Den frivillige forening blev stiftet i 1989 og dens formål er at formidle aktiv kontakt mellem interesserede personer, selvhjælps- og andre grupper, foreninger og organisationer, for at styrke det frivillige arbejde samt at skabe socialt og kulturelt samvær i området. Foreningen er partipolitisk neutral og uafhængig af kommercielle og religiøse interesser.
Foreningen, hvis stifter og leder var socialrådgiver Lone Møller, havde fra starten en vision om at sørge for, at gode ideer kommer videre og at udnytte menneskelige ressourcer ved at støtte og inspirere hinanden gennem engagement, frivillighed, fællesskab og gensidighed. Ved hjælp af dygtig frivillig arbejdskraft dannedes små ”selvhjælpsgrupper”, der opsøgte ensomme bekymrede mennesker og hjalp dem til nye, positive livsspor uanset om der var tale om sygdomsramte, fraskilte eller andre personlige problemstillinger. Gennem de første 13 år oprettedes en snes grupper pr. år.
Foreningens økonomiske drift finansieres af midler fra Socialministeriet, Svendborg Kommune, diverse puljemidler, medlemskontingent og private donationer. De offentlige tilskud udgjorde i 2010 en million kroner.
Gennem foreningens første år havde den imidlertid store økonomiske problemer, som kulminerede i 2001-2002, hvor det driftsmæssige årlige underskud lå på ca. kr. 50.000,00. Man måtte derfor foretage en omorganisering af foreningen, som førte til at Lone Møller blev afskediget og fik tilbud om at arbejde som freelancemedarbejder. Nogen af årsagerne til den dårlige økonomi skulle søges i de mange aktiviteter, der blev sat i gang, uden at den bagvedliggende økonomi var sikret.
Af foreningens medlemsblad ”Avisen” fra 1995 fremgår en lang række etablerede selvhjælpsgrup-per, Café ”Smilehullet” og en række vennetjenester i det frivillige arbejde. Kontakt mellem Men-nesker erkender selv, at de i starten også havde svært ved selv at definere, hvad de lavede. Foreningen havde således en række henvendelser fra folk, der fejlagtigt troede at den var et kontaktbureau, der kunne skaffe en kæreste. Denne misforståelse førte bl.a. til at man begyndte at kalde sig en arbejdsformidling for frivilligt arbejde.
Som et eksempel på hjælp fra foreningens side er nævnt en ung mand, der gerne ville tage kørekort, men havde det problem, at han var ordblind og ikke kunne læse teoribogen. På kontoret fandt man frem til en frivillig, der ville hjælpe den unge mand med teorien og fortællingen ender med at han fik sit kørekort og et venskab i tilgift.
Igennem en årrække blev det besværligt at skaffe tilstrækkeligt med frivillige hjælpere til foreninger og klubber, men Kontakt mellem Mennesker oplevede ligesom andre en ændring omkring 2008-2010, hvor den igen uopfordret blev kontaktet af mennesker, der var parate til at bidrage med tid og engagement.
Det gav sig imidlertid udtryk i nye problemer for foreningen, der nu havde flere aktiviteter fordelt på flere adresser i og omkring Svendborg. Lederen af Frivillighedscentret, der den gang lå på Toldbodvej, fortalte f. eks. at det for mange personer, der søgte om foreningens hjælp krævede en stor overvindelse at træde ind i centrets lokaler og søge hjælp. Der var eksempler på, at folk var gået frem og tilbage på fortovet for at samle mod. Når de så tog mod til sig og gik ind, for at blive hjulpet med et alkoholproblem, skete det at man mistede kontakten, inden personen kom ned til AA-klubben.
Løsningen på de pladsmæssige problemer løstes i et samarbejde med Svendborg Kommune og Svendborg Frivilligråd, hvor kommunen skænkede ejendommen Havnegade 3 (på 640 kvadratme-ter) som gave til det frivillige sociale arbejde i hele kommunen. Projektet om huset blev bakket flot op af de frivillige sociale foreninger, der alle kunne se den store fordel med et fast samlingssted.
Johnny Pedersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2015