Anker Lauritsen markant maritim personlighed
Anker Lauritsen (1959-2015) kaldte sig søromantiker, hvis altopslugende interesse var alt, hvad der var maritimt med kompasset drejet adskillige grader mod det gamle.
Han var en markant personlighed i Svendborgs maritime miljø i flere år indtil sin alt for tidlige død i 2015.
Anker Lauritsen blev skibsfører i 1982 fra navigationsskolen i fødebyen København. Derefter havde han hyre hos Rederiet Erik Winther og på skoleskibet Georg Stage. I en periode tog han en tørn på Lilla Dan af Svendborg og en række andre sejlførende fartøjer.
I 1990 bosatte Anker Lauritsen sig i Svendborg, hvor han i tre år var lærer på navigationsskole. Derefter fik han ansættelse i Tele Danmark Marine og var i fem år med til at lægge kabler over hele jordkloden
I 2000 udpegede bestyrelsen for Maritimt Center Danmark Anker Lauritsen til koordinator. Året før var han gået i land. Han var barselsvikar for den første leder, Lise Mortensen, som ikke ønskede at komme tilbage på centeres kommandobro.
Ved sin tiltrædelse sagde Anker Lauritsen bl.a til Fyns Amts Avis:
“At være med at støtte og videre udvikle det maritime miljø og gøre det tilgængeligt for mange er et dejligt arbejde. Her ligger mange herlighedsværdier, som er en del af vor historie. Det er ikke bare skibene, men det hele i havnene og ved kysterne.”
Anker Lauritzen gav udtryk for at kystlivet ligger dybt i danskerne og tilbageviste at vand skiller og ikke samler. Helt fra bronzealderen har vand bundet sammen. Det var lettere at komme over på den anden side, end tage en strækning over land.
Af forskellige årsager udviklede Maritimt Center sig ikke helt som planlagt, og i september 2009 gik Anker Lauritsen fra borde efter at have været på orlov siden maj samme år.
I 1998 overtog Anker Lauritzen roret i Træskibssammenslutningen (TS), som på det tidspunkt havde 25 år på agterspejlet. Foreningen omfattede da 350 skibe i størrelsen fra smakkejoller til skonnerter som f.eks. Fulton, og der var 650 medlemmer.
Anker Lauritsen glædede sig over, at Skibsbevaringsfonden var kommet på finansloven, hvilket muliggjorde støtte til bevaring og restaurering af skibe, som er værd at have sejlende af historiske grunde. Fonden har pant i skibene, hvilket hindrer salg til udlandet.
Anker Lauritzen fandt det helt naturligt, at staten holdt de gamle skibe ovenvande:
“Skibene er et aktiv for Danmark. Se blot turistbrochurerne. Der optræder sejlskibe i stort tal, ja, de er vel kun overgået af dronningens garde. Skibene trækker folk til, og det er enhver turistformands drøm at have mange liggende i sin havn. Og så skal vi vel også bevare den del af kulturhistorien”, sagde han til Fyns Amts Avis.
I 2004 overtog Anker Lauritsen posten som formand for Fyn rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe (se denne). Han lagde bogstaveligt kursen lidt om, idet skibene under sejladsen i uge 30 anløb andre havne end de oprindelige f.eks. nogle gange udenfor Fyn.
I 2008 stiftede Anker Lauritsen sammen med Morten Milthers virksomheden Wind and Water. De havde fundet en niche ved at tilbyde maritim logistik og sikkerhed ved anlæg af havmølleparker. Wind and Water kom hurtigt op på at beskæftige 15 medarbejdere.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv.