Albert Edvard Sibbernsen er stadig en kendt og omtalt personlighed i Vester Skerninge. Men hvem var han i grunden, denne kontroversielle personlighed, der i 1903 plantede sine rødder i landsbyen Vester Skerninge?
Familien Sibbernsen stammede i sin tid fra Sydslesvig. Faderen, der havde været med i krigen 1848-51 var udstationeret i Nyborg ved jægerkorpset. Han meldte sig i 1864 som frivillig i krigen på trods af, at familien efterhånden havde en børneflok på 6. Han blev efter krigen udnævnt til arrestforvarer ved Nyborg Statsfængsel. Albert Edvard var den ældste i børneflokken og uddannede sig i 1875 til farmaceut efter at have taget en fin uddannelse. Albert var meget interesseret i kunst og arkæologi, ligesom han også deltog aktivt i musiklivet. Også roning og svømning havde hans interesse.
I 1903 lykkedes det ham ved hjælp af et lån på 2.500 kr. (et stort beløb dengang, f.eks. var en lærers årsløn under 1.000 kr.) at købe Vester Skerninge Apotek, som var startet i 1888. Han fik sat skub i forretningen, og af en selvangivelse fra 1909 kan man se, at årsindkomsten nu havde været 4.782,20 kr. efter fradrag. Han tog fra første færd aktivt del i lokalområdets interesser. Det gamle apotek blev renoveret i moderne stil, der blev lavet et lille anlæg foran huset, og det gav ham en ny idé med at udbrede kunsten. Han blev bidt af ideen med ”Kunst ved vejkanten”, og ideerne strakte sig fra udformning af kunstneriske kilometerstene og til ideen om at opsætte en statue i anlægget.
Billedhuggeren Thorvaldsen´s statue ”Hebe” havde aldrig været udført i bronze, men dette bekostede apotekeren nu og fik et svensk stenhuggerfirma til at levere soklen. I 1911 blev statuen afsløret ved en fest og foræret til det forbløffede sogneråd, der skrev et rørt takkebrev til ham. Der blev samtidig nedlagt forskellige genstande i soklen, bl.a. et digt af den lokale forfatter Peter R. Møller.
Mange tanker og ideer havde han. Ved apotekets indgang var der som dørklokke anbragt en papegøje, der skreg op, hver gang der kom en kunde. I privatboligen opbevaredes mange ting, bl.a. en stor samling skeletter og kranier, det mindste var af en lækat, og det største af en flodhest. Fugle havde også hans interesse, ligesom han efterlod sig en stor samling kongemønter og en fin og sjælden bogsamling.
Der fortælles mange historier om den farverige apoteker. Bl.a. ville han i 1916 have jernbanestationen til at ligge overfor apoteket. Han tilbød selv at betale 6.000 kr. til vejanlægget, men man svarede ham ikke engang. Derover blev han vred, og det fortælles, at han gik til sognets fattigste arbejdsmand og sagde, at han kunne få de 6.000 kr. til at købe en ejendom for, og hvis han manglede flere, ville Sibbernsen kautionere.
Engang da en grav på kirkegården skulle slettes, så han et kranie på gravens kant. Han tog det med hjem og kogte det rent i kælderen. En, der havde set afhentningen, sagde til ham, at han hellere måtte lægge det tilbage igen, så familien ikke fik noget at vide. Kraniet blev så pakket ind i en avis og båret op til kirken. Det viste sig, at der den dag, han ville bringe tingesten tilbage, var en begravelse startet, så Sibbernsen var nødt til at gå med i kirken med pakken under armen og gå med til begravelsen, før det lykkedes ham uset at få kraniet lagt på plads.
Allerede i 1918 havde Sibbernsen købt et gravsted på Vester Skerninge kirkegård. Det fortælles, at han forlangte graven gravet, hvorefter han lagde sig i den for at se, om den nu var stor nok. Da det var prøvet, kunne man godt kaste graven til igen!
Det værste, Sibbernsen kunne tænke sig, var at blive gammel og ikke kunne klare sig selv. Derfor kan man sige, at han fik en nådig død. Hans nabo var en ældre kone, Ingeborg Sørensen, der var en af de få, der kunne tale ham til rette. Da hun døde i 1931, ville han - der ellers aldrig gik til begravelser - med og insisterede på, trods sin høje alder, at være med til at bære kisten. Han sang højt og kraftigt med, da kisten blev båret ud, men sank så pludselig om og var død. Da var han fyldt 81 år. Hele sit liv forblev han ugift.
Kilde:
Inga Steffensen,
Egebjerg Lokalhistoriske Forening: Medlemsnyt nr. 44
Erik Christensen
Egebjerg Lokalhistoriske Forening, 2022