Marius Rasmussen (1886-1979) satte sit præg på den kollektive trafik og på den sydfynske avisdrift
Han besat udprægede gode organisatoriske evner, som han lagt op i årene gjorde brug af.
Marius Rasmussen var født i Odense og blev i 1901 trafikelev ved Sydfynske Jernbaner. I 1912 var han overassistent i Svendborg, og i en alder af kun 34 år blev han udnævnt til trafikinspektør i Odense.
Marius Rasmussen var den fødte leder. Han forstod at sætte tingene i system, han nød ubetinget tillid hos side medarbejde. Han kunne godt være en hård hund, men han forlangte mindst lige så meget af sig selv som af andre. Marius Rasmussen var respekteret, bl.a. fordi han snakkede lige ud af posen, såvel til yngste elev som til folk højt oppe i graderne.
Sydfynske Jernbaner købte i 1930érne en række private rutebilruter. Her spillede Marius Rasmussen en hovedhovedrolle med at organisere ruterne. I 1949 overtog DSB Sydfynske Jernbaner og nu fik Marius Rasmussen ledelsen af rutebilerne. Efter opførelsen af rutebilstationen på Jessens Mole fik han i 1954 tjenested her.
Marius Rasmussen var på det tidspunkt 69 år, men det blev fundet helt naturligt, at han fortsatte udover den normale pensionsalder.
Han måtte dog tage afsked med DSB i 1956. Derefter blev Marius Rasmussen det daværende Svendborg Amts trafiksagkyndige konsulent. Det blev til et godt samarbejde, som først ophørte i 1970, da Marius Rasmussen var fyldt 85 år.
En anden side af Marius Rasmussens virke var den indsats, han øvede i 49 år som medlem af bestyrelsen for A/S Svendborg Avis. Han var formand fra 1950 til 1968 – og beskrives som en særdeles aktiv og indflydelsesrig formand, som på avisen aldrig blev kaldt for andet end ”Trafikken”.
I 1919 var ”Trafikken” med i en omfattende rekonstruktion af Svendborg Avis, hvilket førte han ind i bestyrelsen.
Mangeårige redaktør på Svendborg Avis/Fyns Amts Avis, N.P. Nielsen skrev i avisens nekrolog i 1979 over ”Trafikken” bl.a.:
”Trafikken” hyldede det gamle ord: Aldrig færdig, altid på vej. Dette motto skulle også gælde for avisen – og dens medarbejdere. Mange af dem var sandt at sige lidt bange for ham, når han udstedte sine ordre og fremsatte sine krav. Man vidste, at de skulle gennemføres uden forsinkelser og svinkeærinder akkurat som de busser og tog han satte i drift livet igennem. At folk var bange for ham, forstod han ikke. Når de gjorde deres pligt, var der jo ingen grund til at være bange. Så enkelt var det”.
N.P. Nielsen fortæller, at ”Trafikken” havde sin daglige gang i bladhuset i Sct. Nicolai Gade og tog del i alle aktiviteter og beslutninger. Han tegnede abonnementer, fastsatte lønninger, var med i ansættelser og afskedigelser på ethvert plan. Det kan man kalde for en arbejdende bestyrelsesformand.
Marius Rasmussen var også en fremsynet mand. I 1960érne stod han fadder til samarbejdet mellem de fem aviser på Sydfyn, Svendborg, Faaborg, Nyborg, Langeland og Ærø. Et samarbejde som blev til nutidens Fyns Amts Avis – og altså en forløber for flere dagblades dannelse af store medie-huse.
Fyns Amts Avis kom i 1971 i store økonomiske vanskeligheder. Meget tydede på en sammenlængning med Den fynske Bladfonds Fyns Tidende. Det lykkedes gode kræfter i Svendborg at bevare avisens selvstændighed. Selv om ”Trafikken” havde trukket sig tre år før, var han en af dem, der arbejdede stærkeste for at undgå en fusion med Fyns Tidende.
Fra sin tidligste ungdom arbejdede Marius Rasmussen for partiets Venstres sag. Han besad en række bestyrelsesposter i partiet. Han var bl.a. revisor i Venstres Landsorganisation. En post han bestred i 40 år.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2014