Johannes Lacoppidan-Petersen (1867-1939) var borgmester i Svendborg igennem tolv år fra 1921-1933. I 1919 indførtes en ny styrelseslov, der gav byrådet myndigheden til at udpege borgmesteren. Tidligere var han kongeligt udnævnt. Den daværende borgmester Oswald Friis Smith fik lov af byrådet til at blive siddende som borgmester indtil nyvalget i 1921.
Lacoppidan-Petersen nedstammede på sin moders side fra en gammel Svendborg slægt, men var selv født i Småland i Sverige. Han var søn af proprietær Hans Peder Langekilde Petersen og dennes hustru Julie Lacoppidan. Faderen havde ved vielsen i 1863 været forpagter på hovedgården Petersminde ved Århus, men flyttede senere til Sverige.
Efter at faderen emigrerede til USA flyttede Johannes med sin moder og to søstre til Svendborg hvor moderen åbnede en privat pigeskole på Lundevej. Efter at have færdiggjort sin skolegang flyttede han til København, hvor han læste jura. I 1888 tog han sin juridiske eksamen og arbejdede i de efterfølgende 4 år hos forskellige advokatkontorer i Århus og Hobro.
I 1892 vendte Johannes tilbage til Svendborg for at åbne sin egen advokatpraksis. Den voksede sig hurtigt større og Lacoppidan-Petersen blev hurtigt en af de vigtigste advokater i byen. Han startede ud i nogle mindre kontorer i Møllergade herefter flyttede han til Højskolehjemmets mezanin etage. Til sidst flyttedes advokatkontoret til Vinhuset, Møllergade 2, på hjørnet til Brogade (sprængt ved Schalburgtage under besættelsen). Ved siden af sin praksis var han meget involveret i Svendborgs erhvervsliv. Han var medstifter og bestyrelsesmedlem i Dampselskabet Svendborg (A. P. Møller), medstifter af Handels- og landbrugsbanken og formand for Fyns Kreditforenings repræsentantskab.
Det var ikke kun indenfor erhvervslivet at Lacoppidan-Petersen var engageret. Også Svendborg nød godt af hans engangement. I 1916 blev han valgt ind i Svendborg byråd for den Konservative liste. Fem år senere i 1921 blev han borgmester. Denne post beholdt han indtil valget i 1933, hvor han trak sig ud af kommunalpolitik. Han blev efterfulgt af socialdemokraten Carl Tønnesen. Lacoppidan-Petersen var som borgmester økonomisk sparsommelig, men var samtidig dygtig og arbejdsom. Specielt styrkelsen af Svendborg Havn havde hans store interesse.
I 1937 finansierede Lacoppidan-Petersen egenhændigt bygningen af et nyt bibliotek i byen. Det nye bibliotek på Viebæltet bliver stadig anvendt i dag.
Johannes giftede sig i 1894 med Frederikke Vilhelmine Koppel, datter af bankdirektør Rudolph Koppel. I 1916 byggede Johannes en ny villa på Færgevejen med udsigt over Svendborgsund. Færgevej 34 blev senere hen omdannet til restaurant og hed igennem en lang årrække Restaurant Borgen. Parret boede i huset frem til 1939, hvor begge døde.