Foreningen blev startet i 1942 af ca 70 svendborg-københavnere. Formålet var at fremme hjem-stavnsbevægelsen ved sammenkomster og knytte forbindelsen mellem de i Storkøbenhavn boende, der havde haft tilknytning til Svendborg og omegn (født eller opvokset i Svendborg eller omegn). Krigen og besættelsen spillede i høj grad ind i ønsket om dannelse af hjemstavnsforeninger rundt om i Danmark. Foreningen indtrådte også i ”De samvirkende Hjemstavnsforeninger”.
Indskuddet udgjorde fra starten kr. 1,00 og kontingentet kr. 2,00 pr. kvt. Pensionister, soldater og ligestillede betalte kr. 1,00 pr. kvt. Det højeste antal medlemmer blev i 1947 opgjort til 800. En væsentlig årsag var nok, at foreningen de første år modtog underretning fra folkeregisteret om folk, der var flyttet fra Svendborg til København, hvorefter foreningen kontaktede dem om medlemskab.
Foreningens første formand var ansat på et stort dagblad og formentlig derfor foreligger der på Svendborg Museum nogle meget professionelt førte forhandlingsprotokoller for hele foreningens levetid. Tilsvarende udgav man et fint medlemsblad under navnet ”Svendborgsund”. På Svendborg museum forefindes et eksemplar af ”Svendborgsunds” 10 års jubilæumsnummer, der meget detaljeret beskriver udviklingen i foreningen gennem de første 10 år.
Foreningen havde gang i mange aktiviteter, og økonomien var i mange år god. Ikke mindst banko-spillene bidrog til den gode økonomi. Ligeledes blev der arrangeret ture/traveture, hyggelige samværskomsammender og jule- og stiftelsesfester. Også kontakten til Svendborg var intakt, og der var jævnlige besøgsaftaler mellem byerne.
Da staten droppede mulighederne for frirejser, trådte Svendborg Kommune til med et tilskud til rejser bl.a. med rejser mellem Svendborg og København. Mere end 700 børn tog gennem forenin-gens første 30 år imod tilbuddet om københavnerbesøg.
Da aktivitetsniveauet var på sit højeste etableredes en ungdomsklub med egne aktiviteter, som i opbygning lignede hovedforeningens med egne generalforsamlinger, traveture og fester. Da øko-nomien blev dårligere på grund af faldende medlemstal droppedes ungdomsklubben.
I begyndelsen af 1970erne var ca halvdelen af Danmarks hjemstavnsforeninger ophørt på grund af manglende medlemstal og manglende interesse for denne type foreningsliv. Selv om medlemstallet også var svindende for Svendborg Hjemstavnsforening, kørte foreningen videre. Af arkivmaterialet fremgår imidlertid, at i 1992 var der kun 70 medlemmer tilbage.
Efter 56 års virke, var det imidlertid i 1998 slut for foreningen i København. På det tidspunkt var medlemstallet reduceret til 23 personer, hvoraf hovedparten var pensionister. Formanden, 75-årige Arne Briks, kunne konstatere at ingen, der kom fra Svendborg til København længere meldte sig ind og samtidig var der ingen, som ville overtage formandshvervet. Kassebeholdningen var endvi-dere ”spist op”, så det var let at ”lukke og slukke”.
Johnny Pedersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2014.