Museumschef Henrik Martin Jansen (1942-2000) var den, der opbyggede Svendborg Museum fra næsten ingenting til det stade, som der i dag kan udvikles videre på.
Henrik M. Jansen viede hele sin manddomsgerning til Viebæltegård, byens tidligere fattiggård, som i begyndelsen af 1970érne var nedlagt som forsorgshjem, og som visse kræfter i kommunen helst så revet ned.
Sådan gik det ikke, idet den unge cand. mag. så masser af muligheder i Viebæltegård, da han i 1974 blev ansat som museumsinspektør i Svendborg, hvis museum hidtil kun havde bestået af Anne Hvides Gård.
Henrik M. Jansen kastede ud i at få indrettet Viebæltegård til et kulturhistorisk museum, der foruden minderne om fattiglemmernes liv på gården også kom til at rumme en stor udstilling om middelalderen. En udstilling, der var baseret på de omfattende udgravninger i Svendborgs bymidte, som var foretaget i 1970érne.
Ved sin Henrik M. Jansens pludselige død i juni 2000 stod planerne til Danmarks Socialhistoriske Museum overfor at skulle realiseres . Her skulle de udstødte og fattige, de oversete i historien have en plads. Hvor kunne den beretning fortælles bedre end i netop fattiggården, som er en af de få bevarede i Danmark.
I dag kaldes museet for Danmarks Forsorgsmuseum.
Henrik M. Jansen var en ildsjæl, der uafladeligt kæmpede for sit museum. De offentlige midler kom ikke altid i den strøm, som han kunne ønske sig. Heldigvis var han noget i retning af verdensmester i at skrive ansøgninger til diverse fonde, og det skabte gode muligheder for udvikling og for at at arrangere særudstillinger.
De rige fund fra romersk jernalder i Lundeborg og Gudme gav sine udfordringer og gav fast arbejde til museets medarbejdere. Henrik M. Jansen gjorde meget ud at få formidlet de opsigtsvækkende fund, der blev draget frem fra slutningen af 1980érne.
Henrik M. Jansen havde en ambition, en drøm, om at få skabt et stort unikt maritimt museum i Toldboden på Jessens Mole. A.P. Møllers almen fond sprang fra. Vist nok, fordi nogle i lillebyen talte imod.
Det var på det tidspunkt Henrik M. Jansen så sig om andre områder, hvor Svendborg Museum kunne hævde sig. Og det blev så det socialhistoriske museum.
Henrik M. Jansens domæne var også Anne Hvides Gaard, Søfartssamlingerne i Troense og Langes Ovnmuseum. Ørkild Borgbanke stod hans hjerte nær, og han holdt meget af at give omvisninger i det store anlæg og fortælle malende om dets betydning, indtil vrede svendborgensere brændte hele herligheden af under Grevens Fejde.
Henrik M. Jansen var forfatter til en lang række boger og flere faglige artikler.
Henrik M. Jansen var en af de personer, som var med til at sætte farve og kulør på Svendborg. Det var ikke alle i den gamle købstad som brød sig lige meget om Jansen. Han kunne være ironisk, fræk og direkte rapkæftet, men et charmerende drenget smil kunne afvæbne meget.
Henrik M. Jansen var født i Esbønderup ved Hillerød. Det nærliggende Frederiksborg Slot skabte hans historiske interesse. Han blev cand. mag i historie og nordisk arkæologi i 1971. En tid var han instructor og undervisningsassistent i middelalderhistorie ved Københavns Universit. I tre år indtil 1974 var Henrik M. Jansen leder af projekt dansk byhistorie ved Odense Universitet. Det førte den unge historiker til Svendborg, hvor han ledede store udgravninger i det indre af den gamle søfartsby. Her blev afdækket flere interessante fund fra middelalderen. De gik senere ind i et større internationalt forskningsprojekt, hvortil Henrik M. Jansen bidrog med såvel videnskabelige artikler og en række forelæsninger på udenlandske universiteter.