Den 30. oktober 1855 udtrådte 23 medlemmer af Langelands Baptistmenighed og stiftede Oure Baptistmenighed, i øvrigt tæt ved den spirende grundtvigske valgmenighed nabobyenVejstrup. Allerede i 1841 var den første blevet døbt på Sydfyn, og i 1848 var der otte baptister i det sydfynske område. På Fyn har baptisterne desuden menigheder i Svendborg og Odense, grundlagt i henholdsvis 1897 og 1934.
Baptister går ind for voksendåb, og er tilhængere af en adskillelse mellem religion og stat. Forholdet til de øvrige trossamfund var ret anspændt, bl.a. var børn af baptister blevet tvangsdøbt som spæde i folkekirken. Med grundlovens vedtagelse i 1849 blev der samtidig indført religionsfrihed i Danmark, hvilket fik antallet af baptister til at vokse.
Samme dag som menigheden blev stiftes valgtes kredsens hidtidige prædikant Jens Andreas Petersen til forstander, en post han beklædte til sin død i 1912.
I begyndelsen mødtes menigheden hver søndag i medlemmernes private stuer, men efterhånden som menigheden voksede, opstod behovet for at bygge en kirke.
I efteråret 1857 kunne man så indvie Danmarks anden baptistkirke - den første var blevet opført fire år tidligere i Vanløse på Midtsjælland, men da den ikke længere bruges til sit oprindelige formål, er kirken i Oure i dag den ældste i landet.
Oprindeligt var kirken i Oure indrettet med både forsamlingssal og lejlighed, idet den vestlige del af bygningen var indrettet i to etager. Senere er salen blevet udvidet ved inddragelse af lejligheden, og i 1963 købte menighederne i Svendborg og Oure i fællesskab en præstebolig i Oure (Landevejen 141). Den blev solgt i 1984, og i stedet købte man villaen Stjernevænget 6, som i dag fungerer som præstebolig.
Baptistsamfundet er en lægmandskirke, hvilket betyder, at gudstjenesten også kan ledes af en person, der ikke er uddannet præst.
Kirken er gennem årerne flere gange blevet udvidet og moderniseret, og mange aktiviteter har været tilbudt menighedens medlemmer og andre interesserede.
Siden starten har der været afholdt søndagsskole, oftest i selve kirken, men også i private hjem. I 1891 blev der stiftet en ungdomsforening, og børne- og ungdomsarbejdet har med enkelte pauser fungeret i de sidste mange år. I 2005 stiftedes således Baptisternes Spejderkreds i Oure. Kvindearbejdet går tilbage til 1888, hvor der blev dannet en syforening. Denne blev i 1950 omdannet til en kvindekreds, tilsluttet Baptistsamfundets kvindeforbund.
Gudstjenesterne er menighedens hovedaktivitet, men vigtigt er også de midtugentlige møder med bibelstudie, fællesskab, samtale og forskellige aktiviteter.
En frikirke, der som baptistmenigheden ønsker at være uafhængig af staten både på det åndelige og på det økonomiske område, må selvfølgelig også selv indsamle de fornødne midler til sit arbejde. Menigheden har fået mange gaver i tidens løb - af særlig betydning kan nævnes fritidsgården, Kærvej 9 i Albjerg, som en af menighedens venner i 1975 testamenterede til baptisterne til fri afbenyttelse. Man vedtog at benytte den til børne- og ungdomsformål, og som sådan fungerede den frem til 2003, hvor man af forskellige grunde valgte at sælge "Albjerghytten", som den populært kaldes. Den fungerer nu som privat beboelse.
Siden J.A. Petersen har følgende virket som forstandere og prædikanter:
Emil Petersen (søn af J.A. Petersen), 1912-1920
Johannes Nørgaard, 1915-1919
P. Jacobsen, 1920-1924
Henry Christensen, 1924-1929
Arne Jensen, 1933-1939
Johannes Rødvig, 1939-1946
Frank Hjort, 1947-1950
Chr. Damkier, 1950-1962
Holger Kornholt, 1963-1969
Hugo Møller Thomsen, 1969-1982
Ib Bermann Schmidt, 1984-1992
Henrik Kaas Hansen, 1985-1986 (Baptisternes Ungdomsforbund)
Bente Højris Pedersen, 1994-1997
Allan Pilgård, 1998-2001
Rikke Bergholt Nilsson, 2002 (Ungdomspræst)
I de vacante perioder har menighedens lægprædikanter og præster fra andre menigheder gjort tjeneste ved gudstjenester og andre anledninger.
Medlemstallet har de sidste mange år ligget ret konstant omkring 45-50.
Kilde:
Henny Nielsen, Jørgen Rasmussen og H. Møller Thomsen: Oure Baptistmenighed gennem 125 år, 1980
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2007