Det siges, at FYNSK er det sprog, som englene bruger om søndagen, når de synger for Vorherre. Men det blev en jyde, Oluf Ring, der i særlig grad fik den danske sang fra det sydfynske Skårup til at brede sig i det ganske land. Den betydning, som kompositioner bragte i dansk folkeliv, kan ikke overvurderes.
Oluf Ring blev født i Jelling, hvor faderen underviste på seminariet i dansk og historie. I hjemmet var Højskolesangbogen som det daglige brød, når han greb violinen, og moderen med sin kønne stemme og poetiske sans fik børneflokken til at synge med, fortæller Olufs broder. I en tidlig alder fik Oluf sin første violin, og han blev snart besat af drømmen om at blive musiker. En ungdommelig plan om at blive omvandrende spillemand blev dog ikke gennemført! Efter at han havde taget læreeksamen ved Jelling seminarium, hvor han havde været kammeraternes midtpunkt som violinspiller, komponist, vittighedstegner og udfoldet humor og stille lune, søgte han ind ved Københavns skolevæsen. I højskoleforeningen traf han Thorvald Aagaard, og de blev venner for livet. Hans tid som lærervikar føltes noget besværlig, for fritiden med videregående musikstudier og uddannelse som organist og cellist blev efterhånden det primære.
En dag i september 1907 brød Oluf Ring op og drog til Bergen i Norge og senere til Gøteborg som musiker sammen med en gruppe tyske musikere. Efter dette ensembles opløsning spillede han forskellige steder i København. I 1910 blev han gift med Marie Enevoldsen, en søster til hans lærer i cello. Året efter søgte han en ledig stilling som musiklærer ved Ribe seminarium, og med ansættelsen der var hans vandreår til ende.
Samtidig med undervisningen arbejdede Oluf Ring for Wilh. Hansens musikforlag og skrev flere kompositioner. Med sin faglige indsigt formåede han at knytte sangens ord og toner sammen, så hans elever blev grebet af det. Han forstod at lukke teksten op og gennem sangen formidle ordet om alt, hvad der er livsvigtigt for mennesker. I Vestjylland kom musiklivet til at blomstre, og med amatørorkestret "Jyske Spillemænd" gav Ring flere koncerter, hvor især opførelsen af operaen "Svinedrengen" bragte succes.
En kortere studietur førte ham til Leipzig, men hans drøm om et længere studieophold blev først realiseret i 1923. Turen gik til Paris, hvor han kom til at virke som organist ved kirken for den danske menighed samtidig med at han sugede til sig af musiklivet i byen og omegnen. Han lyttede til og skrev selv musik. På hjemrejsen gjorde han flere ophold i Tyskland, men især en senere tur til Beuron førte til, at hans planer om at komponere operamusik sluttede. Klostersangen greb ham dybt, og fra den tid følte han dybt sit kald. Det omfattede ikke den "store musik", men det kristelige, det folkelige, det danske, folkesangen. Melodiens opgave måtte være at bære ordene frem.
I 1930 blev Oluf Ring musiklærer ved Skårup Statsseminarium, og her fandt højdepunktet af hans virke sted. Her var et mildt musikklima. Den enstemmige folkesang blev hans hjertebarn, og fra radioen blev han opfordret til at lave udsendelser en gang om måneden. Det blev til "Oluf Rings kor", der sendte de populære "Syng med os" udsendelser, lige til den tyske besættelse standsede udsendelserne, men jorden var gødet, så alsangen kunne blomstre i besættelsestiden.
Samtidig med hans engagerede og humoristiske undervisning af seminarieeleverne, hvor sangtimerne næsten kunne få taget til at løfte sig, og hans deltagelse i det omfattende musikliv - ofte sammen med Thorvald Aagaard i Ryslinge - blev det også til en lang række udgivelser af hefter med musik for begyndere, alle med et pædagogisk sigte. Hans talrige kompositioner til danske sange blev kilden til et "sagn" om, at de blev til på hans vandreture i den fynske natur med et bræt med nodepapir spændt på maven.
Efterhånden blev hans engagementer dog så omfattende, at han af helbredsmæssige grunde blev tvunget til at skrue ned for blusset. En snigende sygdom, leukæmi, tvang ham til at søge sygeorlov. Den 26. april 1946 døde Oluf Ring på Svendborg Sygehus. På hans grav på valgmenighedens kirkegård i Vejstrup findes hans mindesten, og i Skårup har vi Oluf Ringsvej. Han efterlod os en kostelig skat foruden hans øvrige musik: Melodier til 235 folkesange, samt til 44 børnesange. Prøv at slå op i højskolesangbogen og se efter, hvor mange steder han har sat sine spor.
Oluf Ring og Marie boede i et stort rødt rødstenshus, som i dag hedder Nørremarken 27.
I 1980 skrev hans efterfølger som musiklærer, Ejvind Madsen, en artikel til Fyns Stiftsbog med titlen: Oluf Ring, som jeg kendte ham.