Han blev aldrig kaldt andet end Orla Metal. Efternavnet var Jacobsen. Fra 1974 til 1996 var han en yderst synlig og højrøstet formand for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds afdeling i Svendborg.
Orla Metal var født i Svendborg i 1938. Hans far var nitter på Svendborg Værft og hans mor var en af de første, der fik arbejde på Svendborg Konservesfabrik lige efter krigen.
Der var ikke noget at rafle om: Den unge knægt skulle i lære som klejnsmed og maskinarbejder på Svendborg Værft. Det bestemte den gamle. Og sådan blev det.
Orla Jacobsen var en kort tid på Svendborg Maskinfabrik efter at have aftjent sin værnepligt ved Søværnet, men vendte snart tilbage til værftet.
Her blev han tidligt aktiv i det faglige arbejde. Det begyndte med en plads i bestyrelsen af Klub 3:
”Den bestod af de rigtige gamle kæmper, som havde en fagstolthed og et sammenhold, som man ikke helt finder magen til i dag”, fortalte Orla Metal nogle år senere.
I 1970 fulgt et medlemskab af Metal-afdelingens bestyrelse. Fire år senere efterfulgte Orla Metal Niels Graae Hansen på formandsposten.
Han glemte aldrig sin tilknytning til Svendborg Værft og han tordnede ofte:
”Byen er overhovedet ikke klar over, hvad der sker, hvis værftet må lukke”.
Da han i 1988 fyldte 50 år sagde Orla Metal bl.a. til Fyns Amts Avis:
”Jeg ser gerne, at Svendborg bliver en bedre erhvervsby. Man må nemlig være klar over, at vi ikke får bedre plejehjem eller flere daginstitutioner, hvis der ikke ligger produktion bag. Turisterne kan vi ikke leve af. Det er det rene fis at påstå noget sådan. Og byen får ikke et bedre servicenivau ved at have en stribe bistandsklienter”.
Orla Metal lagde stor vægt på samarbejdet med arbejdsgiverne:
”Vore arbejdsgivere ved, at et ord er et ord og at lokale aftaler ikke behøver at sættes på et stykke papir. Vi i Metal er de eneste, der ser erhvervslivets problemer og derfor bliver vi kaldt for borgerlige, men jeg kan ikke se, at vi skulle være borgerlige af den grund. Det er da bedre at opnå en løn, som medlemmerne kan beholde, end at forlange så meget, at virksomheden lukker” erklærede Metal-formanden en gang.
Han var klart tilhænger af en stærk fagbevægelse, ellers havde den ikke opnået sine mange resultater.
Orla Metal var medlem af Socialdemokratiet og overhørte alle opfordringer til at gå ind i politik. Han mente ikke, at hans temperament ville passe partiet. Og partiet skånede han bestemt ikke for kritik, hvis han fandt det passende.
Orla Metal var aldrig bange for at slå med smedehammeren i bolledejen. Også selv om partikammeraterne i byens styre blev godt og grundigt overdænget med dejen.
I 1995 lagde Orla Metal sig hårdt i selen for at Svendborg Værft kunne føres videre, efter at den hidtige ejer A/S Calkas ville skille sig af med et værft, der ingen ordre havde. Han var i forreste linie for at lokale investorer kunne tage over.
Alt det sled på manden og i oktober 1996 nedlagde uden varsel sin formandspost. Det skete kort før den årlige generalforsamling.
Orla Jacobsen døde i 2006.