Indtil 22 Februar 1805 , hvor der kom en ny Forordning, begravedes i kirkerne kun velhavende folk.
Fattige begravedes altid mod nord på kirkegårdene.
1820 ophørte man med at begrave både på Vor Frue og Sct. Nicolai.
5.September 1815 holdt Kirkeværgerne, Kirkeinspektører og byens elegerede mænd et Rådstuemøde for at bestemmme et passende stykke jord til en ny kirkegård.
Prins Christian Frederik – Fyns Stifts Guvernør – befaler nedsat en kommission til at bedømme det tjenesteligste stykke jord til en ny kirkegård.
Kommisionen består af Byfogden, Kancelliråd Theill, Pastor Begstrup.
Kgl. Resolution 11/11 1818 afgør at Sct. Nicolai Kirkevænge bliver bestemt til ny kirkegård.
Skulle kunne tages i brug 1820.
28 September 1821 indvies den, samtidig begraves som den første, Dorthea Elisabeth von Støcken( 1743 – 1821) enke efter Rektor Jens Lorentz von Støcken, kordegn, klokker og skoleholder ved Vor Frue kirke.
Ved indvielsen blev der sunget en salme af Svendborgs daværende bypoet, toldkontrollør og Justitsråd Peder Haste.
Et vers af den samme salme blev ved 100 års jubilæet i 1921 sunget af et motetkor under ledelse af Valdemar Våben. I 1971 ved 150 års jubilæet synges det af Sct. Nocolai Kirkes drengekor.
Den første indgang til kirkegården var fra Valdemarsgade v. graverboligen gennem en jerngitterport.
August 1848 holdes der licitation over opførelse af hus til bolig for opsynsmand og remise til ligvogn.
December 1848, meddeler kirkeværge guldsmed Edsberg.. Kirkegården ved Vor Frue kirke planeres ( mod Torvet), derfor kan jord afhentes.
April 1849 viser annonce-takster for brug af ligvognen at der stadig finder begravelser sted ved byens kirker.
Maj 1849 døren til Langestræde ( anbragt 1848) lukkes for at give ro til kirkegården.
Juli 1853. Der i gartnerboligen ved Assistens kirkegården indrettet ligstue. ”Hertil kan lægges,-
uden betaling -, lig til begravelse. Dertil et værelse hvor ligfølget kan samles.
Koleraepedemien i 1853 førte til opførelsen af et koleralighus på et vænge ved Assistenskirkegården.
September 1859 beskikker Kommunalbestyrelsen C. Caspersen til graver ved Assistenskirkegården..
Juli 1863 Assistenskirkegården udvider med tilkøbt jordstykke og første begravelse finder sted 8/7 1863.
Ifølge et notat fra 18? fra skomager Ploug hænger Ildebrandsklokken nu i kapellet på kirkegården.
Graver Caspersen søger om forhøjelse af betaling for gravenes gravning.
Siden 1820 var de 1 Rdl. For 1 voksen og 3 Mark for 1 barn.
Herefter 9 Mark for voksen og 4 Mark og 8 Skilling for børn, ingen forhøjelse for fattige.
Kirkegårdskapellet blev indviet 5/3 1896, ved skatteopkræver Jespersens dødsfald. Arkitekt var Magdahl Nielsen. Pris 14.972, 68 kr. incl. Harmonium 450,- kr.
Vor Frue og Sct. Nicolai Kirker giver hver 800,- kr. til udsmykning af kapellet ved Maler M. Henriksen.
Da Sct. Nocolaigade blev anlagt , bygges ny port ( 1903) tegnet af Arkitekt Magdahl Nielsen..
Indgangen til kirkegården fra Lundevej er opført efter tegning af Arkitekt Andreas Jensen.
Kirkegården udvides i 1914 og i 1944 med et tidligere gartneri, i 1955 med Baagøs Have.
Baagøs Have er nu arealet med urnegravene ved granitkorset. På plænen ser man den bevarede kæmpe platan ( måske Danmarks største ). Indgangen fra Lundevej er prydet af 2 granitsøjler med kugler øverst. De stammer fra en tidligere Bille – Brahe ejendom, der lå hvor Rådhuset ligger.
Urnebegravelsesarealerne og Columbariet er tegnet af arkitekt Andreas Jensen.
Urnelunden afsluttes af en mur af form som en halvcirkel – buegang. Midt for på muren er opsat en mindeplade for Rederiet A.E. Sørensens skib ” Hanne S.” forlis ved Grønland 29 April 1960.
Pjentemølleren , Morten Jørgensen, som var meget plantekyndig, var med til at få plantet kirkegården til med træer, skabe et parkanlæg.
Senere graver Jens Graversen ( tiltrådte 1918, og virkede i mere end 45 år ) gjorde ligeledes en stor indsats for tilplantning.
Ved Kapellet er rejst en Obelisk til minde for de faldne i krigene 1848 – 50 og 1864.
Obelisken bærer følgende tekst : ” Mand dør, men ej dør mands dåd” 1848 – 50 – 1864.
Foran denne er der 29 med ens sten og pyntet med et Dannebrogsflag.
På Kristi Himmelfartsdag har Svendborg borgere siden 1870 mindet de soldater der ofrede livet for Danmark.
Pastor Rasmus Prip Vor Frue, holdt i ca. 35 år den årlige tale ved gravene. Han havde selv deltaget i 2. Slegsviske krig.
Der lægges kranse her, ved de engelske flyvergrave, samt de senere mindesten for ofre, civile, soldater og frihedskæmpere fra 2. Verdenskrig.
Baggrunden for mindestenene var, at soldater fra 1864 bl.a. fragtedes til lazaret i Svendborg. Her var 2 , i Borgerskolen og Bethel. Mange døde og blev begravet lige udenfor kirkegården, på et areal som senere blev inddraget under kirkegården . Det ligger bag Kapel og Krematorium.
1971 rejstes en klokkestabel tegnet af Arkitekt Johannes Exner. Klokken er støbt af Petit & Fritsen.
Indskription ” Klokken slår, tiden går, evigheden os forestår. 1821 – 28/9 – 1971.Denne klokkestabel er senere fjernet .
Ved den lejlighed synges følgende vers fra Hastes salme fra 1821.
” Her vi vor trætte krop indvie
i Jesu navn et hvilested
Her skal vort støv basunen bie,
Som kalder det til herlighed
Vort øje ser vor mester da,
Hvis blod har farvet Golgata.”
Endnu et mindesmærke er under forberedelse.
En skulptur af Søren West, ”Fugl Phøniks”, vil blive rejst ovenfor det lille anlæg med mindesten for ofre, civile, soldater og frihedskæmpere fra 2. Verdenskrig.
Tanken bag dette nye mindesmærke er at man vil ære de personer, soldater såvel som civile der i dag yder en indsats for Danmark ude i verden.
Det forventes at indvielsen finder sted d. 5 September 2011 på den nationale mindedag indstiftet 2009.