Den nuværende bygning i Havnegade 1, der huser den katolske kirke, ligner på alle måder en kirke med udsmykkede gavle, indgangsportal med Jesus på korset og et spir.
Men alligevel er bygningen oprindeligt opført som en cikoriefabrik i 1866.
Indtil 1864 blev kaffeerstatningen, cikorie, importeret fra Holsten. Efter nederlaget 1864 hørte Holsten ikke længere med til Danmark, og visse varer fra Holsten – herunder cikorie – blev belagt med told. Det gav mulighed for i ly af tolden at begynde en produktion af cikorie i Danmark, og den mulighed greb grosserer H.J. Rasmussen med starten af sin fabrik i 1866. Et par år efter blev virksomheden overtaget af L. Bønnecycke
Grunden, fabrikken blev anlagt på, var først blevet byggemoden i 1865. Det skete i forbindelse med anlæggelsen af Ny Havnegade, der skulle forbinde den nordlige del af Møllergade med et nyt bolværk, kaldet Ny Havn. Men det havde trukket ud med etableringen af gaden, fordi blegemandens hus lå i vejen, og det kneb med at få en handel i stand med byrådet. Men i 1865 faldt tingene på plads og vejen og bolværket, der havde form som en firkant ud i vandet, blev anlagt. Da importen af cikorierødderne skete over Ny Havn, kom stedet meget naturligt almindeligvis til at hedde ”cikoriebroen”.
I det gik fint for fabrikken og i begyndelsen af 1870’erne var råvareforbruget af cikorieplantens pælerod på 1 mill. pund og der var 60 ansatte – heraf dog 43 børn under 13 år.
Alligevel var der kræfter udefra, der så muligheder for at lave en endnu bedre forretning.
Det var den navnkundige finansmand, C.F. Tietgen, kendt fra virksomheder som Privatbanken, Store Nordiske Telegrafselskab og DFDS, der tog initiativ til dannelsen af De Danske Cikoriefabrikker A/S i 1872. Selskabet kom til at omfatte størstedelen af cikoriefabrikkerne på det tidspunkt og var i virkeligheden udtryk for en monopoldannelse inden for området.
Og monopolet gav resultater: cikorieprisen steg fra 45 øre i 1872 til 70 øre et år senere.
Men sådan en lukrativ prisstigning måtte trække nye udbydere til bl.a. en fabrik i Ribe, der geografisk var uden for Tietgens kontrol. Prisen begyndte at falde og nåede i 1881 ned til de 45 øre.
Igen trådte Tietgen til og fik nedlagt en række virksomheder, så produktionen blev koncentreret på to større enheder. Og alt tyder på at virksomheden i Svendborg var blandt de nedlagte – i hvert fald havde fabrikken stået tom i nogen tid før den katolske menighed overtog den i 1886.
Efter en renovering blev kirken indviet 1887. Bygningen, der i dag stadig ligger langs Havnegade, havde kirkerummet i midten, mod vest var der skole og præstebolig, mens den østlige fløj ned mod havnen var udlejet som pakhus. Altertavlen i kirkerummet var en fin kopi af Rafaels ”Den sixtinske madonna ,skænket af grev Molkte-Hvitfeldt til Glorup. Tavlen havde tidligere tilhørt Christian IV og Frederik VII og var 1819 kommet til Glorup
I 1922 begyndte Maria Søstrene at drive en klinik for hals-,øre- og øjensygdomme. Den fik et godt ry og blev derfor i 1925 udvidet med bygningen af fløjen, der ligger med facaden mod havnen. Fløjen havde sygeværelser, operationsstuer, baderum og lysbade . Klinikken blev benyttet af bla. Overlæge Thrane, der har fjernet rigtig mange mandler og polypper og ligeledes har øjenlæge Qvist udført mange operative indgreb her.
Mariasøstrene overtog også skolen og oprettede børnehaver i byen, hvoraf en stadig fungerer.
I 1967 blev der indrettet plejehjem i store dele af bygningen og senere blev en del af lokalerne udlejet til forskellige formål bl.a. til foreningsbrug.Den katolske kirke har i forskellige perioder været meget søgt af indvandrere. I begyndelsen af 1900-tallet var det polske roearbejdere og i 80’erne var det vietnamesere, tamilere og somaliere.
I 2005 kom området igen i vejen for kommunens planer i forbindelse med omlægningen af vejforløbet på alle sider af kirken. Haven blev indskrænket og Mariagrotten måtte flyttes.
