Hvis ikke præsten i Skårup omkring år 1800 havde heddet Peter August Wedel, havde der nok aldrig ligget et seminarium i byen.
I sin selvbiografi skriver Wedel bl. a.: Jeg er født d. 26. januar 1768 i København i stor fattigdom. Vi måtte ernære os ved, at min fader måtte informere og skrive, og min moder måtte vaske for studenterne "Min fader lærte mig at læse, og jeg var næppe 4 år gammel, da jeg kunne læse rent i en dansk bog"
Vi forlader selvbiografien. Han fortsatte med at blive undervist privat, og i en alder af 15 år begyndte han på universitetet, tog den store philologiske eksamen, studerede teologi og bestod eksamen som 21-årig. Herefter blev han ansat på Det kgl. Bibliotek og skrev en doktordisputats i filosofi.
I 1794 blev han ansat som sognepræst i Skårup, hvor han virkede til sin død i 1842. I de første 26 år af sit liv havde han boet i København og havde udelukkende været sammen med byfolk og lærde studerende, så han fik et kulturchok, da han mødte almindelige mennesker: Bønder og husmænd.
Som præst og rationalist søgte han at afhjælpe den værste uvidenhed blandt folk. "At være præst for at forevrævle min menighed noget tørt og dogmatisk sludder, har aldrig været min sag. Nej! Gør først din menighed til gode og lykkelige mennesker på jorden, så vil himlen åbne sig selv for dem."
Efter gudstjenesten underviste han folk i en halv time, ikke bare i troens lærdomme, men også i deres pligter og rettigheder som mennesker og borgere og gav dem gavnlige forholdsregler til det daglige liv. Der efter kunne folk frivilligt komme til ham i præstegården og blive undervist.
Efterhånden indså han, at hvis hans arbejde med almuens oplysning skulle have en virkning ud over sognets grænser, ville oprettelsen af et skolelærerseminarium kunne medvirke til en uddannelse af lærere til at undervise i landsbyskolerne, hvis lærere på det tidspunkt ofte var "rå bondekarle uden ånds og hjertes dannelse eller ukultiverede underofficerer, som ikke af lyst, men af nød varetog undervisningen!"
Tiden var med Wedel. De første præstegårdsseminarier var netop blevet oprettet. Gennem biskoppen indsendte han til kancelliet en ansøgning om tilladelse til at oprette et seminarium. Ansøgningen med udførlige planer for arbejdet blev imødekommet, og d. 3. juni underskrev Christian d. 7. det reskript, der approberede seminariet med Wedel som leder. Formålet med seminariets undervisning var kort og godt: "At danne duelige Skolelærere for Almuen."Undervisningen af de 12 optagne elever begyndte den 1. nov. 1803 i et rummeligt værelse i præstegården. Wedel underviste ganske alene og uden løn de første tre år, men fik et tilskud på 30 rdl. årligt til bøger, lys og brænde. Da det første hold var dimitteret i 1806, fik han bevilget penge til at lønne en lærer og til indrettelse af et læseværelse.
Wedel havde nok at se til. Foruden at være sognepræst og leder af seminariet og far til 10 børn, blev han i 1807 udnævnt til amtsprovst for Svendborg Amt.
Elevtallet voksede for hvert år, og i 1830 var trængslen i præstegården overvældende, og der var nu ansat 3 lærere til de 80 elever, der var på seminariet. I sine sidste år arbejdede Wedel på at skaffe plads i selvstændige bygninger, og i 1835 udstedtes en kongelig resolution, der bestemte, "at Byggeplads, Hauge og gymnastikplads anskaffes" med henblik på en passende udvidelse, men samtidig bestemtes det også, "at Doctor Philosophiæ, Amtsprovst Peter August Wedel entlediges i nåde som Forstander for Seminariet."
Ved sin afsked fra seminariet blev han hædret. I forvejen var han Ridder af Dannebrog. Nu fik han Dannebrogskorset og fik rang med biskopper. (Se billede). I det gamle præstegårdsseminarium var der blevet uddannet 400 lærere. Wedel døde i 1842 og blev begravet i kirkegårdens sydøstre hjørne.
Gamle elever lod rejse et monument. Det ses tydeligt, når man kører forbi kirken.
På forsiden ses historiens muse siddende foran den afdødes buste - "optegnende hans daadfulde Livs Gjerninger paa en Tavle." På bagsiden ses under den sørgende engel et skriftsted og derunder den wedelske slægts bomærke: En cirkel, hvori der er indskrevet en ligesidet trekant delt i tre felter.
Dette bomærke ses første gang på et maleri af Anders Sørensen Vedel, som er P. A. Wedels tip-tip-tip-oldefar.
Der findes kun to billeder af præstegården, som altså var det gamle seminarium.
Det ældste er en tegning fra 1831. Se tekst til billede.
Det andet billede er en lille tegning, som findes på et stort billede, ca. 40x60 cm lavet til seminariets 50 års jubilæum i 1853. Den nye seminariebygning er her i centrum, foroven en tegning af kirken, ved siderne 3 tegninger af seminarielærerhuse og præstegården.
Trykningsrettighederne: P. Brandt!
Litteratur: Skårup Seminariums jubilæumsbøger: 1803-1903 og 1803-1953.