1866 ankom familien Weber til Svendborg for at bygge en fremtid der. Theobald Christian Weber, 1823 – 1886, så muligheden for plantagedrift i Gl. Hestehauge og købte 5 tdr. land ryddet skov. Et område, der efterhånden blev udvidet til først 50 og senere 70 tdr. land.
Theobald C.F. Weber kom til byen med stor erhvervserfaring. Han var handelsuddannet og havde et handelsfirma med 2 af sine brødre. De havde virksomhed i København, lavede spejlglasfabrikken ved ”Christiansdal” nær Haderslev. Oprettede Øresunds Kemiske Fabrik og senere Kryolitmine og handelsskab på Grønland.
Plantagedriften begyndte 1868. Det var først og fremmest æbler, men også kirsebær kom til, og det udviklede sig til en meget stor virksomhed med mange ansatte. Produktionen nåede på et tidspunkt op på ¾ million kg æbler. Salg af æbler var det første, men senere blev der produceret æblemost, cider, frugtvin, marmelade, piktin og pulp. Theobald C.F. Weber oplevede stor modstand fra byrådet i Svendborg, når han ville realisere sine planer. Men efterhånden måtte byrådet erkende, at produktionen var god.
Theobald C.F. Weber var gift med Sophie Emilie Meldola (1832 – 1878). Sammen fik de 10 børn, hvoraf en døde som lille. Ved ankomsten til Svendborg lejede Theobald C.F. Weber villaen Søro, som han senere købte. Men den store familie krævede plads og villaerne Bella Vista, Tårnborg og Svea blev bygget og senere udvidet, for at rumme behovene for plads, både til den voksende familie, børn og børnebørn, men også til produktionen. Villaerne er italiensk inspireret. Villa Svea blev bygget af Alfred Nyström gift med Webers ældste datter, Dagmar.
Også det store naturområde blev genstand for store forandringer og blev omdannet til et parkanlæg med stier, tæmmede vandløb, plantede træer importeret fra Frankrig og skulpturer, mange lavet af svigersønnen Alfred Nyström. Alt var åbent for offentligheden. T.C. Weber fik fredet området omkring Æbleskivestenen, hvilket var usædvanligt på den tid. Hans ønske om et badehus blev forkastet af byrådet, så han sænkede et skib forenden af broen og fik på den måde sin vilje. På øen i søen byggedes Kaninhuset.
Også sønnerne var aktive i området. Der blev lavet cykelbane rundt om søen foran Bodegaen, og bygget et yachtværft, hvor mange fine både blev til. Flere af brødrene var dygtige sejlsportsmænd. Et andet eksempel på familiens driftighed er det 65 m høje Manzantårn med udsigtsplatform og restaurant. Tårnet blev bygget af barnebarnet Theobald Poul Weber i 1933, men måtte delvis nedrives i 1938, da materialerne ikke holdt. Den nederste del rummede nogle år Kai Nielsens gipsafstøbninger. 1940 – 1946. Det ejes i dag af kommunen.
Det blev sønnen Sophus, der overtog ledelsen af plantagen. Han stod for store udvidelser. Tilkøbte Skårup Skovmølle med tilliggende jorder og plantede frugttræer. Stod for mosteri og fremstilling af frugtvine som Lapomme. Også kirsebærvin og vermouth var en del af produktionen, der senere blev solgt til Odense Vinkompagni.
Sønnen Frederik Lehmann Weber byggede villaen Kogtved, som senere fik navnet Stella Maris. Han byggede derefter en mindre villa, Hillside, ved siden af.
Sophus Webers søn, Harris, fulgte faderen som leder af frugtplantagen efter dennes død i 1941. Ændrede markedsforhold stoppede til sidst produktionen. Kommunen har overtaget en stor del af området i henholdsvis 1959 og 1972.
Kommer man i området i dag, er sporene fra den driftige familie ved at være slettet. Parkområdet forfalder. Frugtplantagerne er væk. Området omkring frugtlageret er blevet til andelsboliger. SID byggede deres store kursusejendom på området øst for Hallindskovvej. Villaerne er solgt. Søro er revet ned for at give plads til udvidelsen af Christiansminde. Tårnborg er købt af Henrik Halberg og renoveres totalt, mens det ydre bevares i sin oprindelige form.