Holm PetersenI 2009 udkom ”Historiens Ildsjæle”, som markerede Dansk Historisk Fællesråds 100 års jubilæum. Bogen blev kaldt for den officielle Hall of Fame for ildsjæle, der har virket bredt for fællesrådets formål: At styrke og støtte interessen for historie.

18 er omtalt i bogen, og den eneste med tilknytning til Fyn i bogen er søfartshistorikeren Frode Holm-Petersen (1914-1996). Han er med på grund af en mangeårig indsats for søfartshistorien og oprettelsen af Søfartssamlingerne i Troense. I sit over 40 års lange forfatterskab skrev Frode Holm-Petersen nær ved 50 bøger. Alle med indsigtsfuldt maritimt indhold.

Han var redaktør af storværket ”Fra sejl til diesel”, som fortsat er efterspurgt, og et værk, der bliver svært at slå.

Frode Holm-Petersen blev født i Vejle og voksede op i Svendborg. Som helt ung kom han i lære i skibsmæglerfirmaet E.W. v.d. Hude & Søn. Derefter drog han til søs med 3-mastetskonnert ”Vega” af Thurø.

jubilæumI 1935 fik Holm-Petersen ansættelse i H.C. Christensens Damp- og Sejlskibsrederi i Marstal. Senere overtog han sekretærposten i Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe, og han oprettede i 1944 sit eget shippingfirma i Svendborg. Han var korresponderende reder for en række mindre skibe.

Frode Holm-Petersen fornemmede, hvilken retning vinden blæste, og den varslede ikke medvind for sejlskibene. Deres tid var ved at rinde ud. Det satte ekstra skub i hans interesse for at bevare så meget af søfartshistorien som muligt. Han begyndte at samle maritime effekter og beretninger om søfart.

Han og hans hustru, Kaja, købte i 1955 Rytterskolen fra 1700-tallet i Troense. Her indrettede de privat bolig, magasin og en udstilling af de flere og flere genstande. Den var åben for offentligheden.

soefartssamlingerneI 1982 overtog Svendborg Museum samlingerne og bygningerne.

Frode Holm-Petersen og hustru flyttede til Kollund, hvor han fortsatte sit forfatterskab lige til han døde i 1996, 81 år.

I 2007 lukkede søfartssamlingerne og den gamle skole i Troense er nu privatbeboelse.

 

Gå til toppen