Der er så nøje sammenhæng mellem kirke og sogn, at de to begreber ikke kan skilles. Skaarup Kirkes historie, er også Skårup sogns historie. Således har det været fra ældgammel tid, og til nu.
Hvornår der første gang blev rejst et kristent Gudshus, en kirke i Skårup sogn, ved ingen. Sandsynligvis skete det omkring år 1000, og bygget i træ. Da man ved, at vore gamle granitstenskirker så godt som alle er bygget i det 12. århundrede, kan man beregne kirkens alder til 800 - 900 år.
Den har ælde. Det kan man se deraf, at man også har benyttet fraadsten (kildekalk) ved dens opførelse. Blandt andre steder er korgavlen rigeligt forsynet med frådsten. Det samme gælder indgangsportalen over syddøren. Om man oprindeligt helt har anvendt dette materiale må stå hen, men interessant i denne forbindelse er det, at man har påvist et leje af kildekalk i Øster Åby.
Man kunne indtil 1954 påvise stedet, der siden har været anvendt som kalkkule. Det første historiske vidnesbyrd om Skaarup Kirke har man fra pavelig skrivelse udstedt i Avignon i Sydfrankrig, år 1319. Heraf fremgår det, at kirken er indviet til Johannes Døberen, dens navn er derfor rettelig, Sct. Hans Kirke. I brevet gives der dem, der besøger, eller yder hjælp til kirken, fritagelse for kirkebod.
Kirkens oprindelige langskib er bygget i romansk stil. Murene er af frådsten og hviler på en sokkel af granit. I 1470 blev der tilføjet et langhuskor, og en forlængelse af skibet i gotisk stil. Tårnet i kirkens vestlige ende, og våbenhuset på kirkens sydside er tilføjet senere, og er bygget i den gotiske stil. Byggematerialet her er hovedsalig kampesten, men med tegl omkring vinduerne. Den rundbuede syddør er bevaret.
I 1754 fik kirken yderligere en udbygning mod nord, den kaldes i daglig tale - Skårupørekirken. Sakristiet på nordsiden kom i 1862. Skibet og koret har gotiske hvælvinger. De malede ruder i koret, der bærer våben for Henning Walkendorf og Helle Trolle, stammer muligvis fra deres gravkapel. Under koret ligger nogle af slægterne Walkendorf og Trolle begravet.
Tårnet
Loftet i tårnet er fladt. Det skyldes at præsten - efter biskop Jacob Madsens visitatsbog - skulle have opbevaret sit øl deroppe. Helt op til vor tid, blev tårnrummet anvendt til redskabsrum for graverens redskaber - samt til oplagsrum for kirkens brændsel. I besættelsestiden 1940 - 1945 måtte man således skaffe plads til store mængder af tørv og brunkul. Tårnet fik sit pyramidetag af tegl i 1803.
Skaarup kirke blev i 1949 afløst
Det vil sige, at den overgik til selveje og til Skårup sogns forvaltning gennem det stedlige menighedsråd. Derved fik menighedsrådet sin største opgave nogensinde. For det stod klart, at der måtte gøres noget for at bringe kirken i forsvarlig bygningsmæssig stand. Det var som så ofte før, i den lange historie kun blevet nødtørftigt vedligeholdt, og bar umiskendelig præg heraf.
I årene 1954 - 1955 gennemgik kirken en stor restaurering. Ved den lejlighed blev bl.a. koret gennemgribende restaureret. Alterbordets fundament blev således nyskabt af frådsten, det samme materiale, som dele af den oprindelige kirke var bygget af. Nationalmuseets istandsatte i 1929, kirkens gamle fløjaltertavle, men der var endnu meget at gøre.
Alterbordet er en plade af Ølandssten. I 1954 - 1955 blev Skaarup Kirke, som nævnt gennemrestaureret under kyndig ledelse af arkitekt Ejner Mindedal-Rasmussen, som her har sat sig et mindesmærke, som en nænsom og indsigtsfuld kirkearkitekt. Han har således skabt, et for en landsbykirke usædvanligt stort og smukt kor. Og som noget sikkert enestående i Danmark, lod han fundamentet for alterbordet opføre af det gamle bygningsmateriale: Fraadsten.
Oven på dette fundament hviler en plade af en Ølandssten. Den vejer et ton, og blev i vinteren 1955 fragtet over isen fra Øland til Sverige og videre til Horsens, hvor den blev tilhugget af et stenhuggerfirma, inden den kom til at pryde Skaarup kirkes alterbord.
Krucifiks
Korbuekrucifikset på kirkens nordvæg, er ligeledes i den sengotiske stil.
Altertavlen
På altertavlen står kalk og disk af gammelt sølv. Her møder vi for første gang giverens navn: Johan Bockholt, som i 1588 gav ” en statelig forgyldt kalk og disk ”(Jac. Madsen ). Begge dele blev siden fornyet af Jørgen Valckendorf, og Helle Trolle(1694) og forsynet med deres våben - initialer og indskrift - ” Schaarup Kirckis kalk renovoret ”
Disse havde året før skænket en sølvske til brødet med denne indskrift: [i]Denne Esche er givet og altid skal bruges til Skorup Kirckis Kirckebrød[/i].(1693) Alteret Kalk - disk og brødæske er stadig i brug i Skaarup Kirke.
Alterkalken blev i 1974 renoveret af kunstnerparret Bent og Helga Exner. I parentes bemærket. Kirkens gamle messehagel har et broderet krucifiks, der muligvis stammer fra en ældre hagel, som i 1581 blev givet af ovennævnte Johan Bockholt og hans hustru Lisbeth Urne(død 1584).
På kirkens nordvæg, hænger i koret et sengotisk korbuekrucifiks med de fire evangelistsymboler som afrunding af korarmene.
Prædikestolen
Prædikestolen er et billedskærerarbejde i senrennæssancens stil, og angives at være fra anden fjerdedel af 1600-tallet, ca. omkring år 1650. Hvem der har været billedsnideren, som det hed dengang, er uvist. Hvem der har bestilt dette arbejde, og skænket det til Skaarup Kirke, foreligger heller ikke oplyst. Man tør måske formode, at det har været den ny ejer af Klingstrup: Henning Valckendorf, som i 1637 købte gården, og dermed også blev ejer af kirken, med tienderet og patronatsret (kaldelsesret) men dermed også med ansvaret for dens vedligeholdelse. Tiden skulle vise, at det sidste blev varetaget på smukkeste vis.
Sakristiet
Over døren til sakristiet hænger en egetræstavle med Walckendorfernes og Trollernes våben øverst, og med bogstaverne - J.H.V. - H.T.(Jørgen Henning Valckendorf og Helle Trolle) Derunder forkrænkelsens sindsbilleder og følgende indskrift. ” Korset i tiden, kronen i evigheden Gud o øje, salighed i eie.
Derefter følger et gravvers, der helt er affattet i tidens stil. Denne tavle stammer fra det gravkapel, som Jørgen Henning Valckendorf i 1708 havde ladet opføre på kirkens nord side, tavlen der var smurt over med en cementgrå maling, blev ved restaureringen i 1954 istandsat og fremtræder nu i sin oprindelige skikkelse.
Farvede glasruder
Og endelig er der fire farvede glasruder i korvinduet mod syd, med indbrændt våben og navne:” Jørgen Henning Calckendorph, Helle Trolle 1707 ” Det er ifølge prof. Schurmann ” en skrøbelig rest af et helt vindue med forskellige farvede ruder, der i sin tid har været givet til prydelse for kirken, og har været egnet til at kaste et dæmpet lys med et ejendommeligt skær over choret ” Er et billedskærerarbejde i senrennæssancens stil og angives at være fra anden fjerdedel af 1600-tallet, omkring 1650.
Døbefonten
Skaarup Kirkes døbefont er så gammel som kirken selv. Den er en romantisk granitfont, med nedadvent rundbuefrise under fire mandshoveder. Man kan uden overdrivelse sige, at denne er kirkens ældste kunstværk.
Med hvor stor omhu de gamle stenhuggermestre, har udført deres arbejde, kan man danne sig en forestilling om, ved at betragte den mislykkede fontekumme, som nu står opstillet i tårnrummet.
Den fandtes i 1954, anvendt som fod for døbefontet i koret. Da den påbegyndte front slog revner, har man rask standset arbejdet, kasseret den, og tilhugget en ny. Man tillod sig ikke nogen sjusk i det man lavede, derfor er den mislykkede front med rette kommet til ære og værdighed 800 år efter. Nu som et vidnesbyrd for senere slægter, om vore forfædres kunstneriske kunnen og solide håndværk.
Dåbsfadet er et messingbækken, som angives at være af sydtysk oprindelse, fra ca. 1575 (Trap: Det bærer indskriften ” Jomfru Anna Beate Valckendorph haver til Guds ære og Skaarup kirkis daab til prydelse givet dette vandbecken 1694, som ævindelig eje udi funten skal blive.
Der er to Videkors på sydvæg.
Lysekronerne
Kirkens to lysekroner har hver deres historie. Den største, som hænger i skibet, bærer følgende indskrift : Anno 1707 hafuer Velb. Hr. Amptmand Jørgen Henning Valckendorf til Klingstrup.
Hans Kongelige Majestæts Amptmand ofuer Ruggaards Ampt, og hans kiere elskelige Frue, Velb. Fru Helle Trolle gifuet denne Liuse Kronne her til Schaarup Kircke, Gud fornemmelig til Ære og Kirken til Zirat og Prydelse. Men ikke nok med det - der er også indgraveret følgende vers:
En Liuse Krone her udi Guds Tempel henger.
Ved Ordets klare Lius hver ChrestenSjæl trænger.
At blifue ret opliust i sit formørcket Sind. Og gaa paa Dyders Vey til Livsets Jesum ind.
Den anden lysekrone hænger i koret. Den er af nyere dato, og er en gave fra Fisker Chr. M. Christensen og hustru i Åbyskov, den er ophængt i 1955 efter endt restaurering af kirken. Det står vist ingen steder skrevet, men det er dog værd at vide for senere slægter, at denne gave er givet ” i taknemmelighed for Guds godhed imod os”. Sådan udtalte giveren sig overfor den daværende sognepræst.
Kirkeskibene
I kirken hænger der to kirkeskibe. Den navnløse fregat, der hænger i buen til det nordlige sideskib, hører til et af de ældste i Svendborg provsti. Det kom til kirken omkring 1801 - 1802, hvilket fremgår af teksten, der er skrevet på begge sider af skroget, men er muligvis bygget i det 17. århundrede.
Det andet kirkeskib er også en orlogsfregat og bærer navnet [i]Mindet.[/i] Bygmester og giver er ukendt, men det antages, at det er ophængt i kirken omkring 1850. Kirkeskibene er istandsat i 1954 - 1955.
Orgelet
Kirkens orgel er af gammel oprindelse, indrettet og bekostet af Henning Christoffer Valckendorfs enke, Anna Margratha can Halam 1755. Orgelværket blev helt fornyet i 1929, men orgelfacaden i rokokostil og med morsomme musikantbilleder bevaret.
Ved kirkerestaureringen i 1954-1955, blev orgelet flyttet fra sin plads ved tårndøren og anbragt i Skaarupøre kirkens halve korsarm. I 1977 blev et helt nyt orgel med ti stemmer, bygget af P. Bruhn & Søn i Rødekro, taget i brug.
Samtidig blev orgelet igen flyttet tilbage til sin oprindelige plads ved tårnet. Den gamle orgelfacade blev igen anvendt efter restaurering og nymaling under ledelse af Arkitekt Lars Mindedal.
Klokkerne
Til kirkens udsmykning må også henregnes kirkens tre klokker. De bærer årstallene - 1833, 1837 og 1856, samt klokkestræbernes navne. I [i]Trap Danmark [/i]anføres, at Skaarup Kirke har ejet en klokke, der omkring 1475 blev støbt af klokkestøberen Johannes Henrici. Om dens senere skæbne vides intet. Klokkerne fik nye klokkestabler og kuglelejer i 1954 - 1955.
Kirkeladen
Ved kirkegårdens sydøstlige hjørne ligger den gamle kirkelade, som er opført i 1300-tallet. Dens hvidkalkede ydre mure, består nederst af kampesten, og øverste del af munkesten. I nyere tid er den fredede bygning blevet forsynet med takkede gavle.
I dette hus afleverede bønderne i gamle dage deres tiendekorn. Her blev det tærsket, og efter tærskningen delt op i tre lige store bunker. Kongen skulle have den ene, præsten den anden, den tredje gik til kirkens vedligeholdelse. I 1642 besluttede den daværende kirkeejer, Henning Calkendorf og hans hustru Ana Barnekov, at indrette kirkeladen til en fribolig for fem fattige i Skårup.
Men ikke nok med det. De sørger også for at anbringe et kapital, således at de til enhver tid i ” de fattiges hus ” eller Skårup hospital - boende får tillagt en årlig ydelse i penge eller naturalier.
Dette bliver bekræftet i en Fundats for Skårup Hospital i 1652. Der blev desuden lagt et stykke jord til, således at hver beboer havde sin lille private have.
Et senere medlem af den Valckendorfske slægt oprettede et legat på 5000 rigsdaler til Klingstrup gods, fattige, samt til en skole løn, og underholdning i Skårup sogn.
I fundatsen for dette legat(1772) er der af restsummen bestemt et beløb på 10 rigsdaler, som skal tillægges degnen i Skårup, og alle hans efterfølgere. Han skal så til gengæld forpligte sig til hver morgen kl. 9 at holde bøn med de fattige i hospitalet, samt læse et kapitil udi bibelen for dem derinde, som til deres opbyggelse og kundskab findes bequem.
Skaarup Hospital eller Klosteret som det hed i daglig tale, har fungeret efter sin bestemmelse lige til 1920. Da ophævedes friboligen, og beboerne overflyttedes til Skårup Sogns Fattiggård -(Alderdomshjem) i 1933.
De ydelser som var tillagt hospitalet, omsattes i rede penge eller obligationer, hvis rente herefter uddeles til folk i sognet, som har behov for hjælp. Hospitalet indrettedes herefter til kapel.
Efter ombygning i 1997 - 1998 ændredes den fredede bygnings formål og indretning. Kirkeladen, som bygningen igen benævnes, danner nu en stilsikker ramme om menighedsrådets mødeaktiviteter og konfirmandundervisning.
Af det, som her er berettet, fremgår det, at slægten Valckendorf til Klingstrup, har betydet meget for kirke og sogn, her på dette sted igennem de sidste 300 år.
Denne tekst findes også på Skårup Kirkes hjemmeside og gengives her med forfatterens tilladelse.