Den 13. november 1865 stiftedes en Skytteforening for Svendborg Amt. Her blev samtidig oprettet en række foreløbige kredse, bl.a. Skyttekreds nr. 7, som omfattede Oure, Vejstrup, Gudme, Brudager og Gudbjerg sogne. Kredsforstander her blev amtsrådsmedlem Niels. Hansen fra Oure. Dermed var en skytteforeningsdannelse i Gudbjerg pågegyndt, om end der var 4 sogne mere med. Tilslutningen viste sig imidlertid at blive langt større end forventet, så allerede den 8. marts 1866 besluttedes det på Nyborg Rådhus at øge antallet af kredse fra 7 til 16, hvor Gudbjerg så blev Skyttekreds nr. 16.
Gudbjerg Skyttekreds
På den baggrund må den 8. marts 1866 betragtes som stiftelsesdag for Gudbjerg Skyttekreds, 16. kreds under Svendborg Amts Skytteforening. Medlemstallet var 42 fordelt på 30 yngre skytter, 1 ældre skytte og 11 bidragydere.
Hver kreds fik tildelt én riffel, og det besluttedes at hver skytte i sommeren 1866 skulle bruge 50 skud til denne søndagsaktivitet.
Efter nogen tid påbegyndtes så småt forskellige legemsøvelser med voltigering, hugning og bajonetfægtning for at dygtiggøre sig til en senere indtrædelse i hæren, når Sønderjylland skulle vindes tilbage til Danmark.
Den første skydebane var i Bakkegårdens have, hvor man skød tværs over teglværkets lergrav og ind i skrænten ved Humlebjergård. Senere fulgte en skydebane ved Gudbjerg Vandmølle. Endvidere var der en 15 m salonbane ved Stokkebækken nær Kirkevej.
Gudbjerg Skyttekreds klarede sig godt i skydning, hvorimod det kneb med gymnastikken, ikke mindst fordi man manglede et øvelseslokale.
I årene 1882-1887 arbejdede dog en flok unge skytter under ledelse af Lars Jørgen Duelund, Lakkendrup, ihærdigt med både legems- og våbenøvelser. De ældres vrangvilje mod disse ting ændres totalt omkring 1891, da der opførtes et stort og godt øvelses- og forsamlingshus i Gudbjerg.
Først i 1897 fik kvinderne tilladelse til at øve gymnastik i forsamlingshuset.
Skytteforeningens første formand var gdr. Rasmus Christensen, Lykkebjerggård, Ellerup. Han var på alle måder en fremskridtsvenlig mand, der skilte sig ud fra mængden. Bl.a. tog han initiativ til oprettelsen af Ellerup Friskole som startede på hans gård midt i 1860´erne. En anden personlighed i foreningen var Knud Grøftehauge, der var delingsfører i begyndelsen af 1900-tallet.
I 1920´erne var foreningens dynamiske leder gdr. Jørgen Buhrkal, Ellerup, som var inspireret af Niels Bukh fra Ollerup. 
Fru Buhrkal stod for kvindegymnastikken, men efter familien Buhrkal´s bortrejse i 1929, gik foreningsarbejdet helt i stå.
Gudbjerg Skytte- og Gymnastikforening
År 1900 skiftede foreningen navn fra Gudbjerg Skyttekreds til Gudbjerg Skytte- og Gymnastikforening. Der var stor aktivitet i skytteafdelingen fra 1900-1915, hvorefter skydeaktiviteterne lå mere eller mindre stille frem til 1940.
Gudbjerg Gymnastikforening
Den 21. januar 1932 blev navnet ændret til Gudbjerg Gymnastikforening. Det var efter at foreningen havde ligget helt stille efter familien Buhrkals bortrejse. Marinus Degn tog sig nu af kvindegymnastikken, og Frode Møller klarede karlegymnastikken. I 1933 vendte gdr. Jakob Dyhr hjem fra et ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole og overtog karlegymnastikken, hvilket satte skub i foreningen. Han fik bl.a. i 1934 sat gang i idræt med anlæggelse af en håndboldbane og en sandgrav i Gudbjerglund. Håndboldafdelingen gjorde sig stærkt gældende med mange sejre i 1930´erne og 1940´erne.
I 1940 fik Svend Boye, Brænderup, igen sat gang i skyttesagen med 75 skytter, og året efter var der 111 aktive skytter. Efter regeringens brud med tyskerne den 29. august 1943 måtte geværerne afleveres, hvorefter man gik over til at bruge luftbøsse og bue og pil.
I 1930´erne skiftede foreningen ret hyppigt formand, men i november 1940 kom smed Ludvig Pedersen fra Ellerup til, og han får sat gang i alle grene af foreningen.
Gudbjerg Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening
Den 12. november 1941 ændredes navnet til Gudbjerg Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening. Besættelsen gav vanskelige arbejdsvilkår, bl.a. måtte festerne begynde kl. 16, så folk kunne være hjemme inden spærretiden kl. 22. Man samledes om det som var dansk, og Ludvig ”Smed” styrede dette på bedste vis.
Den 22. juni 1945 gik man i gang med riffelskydning på en 200 m bane ved Gudbjerg Teglværk på et lejet areal. Endvidere havde man en 50 m salonbane i Chr. Rytters (Brydebjerggård) grusgrav på Ellerup Mark. Begge baner var etableret allerede i 1940.
Atletikken, som i Gudbjerg kaldtes ”idrætten”, kom først rigtig til at spille en rolle i 1948 med Tage Andersen og Axel Aaskov som ledere. Der blev taget mange idrætsmærker frem til midten af 1950´erne.
I 1950 blev der etableret en 15 m salonskydebane i forsamlingshuset, og skydningen her fortsatte frem til sidst i 1960´erne. Årene forinden var der afholdt luftbøssekapskydning i forsamlingshuset.
I 1950´erne begyndte børnehåndbolden at gøre sig gældende, og først i 1960´erne stod både børne- og voksenhold stærkt. En af lederne her var Poul Syberg – senere kendt som Mr. GOG.
Med Jørgen Jacobsens overtagelse af ledelsen i atletikafdelingen i 1957 kom børneatletik med, og man begyndte at deltage i atletikstævner. Tilslutningen i 1958 var enorm med 40 drenge, 40 piger og 50 voksne. 5 atletikfolk kom på landsstævne-idrætsholdet.
Gudbjerg Idrætsforening
Den 16. nov. 1959 gennemgik foreningen en voldsom strukturændring i form af en sammenlægning af Gudbjerg Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening og Gudbjerg Badmintonklub. Baggrunden var den kommende anlæggelse af en idrætsplads og opførelsen af en centralskole med gymnastiksal, noget der let kunne have ført til stridigheder om brugsretten. Foreningens nye navn blev Gudbjerg Idrætsforening. Den kom til at bestå af 4 selvstændige udvalg: Et skydeudvalg, et gymnastikudvalg, et idrætsudvalg og et badmintonudvalg.
De 4 udvalgsformænd plus 5 medlemmer - valgt på generalforsamlingen, udgjorde hovedbestyrelsen, som skulle klare alle ikke-idrætslige sager. Den første bestyrelse var forpagter Aage Rasmussen, Brænderup (formand), postbud Svend Elsborg, Gudbjerg (næstformand), husmoder Tove Madsen, Gudbjerg, kontorelev Eva Skovsgård, Gudbjerg, revisorelev Else Marie Pedersen, Gudbjerg, samt udvalgsformændene: Fra skydeudvalget gdr. Viggo Larsen, Kohaven, kasserer, fra gymnastikudvalget snedker Kurt Vedel Nielsen, Ellerup, fra idrætsudvalget seminarieelev Jørgen Jacobsen, Gudbjerg, sekretær, og fra badmintonudvalget mejerist Aage Nielsen, Gudbjerg. Denne sammenlægning skulle blive forbillede for mange andre sogne i Svendborg Amt.
Den 4. aug. 1962 købte man arealet ved Gudbjerg Teglværk, og der blev anlagt en 50 m bane efter moderne mønster med skiver på snoretræk.
Gymnasterne kunne fra sæsonen 1961-1962 rykke ind i den nye gymnastiksal på Gudbjerg Centralskole. Disse gode rammer gav ikke, som forventet, øget tilslutning til gymnastikken. Dog havde børnegymnastikken god tilslutning.
Folkedans blev, under ledelse af Kurt Nielsen, taget op i 1960 efter at have ligget stille i en årrække. Folkedans havde igennem mange år været en del af foreningens aktiviteter ikke mindst i årene 1935 – 1952, hvor man dansede helt frem til juni måned. Sammen med gymnasterne var folkedanserne med til at give opvisning ved den årlige hovedkredsfest i Gudbjerglund.
Atletikken var på sit højeste i 1961 med en lang række flotte resultater, men herefter gik det jævnt tilbage år for år. I perioden 1948-1965 blev der i alt taget 336 idrætsmærker.
Badminton kom som nævnt først ind under Gudbjerg Idrætsforening i 1959, men startede allerede den 4. sept. 1944 under navnet Gudbjerg Badmintonklub. I 1960 blev tilslutningen så stor, at man var nødt til at standse tilgangen p. g. a. pladsmangel, hvilket dog blev løst i september 1961, hvor centralskolens nye gymnastiksal kunne tages i brug. I 1965 var der 30 spillere.
Da det nye stadion i Gudbjerg var en kendsgerning, oprettedes en fodboldafdeling i 1961 på initiativ af det Svend ”Post” Elsborg. Da der var rift om stadion også til håndbold og atletik, blev der i 1963 etableret en træningsbane på de gamle håndboldbaner i Gudbjerglund.
En nyere aktivitet er bordtennis, som blev påbegyndt i efteråret 1964 i ungdomslokalet på Gudbjerg Skole. I første sæson var der 29 spillere, heraf 14 børn.
I gennem årene har der med større eller mindre held været forsøgt med andre idrætsaktiviteter - terrænløb, basketball, boksning, fægtning og ringridning.
Der har været en række årligt tilbagevendende fester - juletræsfest, gymnastikopvisningsfest og fastelavnsfest. Endvidere har der været dilettant og revy på programmet. En af de personer, der haft stor betydning for foreningens virke, er kommunesekretær Svend Greve. Ved 100-års jubilæet i 1966 fik Svend Greve og elinstallatør Torkild Nielsen overrakt D.D.S.G. & I.’s guldnål. Sidstnævnte formåede bl.a. at tage idrætsmærket i guld ialt16 gange, senest i 1966.
Den 6. november 1971 indviedes et nyt skyttehus ved Gudbjerg Teglværk. Gudbjerg Idrætsforening havde nu 433 aktive medlemmer.
Håndboldudvalget drøftede i 1972 en mulig sammenlægning med Oure-Gudme Idrætsforening.
18. november 1972 blev Sydøstfynshallen i Gudme indviet, og i 1973 deltog 140 gymnaster fra Gudbjerg Idrætsforening i den første opvisning i Sydøstfynshallen.
Efter samarbejdet med Oure-Gudme Idrætsforening er håndboldafdelingen nu den næststørste på Fyn.
Den 18. december 1973 stiftedes sammenslutningen GOG med en bestyrelse på 4 personer fra Gudbjerg Idrætsforening og 4 personer fra Oure-Gudme Idrætsforening. Poul Syberg blev referent til Gudbjerg Idrætsforening.
I 1974 var der 127 aktive gymnaster, 40 aktive badmintonspillere og 56 aktive skytter. Den 8. marts 1976 indviedes et nyt skytte-klubhus.
I 1980 oprettedes støtteforeningen GOG´s Venner.
Gymnastikafdelingn havde 210 aktive medlemmer fordelt på 12 hold. I skytteforeningenvar der dette år 2 seniorhold, 2 juniorhold og 2 børnehold, men i de følgende år var der tilbagegang ikke mindst blandt børn og unge.
I april 1981 fik Gudbjerg Idrætsforening sine to første æresmedlemmer: Torkild Nielsen, Gudbjerg og Aksel Christensen, Ellerup. Begge havde igennem en meget lang årrække gjort sig stærkt gældende inden for henholdsvis gymnastik og skydning.
I sidste halvdel af 1980’erne lå Gudbjerg Idrætsforenings medlemstal ret stabilt på ca. 250, og op til 125 års jubilæet i 1991 var der 28 skytter, 30 badmintonspillere, 150 gymnaster og 31 fodboldspillere.
I 1987 dannedes HOGG, en samarbejdsaftale omkring fodbold med Hesselager, Oure, Gudme og Gudbjerg.
I 1988 startede seniorgymnastik med Herdis Iversen og Karen Møller som instruktører.
Da skytterne fra Hesselager forenede Boldklubber i 1973 stoppede skydningen i Vormark Forsamlingshus, indledtes et samarbejde med Gudbjerg-skytterne, som strakte sig helt frem til 2003. I begyndelsen af 1990’erne var der omkring 30 aktive skytter, et tal der blev mindre og mindre år for år.
Denne kendsgerning, sammen med at anlægget på 15-meter og 200-meter banen var stærkt nedslidt, gjorde, at man i maj 2003 besluttede helt at stoppe med skytteaktiviteterne på Teglværksvej. Allerede i begyndelsen af 1990’erne var det overvejende folk fra Hesselager, der deltog. Claus Buch Hansen, Gudme, blev den sidste skytteformand. Daværende formand for Idrætsforeningen, Mogens Stampe, Gudbjerg, fik det ordnet sådan, at skyttehuset overgik til idrætsforeningen som klubhus, men i 2004 blev huset på Teglværksvej overdraget til motorcykelklubben MC-Gudme.
I 1996 blev der anlagt petanque-baner og beachvolley-baner ved stadion, som nu blev omdøbt til Sportscentret.
Gudbjerg Idrætsforening havde i 2001 ca. 300 medlemmer, heraf 22 krocketspillere, som også var aktive om vinteren. Der var derfor et stort ønske om et klubhus ved stadion, noget der med frivillig arbejdskraft blev indfriet i 2003.
I maj 2008 kunne Karen Møller holde 50-års jubilæum som medlem af bestyrelsen i Gudbjerg Idrætsforenings bestyrelsen i 50 år, heraf har de 40 år som formand for gymnastikudvalget.
I 2012 er idrætsforeningens medlemstal 267. Der tilbydes nu også volleyball, krocket, stavgang, dans (zumba), bueskydning (Bueklubben Sydfyn blev startet 1998), bordtennis (Gudbjerg Bordtennis blev stiftet i 2010), motorcykelklub (MC-Gudme stiftet i 2004).
Idrætsforeningens formand er Henrik Slot, Gudbjerg.
Kilder:
100-års jubilæumsskrift 1966
125-års jubilæumsskrift 1991
Hans Hulgaard/Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2013