Nogle af stamgæsterne på Drejø Badehotel, var ægteparret Kirsten og Adolf Kobitzsch, der besøgte badehotellet fra starten. Hun var dansk født i 1893 og billedkunstner. Han var tysker, bosat i Danmark og af jødisk afstamning, ansat som chefdramaturg og filmklipper ved Nordisk film, hvor han bl.a. stod for klipning af "Mille, Marie og Mig" fra 1937. Sammen med bl.a. direktør Holger Brøndum skulle han udvælge hvilke ideer og manuskripter, der skulle blive til film, og hvilke der skulle aflives. Han skrev desuden flere kendte tyske bøger og satiriske skrifter.
Ægteparret kom gennem en årrække til Drejø lige fra Badehotellets åbning i 1927, hvor de blev faste sommergæster og næsten indtil hotellet blev solgt til feriekoloni i 1952. Kirsten Kobitzsch blev sædvanligvis på Drejø det meste af sommeren, mens hendes mand, som hun i omtale kaldte "Puma", rejste tilbage til København for at arbejde. Når Kirsten K. efter sommeropholdet hvert år rejste fra Drejø til København, efterlod hun sig en stor kurvekuffert med nogle personlige ejendele til sit sommerophold året efter. Hun bad kroparret Gunnar & Nanna Pedersen opbevare kufferten, til hun kom igen året efter.
Efter 2. Verdenskrig kom der færre badehotelgæster, og kroparret besluttede sig derfor til at sælge hotellet. De var blevet ældre, og det var hårdt arbejde at drive hotellet. Badehotellet blev solgt til Gladsaxe Lærerforening i 1952, og Nana og Gunnar flyttede derfor over i deres næsten nybyggede hus "Diana" på den modsatte side af Drejø Brovej, skråt over for Badehotellet.
Da de intet havde hørt fra fru Kobitzsch, og hun ikke kom til Drejø som aftalt, flyttede kufferten som en selvfølge med over i deres nye hus.
I årevis stod kufferten på deres loft. Deres børnebørn holdt som regel deres ferier hos bedsteforældrene, men fik at vide, at det var strengt forbudt, så meget som bare at lette på låget og kigge i kufferten, for den ventede på at Fru Kobitzsch kom og hentede den. Hvad der siden er hændt fru Kobitzsch, ved vi først lidt mere om mange år efter, da kufferten blev åbnet. De hørte aldrig fra hende. Gunnar Pedersen forsøgte flere gange at kontakte hende, men desværre forgæves.
Efter Gunnar Pedersens død i juni 1969, stod kufferten stadig på samme plads på loftet, og blev først nu åbnet. I kufferten lå der, bl.a. et lyserødt korset med stålstivere, nogle grydeskeer, pensler, personlige breve, især fra veninder, og nogle håndskrevne bøger bl.a. et kladdehæfte, der fungerede som Kirsten Kobitzsch dagbog.
Heri havde hun skrevet:
16.05.1943: Fulgte min elskede mand til toget til krigstjeneste. Han skulle møde i Lüneburg.
15.06.1943: Begynder at bede til Gud.
Dec. 1944: Hun skriver (og taler) med manden i en stor bog, hvor han førhen har skrevet bagerst, og hun skriver så i modsatte del af bogen.
"Kære elskede Puma. Ja, nu må jeg nok gribe til bogen. Jeg skriver med din fyldepen...."
Brev fra Adolf Kobitzsch udateret: "Ankommer i aften med Tysklandsekspressen 17,55."
20.07.1946 skriver Kirsten til svigerinden Olga, at hun har modtaget besked om Adolfs dødsfald!
Herefter faldt hele hendes liv sammen. Hun måtte sælge alt, og de sidste 2 somre blev tilbragt på Drejø Badehotel.
Dagbogens sidste side er dateret 04.06.1948. Herfra kendes hendes videre skæbne desværre ikke.
Drejø Sogns Lokalarkiv. 31. januar 2016