Kammerherre Frederik Christian Scheel til Mullerup fik i 1779 bevilling til at have værtshus i Ellerup, så længe han levede. Kammerherren bortfæstede derefter kroen, og værtshusholderen, som hed Christen Pors, måtte kun beværte rejsende og altså ikke sognets egne borgere. For at opnå bevilling skulle han årligt betale 6 rigsdaler til kongen.
Ved Christen Pors' død i 1786 blev kroen bortfæstet til tidligere ladefoged på Mullerup Hans Johansen, der havde den i fæste til sin død i 1808, hvor sønnen Johan Hansen overtog den. Også han måtte som sine forgængere betale 6 rigsdaler til kongen for bevillingen.
Endvidere nævnes der i fæstebrevet bl.a. at han i alle Dele skulde rette sig efter Hans kongelige Majestæts allernaadigste Love og Anordninger, som ere udgangne eller herefter maatte udgaa i Særdeleshed hvad som er eller bliver anordnet om ulovlig Brændevins-Brænden og Krohold hvorefter ej af ham skænkes eller tillades nogen Skænken til Fylderi i hans Hus ej heller nogen Kort eller anden Spil om Penge eller Penges Værd. Mullerup Bønder især ikke tillades at hensidde i Kroen og spilde Tiden med Drik og Spil, ligesom ej heller Gaardens Folk da disse naar de have forrettet det Ærinde, hvorfor de ere sendte til Kroen, skal tilholdes at forføje sig hjem og maa til dem ikke under noget Paaskud afhende Brændevin for at føre det til Gaarden. Saa skal og Fæsteren (Kromanden) vogte sig for Drukkenskab, da han i saa tilfælde ej kan holde Orden i Vertshuset.
Bønderne fik altså tilhold om ikke at gå på kro, og kromanden selv skulle vogte sig for drukkenskab. Der var dog visse ting, som bønderne nok måtte samles om i kroen, f.eks. betaling af tiende. Ved denne lejlighed serveredes der tiende-øl og hvedekager.
Ellerup Kro lå på hjørnet af Svendborg-landevejen og vejen til Mullerup. Den blev nedlagt omkring 1870. Den sidste kromand hed Steffen Egeskov, søn af skomager Egeskov i Svendborg. Han døde i 1895 efter at have levet sine sidste år som aftægtsmand i den gamle kro.
Kroen blev nedrevet engang i begyndelsen af 1900-tallet, og der blev indrettet købmandsforretning på stedet.
Kilde:
Knud Grøftehauge: Bidrag til Gudbjerg Sogns Historie 1949
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv 2007