Vejstrup Valgmenighed er en fri grundtvigsk menighed inden for folkekirkens rammer.
I efteråret 1873 besluttede en kreds af mennesker på Vejstrup-egnen at danne en valgmenighed. Mange initiativer var gået forud for denne beslutning. Således var der allerede i 1856 oprettet en friskole og i 1867 en højskole.
Hovedmanden bag alle disse tiltag var den vågne og handlekraftige bonde Christen Hansen, der lige siden sine unge dage havde været en oprørt modstander af den rationalisme, der prægede såvel skole som kirke. Hans far var den frihedselskende bonde Hans Christensen, der i 1835 blev indvalgt i Stænderforsamlingen og i 
1848 i Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Skønt Christen Hansen var hovedmand i ovennævnte tiltag, havde han dog med årene fået mange med sig. I sommeren 1874 kunne således 126 familier fra en halv snes sogne stå sammen om at bygge deres kirke, bogstaveligt talt med egne hænder. D. 17. juni blev grundstenen nedlagt på en mark i Vejstrup, og inden næste forår var kirken færdigbygget, så den stod klar til indvielse Palmesøndag d. 21. marts 1875.
I Ryslinge havde man allerede dannet en fri menighed i 1865. Mens formålet der havde været at bibeholde en højt værdsat præst, var det for familierne i Vejstrup længslen efter at få deres egen frie menighed, der drev dem, hvorefter de så begyndte at søge efter den rette præst. Det blev således i enestående grad menighedens egen kirke, og efterhånden fandt man da også præsten. Han hed Rasmus Pedersen, var født og opvokset på egnen og ansat som kapellan i Nordsjælland. Det havde vist sig at være et heldigt valg. I 27 år kom han til at virke ved denne menighed, som han med årene fik et nært og varmt forhold til.
Da han i 1902 trak sig tilbage, valgtes den 32-årige Laust Jeppesen Laursen til hans efterfølger. Han var en munter og virksom mand, der havde let ved at omgås alle. Skønt han var meget afholdt, søgte han dog sin afsked allerede efter 7 år - med den begrundelse, at han ikke havde kræfter til arbejdet i den efterhånden stærkt voksende menighed. Han afløstes af Aage Brandt Døcker, der havde været kapellan ved Københavns Valgmenighed. Døcker nød ikke sin forgængers popularitet. Og da han desuden var stærkt engageret i politik, og i en retning som flere af valgmenighedens medlemmer ikke billigede, blev han årsag til en del uro i menigheden.
Da han i maj 1917 fratrådte stillingen, blev der rettet henvendelse til præsten for valgmenigheden i Skanderup, Anders Nørgaard. Og han sagde ja til opgaven. Han blev kendt som menighedens højt agtede præst, og han fortsatte i stillingen indtil sin pludselige død i 1943.
I spørgsmålet om hvem der skulle blive menighedens nye præst, var der stor opbakning bag et forslag om at rette henvendelse til Nørgaards ældste søn Svend Aage Nørgaard, der i en kort årrække havde virket som præst i Uldum. Trods nogen betænkelighed valgte han at sige ja til opfordringen, og d. 5. december blev han indsat og flyttede med sin familie ind i sit gamle hjem. Her kom han til at virke i 37 år, indtil han i 1978 - som 68-årig - trak sig tilbage.
Herefter blev der rettet henvendelse til Per Fisker, som var præst i Vigerslev på Nordfyn. Han tog opgaven på sig og gik til arbejdet, loyal over for sin forgænger, men også - lidt efter lidt - med nye tiltag - i overensstemmelse med tidens udfordringer.
Således startede han Vejstrup Valgmenigheds Foredragsrække. Der kom et kirkeblad med fire årlige numre. Og han arrangerede højskoleophold og udflugter til forskellige egne af landet. Et dristigt initiativ var de såkaldte hverdagsgudstjenester, som medlemmer af menigheden fik frie hænder til at give form og indhold.
Da Per Fisker i 1995 fratrådte stillingen, faldt valget for første gang i valgmenighedens historie på en kvindelig præst. Hun hedder Mette Marslund og har uddannet sig til præst efter at hun blandt andet i nogle år har virket som gymnasielærer. Hun har fortsat med mange af de aktiviteter der var i gang, men med sit eget personlige præg.
Der bliver desuden gjort et stort arbejde på at inddrage børnene i menighedslivet. Det gælder ikke mindst de kommende konfirmander, men også de mindre børn bliver tilgodeset. Her kan nævnes den såkaldte kirkeskole for de 8-11 årige. Der arrangeres filmaftener og studiekredse med aktuelle emner. De fire årlige foredragsaftener har rummet et vidt spekter af emner, der tiltrækker mange - også uden for valgmenigheden. Det samme gælder en del musikalske arrangementer som kirken har været ramme om.
Læs mere på www.vejstrupvalgmenighed.dk
Litteratur:
www.videnscenteret.dk Se under Projekter:"På besøg hos fri- og valgmenighederne..." "Et virtuelt besøg ...", arrangeret af Carsten Oxenvad).
Anders Nørgaard: Vejstrup Valgmenigheds og dens Forhistorie. Udgivet af Vejstrup Valgmenighed Svendborg Avis & Bogtrykkeri 1925.
Asger Højmark: Vejstrup Valgmenighed - i bogen De grundtvigske Fri-og Valgmenigheder (s. 214-227)ved Asger Højmark og Uffe Hansen A.C. Normanns Forlag 1944.
Svend Aage Nørgaard: Vejstrup Valgmenighed gennem 100 år. Udgivet af Vejstrup Valgmenighed 1975.