Hoffmann, Thorvald Halfdan, arkitekt, Forstander for Teknisk Skole i Svendborg.
f. 24 April 1862 i Altona.- d. 4 Marts 1938 på Frederiksberg.
Familien flyttede til Kolding, hvor Thorvald H. Hoffmann senere blev uddannet lærer og arkitekt.
I 1897, 26 år gammel blev han ansat ved Svendborg Tekniske Skole. I 1915 blev han forstander samme sted.
Fortegnelsen over Arkitekt Hoffmanns arbejder er lang og mange eksisterer stadig. Nævnes skal bl.a.: Søren Lolks stråtækte kampestenshus i Vornæs på Tåsinge, der stadig påkalder sig opmærksomhed. ” Bella Vista” i gl. Hestehauge for frk. Weber. Pigeborgerskolen der senere blev en del af Byskolen. Det er den bygning der er hjørneejendom til Skolegade og Teatergade. Svendborg Teater. Frelsens Hærs bygning på Lundevej. Vejerboden ved Havnen i forbindelse med Kvæghallen som han også tegnede. ” Siloam” for Indre Mission på Dronningholmsvej. Teatret og Musiktribunen i Carolinelund Amalielund. Dichmanns ejendom, Torvet 1, ” Hybelhus” hjørneejendom Korsgade – Brogade. Hans egen villa på Gravvænget der løb mellem Skattergade og Valdemarsgade, langs jernbanen. Vejstykket er nu en del af Skattergade.
Hoffmanns villa blev udsmykket med bl. a 3 kvindehoveder skabt af Edvard Eriksen, som har skabt Den Lille Havfrue.
Hoffmann fik oprettet en særlig afdeling for Landhåndværkernes uddannelse. Desuden gjorde han også et stort arbejde for foreningerne ” Dansk Arbejde” og ” Bedre Byggeskik”.
Hoffmann tog sin afsked som forstander for Teknisk Skole i Svendborg da han blev 70 i 1933. Herefter flyttede han til Frederiksberg.