Sct.Jørgensgården var de spedalskes boliger, med tilhørende kirke og præstebolig.
I Middelalderen blev det efterhånden en betydelig stiftelse.
Gaver og ejendomme blev skænket dertil. bl.a skænkede Drost Laurits Jonsen i 1332 nogle gårde i Sørup. Til klosteret hører også Brydegården.
1589 – i Peder Madsen visitats står skrevet, at der foruden kirken er 26 små teglhængte/ stråtækte hytter til fattige. Også præsten måtte bo i en sådan,- ligestilling.
Erik Rønnow til Hvidkilde havde fået patronsretten til Sct. Jørgens Gård. Patronsretten gik i arv i slægten med pligt til vedligeholdelse.
Som spedalskheden forsvandt blev Hospitalet til en stiftelse til hjælp for fattige.
Præsten fik tiende af Brydegården + 5 mark penge årligt. Samt en søskendepart med de fattige.
Efter Reformationen blev hospitalspræstens embede forenet med Sørup præstekald. Det skete før 1556.
1638 brændte hospital og præstebolig.
Derefter opførtes nagelfast præstebolig med Hospitalet.
1712 brændte den atter og blev så opført adskilt fra Hospitalet.
I 1689 var det hele blevet samlet under kammerherre Chr. V. Gabel og han betragtede Hospitalet som et stort fattighus for godset.
1725 solgtes Hvidkilde tillige m. Hospitalet til Johan Lehn. Han oprettede en ny fundats for Klostret som herefter kunne have 22 ” lemmer” / beboere.
1738 opførte Johan Lehn den nuværende lange bygning med plads til 22 i stedet for de 3 gamle stråtækte huse.
Før 1759, opførtes den mindre bygning, der ligger vinkelret på men som er særskilt, kaldet det Lehnske Hospital med plads til 6 .
1811 var antallet af ” lemmer” 15 og alle med eneværelser. Ejeren til Hvidkilde havde belægningsret til Hospitalet.
Senere fundats har gjort klosteret til en selvejende institution med et forstanderstanderstab på 3 . Ejeren af Hvidkilde formand og præsten
Ved Sct. Jørgen født medlem. 8 ” alummer” var der nu plads til.
I slutningen af 1990’erne bliver institutionen nedlagt og den lange bygning , som er fredet , istandsat og omskabt til Sognehus.