Jørgen Sehested, der var født i København i 1885, uddannede sig til jurist ligesom sin far, landbrugsminister Knud Sehested (1842 – 1924).
Jørgen Sehested var i 1907 by- og herredsfuldmægtig i Thisted, hvorefter han i 1908 studerede i Heidelberg og var volontør i Udenrigsministeriet i Paris i 1909. Fra 1912 til 1917 var han ansat i Justitsministeriet. Fra sin ungdom var han stærkt interesseret i skovbrug, hvilket førte ham til Rusland, hvor han i 1917 blev direktør for en stor russisk skovkoncern, der omfattede store skovområder, savværker og træindustrier, hvorfra der eksporteredes træ og træprodukter til store dele af verden.
I 1921 blev Jørgen Sehested gift med svenske Inga Frisk i Stockholm. I 1924 overtog han Broholm Gods efter farbroderen, konseilspræsident (statsminister) Hannibal Sehested, som var barnløs.
Sin interesse for skovbrug praktiserede han på Broholm bl. a. ved at indføre nye skovplanter herunder den japanske lærk, der er blevet et udbredt træ i nyere skovplantninger.
Jørgen Sehested var stærkt politisk interesseret og havde talent for organisering. Fra 1926 til 1933 sad han som formand for Majoratsforeningen og modtog stor anerkendelse for sit enorme arbejde med hensyn til forbedring af landbrugets afsætningsmuligheder. I kraft af dette arbejde kom han i kontakt med "Landbrugernes Sammenslutning" (LS) i 1935. LS var en protestbevægelse, der voksede kraftigt over hele Danmark i 1930'erne. Det var bonden Knud Bach fra Rønge ved Randers, som startede bevægelsen. Sønderjylland var det sted, hvor LS kom til at stå stærkest. Her var der mange, der tidligere havde været med i Cornelius Petersen´s "Bondens Selvstyre" og H.C. Lei´s "Samlingsbevægelsen", som fra 1931-1932 støttede op bag LS..
På Fyn var Jørgen Sehested en højtstående LS-agitator, der samtidig var tilknyttet nazistpartiet. Jørgen Sehested var dog aldrig medlem af DNSAP.
LS opgjorde selv, at omkring halvdelen af de danske landmænd - ca. 100.000 - i løbet af 1930'erne bakkede op om bevægelsen. Da bønderne fra 1937 skulle til at betale kontingent, var der kun omkring 30.000 medlemmer tilbage.
Bevægelsen fik aldrig nogen større indflydelse. Der blev planlagt en række storslåede aktioner - mælkestop, valutaboykot, protestmarcher osv. - men bortset fra et bondeoptog til Amalienborg i 1935, så løb det hele ud i sandet. Der var mange tordentaler mod "systemet" og "bengnaverne", men stort set ingen resultater. Det var med til, at luften gik af ballonen, og da Bach i juni 1940 gik sammen med Frits Clausen, forsvandt den sidste støtte til LS.
Jørgen Sehested sluttede op om Det Frie Folkeparti/Bondepartiet. Partiet opstod i maj 1934, da tre medlemmer af Venstres folketingsgruppe brød med Venstre over landbrugspolitikken. Partiet havde rødder i den agrare protestbevægelse LS og var gennem hele perioden snævert knyttet til denne bevægelse. På mange måder fremstod DFF/ Bondepartiet, der indtil 1939 hed Det Frie Folkeparti (DFF), som den parti-politiske gren af den højreradikale landbobevægelse ”Landbrugernes Sammenslutning”. Partiet opnåede aldrig nogen parlamentarisk indflydelse og kastede sig under besættelsen ud i et samarbejde med de danske nazister. Efter Anden Verdenskrig blev Jørgen Sehested idømt en fængselsstraf for samarbejdet med nazisterne.
Den senere historiske forskning har imidlertid vist, at Sehested-kredsens konspirationsforsøg blev overdramatiseret (Tamm).
Jørgen Sehesteds besiddelser:
Som nævnt overtog Jørgen Sehested Broholm Gods i 1924. Samtidig overtog han andre af godsets besiddelser, der nævnes nedenfor.
Broholm Gods
Broholm Gods ligger på Broholmsvej 32, 5884 Gudme og ejes i dag af Jørgen Sehesteds oldebarn Anders Sehested Hjerl-Hansen og barnebarn Anne Lütken.
Ejendommens samlede areal dækker 608 ha incl. ager, skov, park, huse m.m.
Tangegård og Bjergeskovgård
Tangegård var en femlænget stråtækket gård på 72 ha, der lå Boelsmosevej ved Lundeborg. Tangegård brændte i 1996 og blev aldrig genopbygget. Tangegårds hovedbygning, der er opført i 1884, ligger der stadig. Tangegård blev i mange år drevet sammen med den nærliggende Bjergeskovgård. Disse to gårde havde Jørgen Sehesteds kusine Helga Sehested (1877 – 1958) i livsvarig forpagtning fra 1906 til 1958.
Klelund Plantage
Oprindeligt var der på dét, der nu er Klelund, kun vidtstrakte hedearealer samt enkelte gårde, hvis ejere måtte slide i det for at få en tilværelse ud af de sandede agre. Klelund Plantage er en plantage beliggende mellem Holsted og Hovborg i Sydjylland. Området omfattede et areal på 1.648 hektar landbrugsjord og skov.
Ved Hedeselskabets direktør, Enrico Dalgas’ mellemkomst købte i 1875 den sjællandske grev F.C. Moltke fra Bregentved Gods jorden, der skulle blive til Klelund, og så kom der gang i tilplantningen. Grev Moltke tilplantede heden i trekanter adskilt af skovveje, der således mødtes i 5- og 7-stjerner – sandsynligvis inspireret af anlæg til brug for parforcejagt.
I 1925 fik Klelund en ny ejer, nemlig godsejer Jørgen Sehested fra Broholm Gods. Sehested solgte kraftigt ud af såvel Jagtslottets indbo som af Klelunds arealer, og i 1937 solgtes hele ejendommen til greve Leon Nicolai Moltke-Huitfeldt.
I dag ejes Klelund plantage af Sofie Kirk Kristiansen.
Addit Skov
Addithus er oprettet i 1828 af Rasmus Secher til Mattrup Gods. Addithus, der var en stor skovejendom, er nu avlsgård under Løndal Gods. Gården ligger i Sønder Vissing Sogn, Tyrsting Herred, Horsens Kommune.
En del af Addit Skov blev 1870 solgt til godsejer N.F.B. Sehested fra Broholm på Fyn. Hans søn, landbrugsminister Knud Sehested, byggede i 1887 avlsgården, og i 1894-1995 Addithus.
Addit Skov blev i slutningen af 1800-tallet udvidet med flere ejendomme og fik navnet Addithus. I 1895 lod landbrugsminister Knud Sehested (1850-1909) hovedbygningen opføre som et særpræget tårnprydet dobbelthus i to etager med opfindsomme bygningsdetaljer. I 1941 blev Addithus overtaget af Jørgen Sehested og medarvinger.
Ejere af Addithus:
1828-1835: Rasmus Secher
1835-1870: Dines Pontoppidan Møller
1870: Enkefru Christiane Møller
1870-1882: Niels Frederik Bernhard Sehested
1882-1884: Charlotte Christine Linde, gift Sehested
1884-1909: Knud Sehested
1884-1941: Ellen Sofie Magdalene Bech, gift Sehested
1941-1954: Jørgen Sehested og medarvinger
1954: Niels Peter Arnstedt
1954-1970: Carl Christian Johan Arnstedt
1970-1994: Peter Michael Christian Arnstedt
1994-1997: A/S Potagua
1997- : Lars Kolind/Vibeke Riemer
Uddrag af: ”En minderune ved Jørgen Sehesteds 90-års fødselsdag den 2. april 1975”,
skrevet af sognepræst H. S. Bårris. (Gudme Kirkeblad, 1972)
"Historien tumler hen over menneskeskæbner. Der er mennesker, som skaber historie – og der er andre, som må bære den livet ud. Stamhusbesidder Jørgen Sehested har gennem de forgangne 90 år oplevet både at skabe historie og at måtte bære dens byrde. I dag mindes vi glimt fra indsats i tiden:
Den unge jurist satte som skovdirektør præg på Ruslands skove. Siden fik det gamle slot, Broholm, ved en lykkelig gennemført restaurering gavn af hans pietet overfor Danmarks historie og sansen for dansk arkitektur.
Bondetoget i 1936 viser en usædvanlig evne til at skabe tanke om til dåd.
Med taknemlig glæde husker man endnu i Norge, hvordan Broholms ejer tog initiativet til og gennemførte under vanskelige forhold en imponerende sukkergave i besættelsestiden, hvor sukkeret var en mangelvare i Norge.
Opsigtsvækkende var, at en ren privat indsats fra Sehested kunne resultere i, at exportpriserne på danske landbrugsprodukter i begyndelsen af besættelsen blev forhøjet til gavn for alle danske hjem. Det fortæller samtidig noget om folkefællesskabet mellem danske bønder fra storbondens slot til husmandens lod.
Når stamhusbesidderen til Broholm har været på tale her på egnen, slutter man gerne med at fastslå, at han lytter til ”den jævne mand” og interesserer sig for hans kår.
Når Gudme kirkes sidste tiendeejer beskedent sætter sig ind på kirkebænken mellem os, da tænker vi med tak på slægterne fra Broholm – lige fra den første til den sidste. Og vi mindes salmens ord:
” – at hjælpe og værne om den, som er svag, at elske, thi deri er livet””.
Jørgen Sehested var meget skrivende og skrev adskillige digte. Her gengives ”Det sidste digt":
Det sidste digt
Ved Jørgen Sehested
På hospitalet ved man, at det sker,
og om udsættelse jeg ikke ber,
nok af langmodighed, Du ved det godt,
for ofte jeg Din nåde spildte blot.
Kun fattigt røgtede jeg Din talent,
de mange renter fik jeg aldrig sendt,
den rige arv, Du skænked mig på borg,
nu må Du trøste dem, jeg gjorde sorg.
Hvem jeg har krænket, sig til dem mit: Tilgiv!
Bring harmoni i det, som var mit liv.
Hvisk tavlen ud og lad mig sige frit:
Din søn har sonet for mit livs fallit.
Og til jeg snart skal se Dig i Din pragt,
Lad dødens engel ved min seng stå vagt.
Efter udstået dom for landsforræderi levede Jørgen Sehested en meget tilbagetrukket tilværelse på Broholm slot.
Han værnede med pietetsfølelse om det gamle Broholm, og det samme gjaldt Gudme Kirke, som har været i Broholm-slægternes eje fra 1473 til 1936, da kirken overgik til selveje. Jørgen Sehested blev således den sidste af Broholms ejere, der havde patronatsret til Gudme og Brudager Kirker.
I mange år efter 1924 opretholdt han adressen i Holmens Kanal i København, ligesom han opholdt sig en del i Strandhuset i Lundeborg.
Jørgen Sehested blev skilt fra Inga Frisk i 1934, men opretholdt kontakten til sine to døtre Birgitte og Mette.
Jørgen Sehested døde 92 år gammel den 16. februar 1977 og blev begravet på Sehested-slægtens familiegravsted på Gudme Kirkegård.
Af Karl Johan Rasmussen, 2011
Referenser:
Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen (Jurist og Økonomforbundets Forlag, 1985)
H.S. Bårris: Udsyn på 90-års dagen (Gudme Kirkeblad 1972)
Kaj Moltke: Pengemagt og Ruslandspolitik (Forlaget Tiden 1959)
Løndal Østerskov A/S v. Laila Adamsen, 2011: Personlige oplysninger
Anna Grethe Amkjær, 2011: Personlige oplysninger
Trap Danmark, 1958.
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2011.
Holsted Lokalarkiv, 2010.
wikipedia: Addithus
www.svendborghistorie.dk.: Tangegård, 2010
www.svendborghistorie.dk: Broholm, 2006
www.klelund.dk.
www.broholm.dk