40 år med DSB
Gunnar Clausen (1930-2012) kom til Svendborg Banegård i 1967 som overkontrollør og blev i 1972 udnævnt til stationsforstander. Senere blev titlen stationsleder, og den beholdt Gunnar Clausen til sin pensionering i 1990. Hans efterfølger fik titlen stationschef.
Gunnar Clausen vil af mange huskes som det, man fra jernbanernes anlæggelse forbandt med en stationsforstander. Det var f.eks. ham, der med det såkaldte “spejlæg” sendte hvert eneste tog afsted fra Svendborg mod Odense. Siden overtog automatikken den tjans, og opgaverne for en leder på de enkelte stationer blev færre og færre.
Gunnar Clausen var den sidste, der sendte toget afsted med et vink med “spejlægget”. Foto Svendborg Byhistoriske Arkiv.
Svendborg Banegård blev nedgraderet til station, da DSB solgte rangererarealerne.
Gunnar Clausen trådte som 16-årlig i DSB´s tjeneste. Den unge mand fra Avnbøl ved Graasten fik elevplads ved Sdr. Onsild Station på den østjyske længdebane. Senere var han elev i Vejle. Efterfølgende var han ansat i Padborg, Nr. Aaby, Fredericia og Nyborg, inden han kom til Svendborg.
Ved sin afsked i november 1990 sagde han til Fyns Amts Avis med overbevisning i stemmen, at DSB havde været en god arbejdsplads i alle årene:
“Til tider har det også været en hård arbejdsplads. Jeg tror nok, jeg har fået de fleste ubehagelige oplevelser med, isvintre på Storebælt, tog der er kørt ad sporet, og folk der er kørt ned. Men jeg har aldrig haft lejlighed til at fortryde, at jeg valgte DSB”, sagde Gunnar Clausen.
Da han i 1967 kom til Svendborg, blev den mellem kolleger betragtet som et af banens “husmandssteder”. Det var endestationen på Fyn, hvor man stadig havde tid til at holde toget et par minutter, hvis fru Jensen var på vej på cykel. Den var jo aldrig gået på banegården i København.
Gunnar Clausen betragtede Svendborgbanen som en af DSB´s bedste sidebaner, måske ikke når der ses på passagertallet og godsmængder:
“Folk har et tæt forhold til banen. Det er vores jernbane, føler de”, sagde Gunnar Clausen.
Han var en af DSB´s yngste trafikelever, hvilket var helt uhørt:
“Jeg var kun en grøn dreng”, sagde han. Og mindes de første år, da systemet var stift og bureaukratisk:
“Det var dengang, da jernbanen blev kørt for jernbanernes skyld, og hvor “generalerne” virkelig var generaler, mens yngstemand uden forstand på noget som helst blev sat til at tage sig af kunderne.
Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er bøtten vendt, nu er det de bedst uddannede, der er med i første række, i sandhedens øjeblik, når vi møder kunderne”, sagde Gunnar Clausen.
Han var 60 år, da han trådte ud af DSB´s tjeneste og gik i gang med en aktiv pensionisttilværelse. På programmet stod cykelture, flere i udlandet. Gunnar Clausen var også sejlsportsmand og medlem af bestyrelsen for Svendborg Amatør Sejlklub. I de mere stille stunder læste han meget om arkæologi, som han studerede på nærmeste hold, bl.a. i Grækenland.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2026
