Han var eddikebrygger i henved 50 år og var aldeles ikke sur. Keld Møller Jensen (1924-2002), Ollerup, fik et eftermæle som et jovialt og venligt menneske. Da han i april 1984 fyldte 50 år, skrev Fyns Amts Avis:
“Det lyder som kombinationen af Danmarks to sureste job at være eddikebrygger og skatterådsformand på samme tid.”
Det tilbageviste Keld Møller Jensen, der siden han var 20 år havde ejet og drevet eddikefabrikken i Ollerup og været skatterådsformand for Sydfyn fra 1974 til 1978.
Humor, sammen med åbenhed, ærlighed og tolerance, er de egenskaber, der gør, at man kommer langt i sit samarbejde, både i privatlivet, i forretninger og i politik, sagde den da 50-årige.
Det med politik vender vi tilbage til.
Foto: Egebjerg Lokalhistoriske Arkiv.
Keld Møller Jensen blev født i Ollerup. Han tog realeksamen på Ida Holst Skole i Svendborg og var derefter et år på handelsskole. Inden han begyndte at aftjene sin værnepligt i Søværnet, var han i faderens eddikefabrik. Den blev grundlagt i 1927.
Midt under tjenesten døde hans far, Karl Møller Jensen, pludselig. Og i 1955 måtte den 20-årige Keld overtage ejerskabet og ledelsen af virksomheden - og var det indtil 1995, da fabrikken A/S Dansk Eddikecentral blev solgt til den tyske Kühne-gruppe.
I årene under Møller Jensens ledelse blev produktionen moderniseret og udvidet. Fremstillingen af eddiken blev fuldautomatisk og krævede kun overvågning. Metoden var den samme som i gamle dage: Eddiken brygges i store bøgetræskar, der er fyldt op med bøgetræsspåner, som eddikebakterierne lever af. Der dryppes en blanding af alkohol og næringsstoffer ned over spånerne. Efter seks dage er eddiken klar til aftapning. Derefter fyldes den på store lagertanke i tre måneder, inden den køres ud til kunderne.
I en avis fra 1991 blev det oplyst, at årsproduktionen var på seks millioner liter husholdningseddike. Ca. halvdelen gik indirekte til eksport. Fabrikken var nemlig underleverandør til fiskeindustrien. Beskæftigelsen i Ollerup lå gennem årene på en halv snes.
I 1991 var der kun tre eddikefabrikker tilbage i Danmark. Keld Møller Jensen havde opkøbt en række fabrikker. Det gjaldt bl.a. Svendborg Eddiekefabrik, der var både ældre og større end Olllerup-virksomheden.
I 2003 var det helt slut med eddikeeventyret i Ollerup. Fabrikken blev jævnet med jorden.
En anden side af Keld Møller Jensens virke var på det kommunalpolitiske plan. Ved 60-års dagen i 1994 blev det noteret, at han kunne se tilbage på 28 års virke i først sognerådet for Ollerup-Skerninge Kommune og siden i Egebjerg Kommune, der blev resultatet af kommunalreformen i 1970. Fra 1973 til 1990 var han skatterådsformand.
Derefter hed det om den tidligere eddikebrygger: “Med sin store indsigt i samfundsudviklingen og sine smidige forhandlingsevner parret med et jovialt væsen har han gjort en betydelig indsats for sin kommune.”
Den konservative Keld Møller var talsmand for, at Ollerup-Skerninge skulle sammenlægges med Svendborg Kommune, da debatten om de forestående sammenlægninger blev ført i slutningen af 1960'erne. Sådan blev det ikke. Egebjerg Kommune blev skabt, og efter valget i 1985 kunne Keld Møller Jensen indtage borgmesterposten fra 1. januar 1986.
Han sikrede sig posten via en aftale med den socialdemokratiske gruppes fem medlemmer, to fra den lokale tværsocialistiske liste og en grøn. De Konservative havde tre pladser. Venstre sad tilbage med seks mandater og fik endda ikke en udvalgsformandspost.
Keld Møller Jensen fik kun én periode i borgmesterstolen, og ved valget i 1989 mistede hans parti to mandater. Kun Møller Jensen blev genvalgt. I 1993 trådte han ud af kommunalbestyrelsen af helbredsmæssige årsager.
Da Egebjerg Kommune i 1995 havde 25 års jubilæum, erkendte han over Fyns Amts Avis, at han så forkert, da han i 1960’erne kæmpede mod dannelsen af Egebjerg Kommune. Han sagde, at Egebjerg magtede at skabe et godt erhvervsklima.
“Jeg tror, det skyldes, at 25 års skiftende kommunalbestyrelser har arbejdet med en indbyrdes tillid og i en fordragelig tone. Alle væsentlige afgørelser er stort set truffet i enighed, og vi har formået at følge med udviklingen,” sagde den daværende borgmester.
Kilder: Artikler i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2025
