”Han boede i København, men hans hjerte slog for fødebyen Svendborg”
Sådan hed en overskrift i Fyens Stitstidende den 21. marts 1982. Artiklen indeholdt nyheden om, at bankfuldmægtig Knud Jølver (1884-1981) i sit testamentet havde indsat Svendborg Museum og Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn som sine universal arvinger. Det betød betragtelige beløb for de to modtagere. Det var da også en taknemlig museumschef Henrik M. Jansen og formand for bygningskulturen, landinspektør S. Tind-Christensen, der udtrykte glæde over, at Svendborgs velgører også efter sin død betænkte sin fødeby.
Knud Jølver blev født i Svendborg i 1884 og var søn af bankdirektør Carl Sofus Jensen, Svendborg Bank.
Knud Jølver boede kun i sin barndom i fødebyen. Han blev student fra Sorø Akademi i 1917 og fik ansættelse i Landmandsbanken, senere Den danske Bank, i København, hvor han boede tid sin død i 1981.
I alle årene fulgte han gennem lokal aviserne, personlige bekendte og talrige besøg godt med i, hvad der skete i Svendborg og med dens udvikling på godt og ondt.
Fra 1940 og frem strøg Knud Jølver milde gaver ud over Svendborg. Den skete stilfærdigt fra giveren, men taknemligt fra modtagerne.
Listen over gaver ser sådan ud:
Sct. Nicolai Kirke:
1940: Glasmalerier til østgavlvinduer. 1941: Glasmaleri til korets hjørnevindue. To store malmlysekroner til hovedskib. 1942: Otte mindre malmlysekroner til hovedskib. Skrift med beskrivelse af kirken. 1944: Den lille stormklokke fra 1500, flyttes op i ”lanterne” (det øverste af spiret) Urværket udvidet. 1946: To glasmalerier til vinduer i sideskibe. Kirkeskibet restaureres. Pastor Laccopidans store familiebillede i våbenhuset restaureres. 1948: Malmlysekrone til våbenhuset. 1951: 40 egetræsstole til koret. 1952: Bænke af eg langs vægge i koret. 1953: En prædikestol og en degnestol af eg. I anledning af købstadsjubilæet en check på 10.000 kr.
1935 bekoster Jølver kobberspir på Frue Kirke. I en alder af 90 år skænker Knud Jølver 60.000 kr. i 1974 til i standsættelse af Møllergade 35, også kaldet Ebenetzer-huset.
I 1970 bliver Svendborg Teater betænkt med en lysekroner.
Svendborg Museum fik gennem årene flere kostbare malerier og kobberstik af byen.
Knud Jølver elskede nok sin fødeby, men han kunne også være kritisk og havde en skarp pen, når han skrev i de lokale aviser. Det gjorde han, når gadegennembrud og andre former for byfornyelse skete på bekostning af de gamle karakteristiske huse ,snoede og bakkede gader og stræder, som han huskede dem fra barndommen og værdsatte så højt.
I 1970èrne beskrev Knud Jølver, at hans barndoms Svendborg var sindbilledet på Thomas Manns ”Huset Buddenbrook”: Den samme konservatisme, den samme indgiften, den samme følelse af i sin egen indbildning at være mere end andre, den samme hen smulderen af slægters gang. Det fandt man i Svendborg ved århundrede skiftet, menter Knud Jølver.
Han var dog aldrig i tvivl om, at Svendborg var og er en dejlig by og beskrev den sådan:
”Svendborg er skærgårdens by blandt Danmarks købstæder, den ligger lunt under bakker, dækket af grønne øer ved Svendborgsund. Den minder om de norditalienske øer, sydens forpost mod nord”.
Knud Jølver var hele livet ungkarl og sagde en gang, at han ikke havde haft råd til de mange gaver til fødebyen, hvis han også skulle have forsørget hustru og børn.
