Sportsdykkerklubben Delfinen er den ene af Svendborgs 2 sportsdykkerklubber. Den anden er dykkerklubben Dråben.
Delfinen blev stiftet i 1968 og har klubhus på adressen Østre Havnevej 15 i Svendborg. Antallet af aktive seniorer er ca. 45 og de passives andel udgør ca. 15 personer. Der afholdes klubaften om torsdagen.
Delfinen er en ren rekreativ sportsdykkerklub, der er medlem af Dansk Sportsdykkerforbund (DSF) og af verdensorganisationen Confederation Mondiale des Activites Subaquatige (CMAS). Det forhold at Delfinen betegner sig som en rekreativ sportsdykkerklub betyder i praksis, at foreningen sætter oplevelser under havoverfladen i højsædet, som f.eks. vragdykning, marinebiologi, undervandsfotografering og undervandsarkæologi, hvorimod klubben ikke dyrker nogen form for konkurrencemæssig vandsport. Hovedinteressen er derfor dykning i åbent vand med specielt fokus på vrag- og natdykning.
Under Anden Verdenskrig sænkede tyskerne i maj 1945 i alt 8 af deres egne skibe under betegnelsen ”schnellbote” af typen S68. Delfinens medlemmer fandt i årene 1995-1998 frem til 3 af disse skibe og i 2009 lokaliseredes positionen for et fjerde skib. Alle 4 skibe blev sænket i Lunkebugten inden for en relativt lille radius og ligger på en vanddybde af 9-12 meter.
Disse vrag giver foreningens medlemmer gode anvendelsesmuligheder til især begynderdykning på grund af de ringe strømforhold og den lave vanddybde i Lunkebugten.
Normal
0
21
false
false
false
DA
X-NONE
X-NONE
MicrosoftInternetExplorer4