Den tidlige historie fra 1885 til 1909
Teglværkerne lå tæt på Fyn i anden halvdel af 1800-tallet. Stor byggeaktivitet og dræning af markerne skabte et stort behov for mursten og drænrør, og mange steder på øen fandtes betydelige forekomster af ler. Det var ikke mindst herregårdene, som var flittige til at etablere deres egne teglværker. Mange steder fandt lokale gårdmænd og andre beboere sammen om i fællesskab at oprette teglværker.
I Gudbjerg Sogn havde Mullerup Gods og Brændeskovgård deres egne teglværker, og i nabosognet var der et teglværk på Broholm. Vi ved ikke, om den 36-årige gårdmandssøn Peder Pedersen fra Hesselager havde etablering af et nyt teglværk i tankerne, da han i 1873 købte en parcel, matr.nr. 23g, Gudbjerg, og forpligtede sig til at bygge en gård på den, inden der var gået 2 år. Gården blev bygget, og ved folketællingen i 1880 finder vi Peder Pedersen her sammen med sin kone Maren Larsen og deres 3 børn.
Matr.nr. 23g ligger i den allernordligste del af Gudbjerg Sogn, lige på grænsen til Gudme Sogn, og parcellen begrænses mod nord af Stokkebækken, hvis lerrige skrænter måske har givet en idé om, at her kunne være lerforekomster, som kunne udnyttes til teglværksdrift.
Noget tyder på, at Peder Pedersen havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Frem til 1884 optog han adskillige lån i ejendommen, og måske var det den skrantende økonomi, der gav stødet til etablering af et teglværk på ejendommen. I hvert fald ser vi, at han den 25. februar 1885 frasolgte en parcel, matr.nr. 23i, på 1 tønde land af sin gård til Interessentselskabet Gudbjerg Teglværk. Købesummen var 1.000 kr. Interessentselskabet fik yderligere tinglyst en ret til at købe op til 3 tønder land mere for 2.000 kr. pr. tønde land.
Personerne bag interessentselskabet var, foruden Peder Pedersen selv, gårdmand Christen Pedersen fra Ellerup Grøftehauge, kreaturhandler Niels Nielsen fra Gudbjerg, tømrer Hans Peder Jensen (Tangaa) fra Gudme og husmand Anders Nielsen fra Gudme.
Byggeriet er formentlig påbegyndt allerede i 1884, for den 22. juni 1885 stod teglværket klar til den første vurdering med henblik på brandforsikring. Peder Pedersen deltog i mødet som formand for interessentselskabet. På dette tidspunkt stod 4 nye bygninger færdige: Et maskinhus med dampmaskine og dertil hørende dampkedel samt leræltemaskine og valseværk, en skorsten og 2 stentørringslader.
Den samlede vurderingssum blev sat til 8.960 kr.
Senere på året blev teglovnen færdigbygget. Det var en såkaldt kammer- eller højovn, som repræsenterede en udbredt og enkel teknik. I 1886 og 1889 kom yderligere tre tørrelader til, og der blev ikke opført nye bygninger før salget i 1909.
Svendborg Amts Landbo Sparekasse stod for den største del af finansieringen, og sparekassen forlangte, at de fem interessenter hæftede solidarisk for selskabets gæld.
Som omtalt tidligere var det muligvis Peder Pedersens skrantende økonomi, som blev anledningen til etableringen af Gudbjerg Teglværk, men de økonomiske problemer fortsatte. Gården kom på tvangsauktion, og den 14. oktober 1890 overtog Christen Pedersen, Grøftehaugegård, Peder Pedersens andel i interessentselskabet. Hermed var Peder Pedersen ude af Gudbjerg Teglværks historie.
De fire tilbageværende interessenter drev herefter teglværket videre indtil 1909, hvor de afhændede det til det nystiftede aktieselskab Gudbjerg Teglværk A/S for 18.000 kr.
Aktieselskabet ”Gudbjerg Teglværk”
Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 4. juni 1909 hos teglværksbestyrer Jørgen Clausen i Vejstrup. Selskabets første bestyrelse blev valgt og kom til at bestå af følgende personer:
Teglværksejer, gårdejer Jakob Ellemann, Hårby (formand) Gårdejer Nels Mogensen, Albjerg Godsforvalter A. Chr. Olsen, Broholm
Det fremsatte udkast til love blev vedtaget med enkelte justeringer. Det besluttedes at købe 2½ tdr. land egnet ord tilhørende gårdejer Jens Jensen, Ellerup, beliggende umiddelbart op til teglværket.
Selskabskapital:
Købesum for teglværket 18.000 kr.
Købesum for jorden i Ellerup 2.500 kr.
Opførelse af bestyrerbolig 2.000 kr.
Diverse udgifter 1.000 kr.
Driftskapital 5.500 kr.
I alt 30.000 kr.
Beløbet skulle tilvejebringes på følgende måde:
a. Et fast lån så stort som muligt på 1. prioritet, formentlig 10.000 kr.
b. Udstedelse af 200 aktier à 100 kr. – i alt 20.000 kr.
Der blev allerede på stiftelsesdagen tegnet følgende aktier:
Gårdejer Niels Madsen, Vejstrup 20 aktier
Gårdejer Niels Nielsen, Vejstrup 20 aktier
Gårdmand Jens Mogensen, Skårup 20 aktier
Gårdejer Niels Mogensen, Albjerg 20 aktier
Gårdejer Jacob Ellemann, Hårby 30 aktier
Gårdejer Jørgen Ellemann, Bullerup 20 aktier
Teglværksbestyrer Jørgen Clausen, Vejstrup 30 aktier
Godsforvalter A.C. Olsen, Broholm 5 aktier
Samlet beløb 16.500 kr.
Bestyrelsesformænd:
1909-1922: Gårdejer Jakob Ellemann, Hårby
1922-1932: Gårdejer Anders Hansen, Sønderlund, Lakkendrup
1932-1944: Gårdejer Hans Hansen, Østerlund, Lakkendrup
1944-1949: Murermester Hans Jørgen Hansen, Nyborg
1949- : Gårdejer Niels Hansen, Lakkendrup
Teglværksbestyrere:
Jørgen Clausen 1909-1911
Hans Andersen 1911-1913
N.P. Block 1913-1922
Niels Jørgen Nielsen 1922-1934
Søren Hansen 1934-1947
Poul Haastrup 1947-1953
Carl Brinkmann Knudsen 1953-
Den nye bestyrerbolig stod færdig o. 1911 - med indlagt telefon.
I 1912 blev det vedtaget at opføre en ny ringovn - som åben ovn. Teglværket i Albjerg var samtidig under afvikling, og en del materialer fra nedbrydningen af ovnbygning og tørrelade blev opkøbt og genanvendt ved opbygningen af Gudbjerg Teglværk.
Nogle produktions- og salgstal:
Salg af sten og rør:
1910: 438.000 sten - drænrør 34.000
1911: 410.000 sten - drænrør 5.000
1912: 348.000 sten - drænrør 15.000
1935: 2.013.855 – sten og drænrør
- for at tilfredsstille kundernes behov måtte der indkøbes sten fra Stenstrup Teglværk.
1951: 2.300.000 sten – drænrør 95.000
Fabrikation af sten og rør:
1926: 1.220.414 samlet produktion
1928: 948.937 sten - 119.796 rør
1933: 1.662.000 sten - 7.000 rør
1934: 1.815.916 samlet produktion
1935: 1.975.000 samlet produktion
Teglværket måtte i 1935 nødtvungent indgå overenskomst med Arbejdernes Fagforening, hvilket betød lidt større lønudgifter.
Fra 1938 blev der gravet moler fra Lundeborg-lejet ved Knarreborg Mølle.
Op igennem 1930’erne blev der udført flere tilbygninger og ombygninger for at tilgodese den stigende efterspørgsel, f.eks. en ny tørrelade til 50.000 sten.
1941: Bygning af ny skorsten og ny teglovn.
Da bestyrelsens protokoller efter 1951 tilsyneladende er bortkommet, er det her ikke muligt at følge teglværkets udvikling med hensyn til ledelse, arbejdsforhold, produktionstal og andet.
Årsopgørelserne, som foreligger helt frem til 1965/1966, viser stabile tal med overskud i stort set hele perioden fra 1950 til 1966.
Den 15. juli 1969 opstod der brand i Gudbjerg Teglværk, som brændte ned til grunden. Produktionen på teglværket havde ligget mere eller mindre stille, siden Grøftebjerg Teglværk nedbrændte et par år tidligere. De to teglværker ejedes af Karl Henning Hansen og hans broder, og der havde i nogen tid været en del vanskeligheder med produktionen. Genopbygningen af Grøftebjerg Teglværk var ved at være tilendebragt, og man havde regnet med fuld produktion i løbet af efteråret. Årsagen til branden blev aldrig fuldt opklaret. Teglværket blev ikke genopbygget.
Kilde: Palle Tolstrup Nielsen, Fredensborg (den tidlige historie)
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Forening, 2017