to jordvolde, som snart blev slettet. Mangen en slider er gået i graven uden tak.
Huset blev solgt til skoleinspektør Lundahl Nielsen, Odense, som hædrede det gamle hus i en menneskealder. – Nu er det restaureret og fungerer stadig som sommerhus".
Drejø Sogns Lokalarkiv. v/Else Hjort Nielsen. 13. juni 2016