Gudbjerg Andelskasse

Det første pengeinstitut i Gudbjerg blev stiftet den 20. december 1920 under navnet Gudbjerg Andelskasse. Der blev valgt et repræsentantskab på 15 medlemmer, som efterfølgende valgte brugsuddeler Niels Jensen til formand. Desuden valgtes gårdmand Jens Jensen, Ellerup, og husmand Hans Andersen, Gudbjerg, til at passe Andelskassen det første år, og det var også disse tre mænd, der udgjorde bestyrelsen det første år.

Der blev truffet aftale om leje af lokale, regnet fra 1. januar 1921, med slagter Jørgen Poulsen, Gudbjerg, og den 10. februar kunne sparekassen begynde sin virksomhed. Kontortid indtil videre onsdag eftermiddag kl. 13 til 15.

Hans Jacobsen erstattede i juli 1921 Jens Jensen som kasserer i foreningen.

1930: Gårdejer, sognefoged Laurits Hansen, Gudbjerg, bliver ny formand efter uddeler Niels Jensen, som ikke ønskede genvalg.

Gudbjerg Andelskasses virksomhed ophørte ved udgangen af 1945 og blev pr. 1. januar 1946 overtaget af

Andelsbanken, Gudbjerg
andelsbanken1
- filial af Andelsbanken Svendborg

1946-1964: Fortsat lejede lokaler i købmand Olsens ejendom på hjørnet af landevejen og byvejen – nu Byvej 2.
Laurits Hansen fortsatte som bestyrer, og åbningstiden var nu hver anden dag om eftermiddagen.

1961: Ansættelse af Knud Fink som daglig leder af Andelsbankens afdelinger i både Gudbjerg og Hesselager.

December1964: Indvielse af Andelsbankens nybygning Byvej 25. Samtidig med bankbygningen blev der opført en lejebolig til bankbestyrer Knud Fink.
andelsbanken3andelsbanken4Åbningstid: Alle hverdage om eftermiddagen.

1969: Udvidelse fra 2 til 3 ansatte.
1974: Heldagsåbent.
1976: Indvielse af ny tilbygning. Nu 5 ansatte.
1978: Installering af on-line system til gavn for både de ansatte og for bankens kunder.

I 1990 fusionerede Andelsbanken med Sparekassen SDS og Privatbanken. Den fusionerede bank fik navnet Unibank.

andelsbanken51996: Knud Fink stopper som filialchef i juni måned og afløses af Frede Jensen, som dog allerede efter få måneders ansættelse finder arbejde andetsteds. Som ny filialchef ansættes pr. 1. september bankfuldmægtig Helle Banke.

2000: Filialchef Jørn Bruun Madsen fra Byparken-afdelingen i Svendborg overtager ledelsen af afdelingen i Gudbjerg.

2001: Navneskift til Nordea.

2009: Afdelingen i Gudbjerg lukker og sammenlægges  med afdelingen i Byparken.

Andelsbanken, Hesselager
- filial af Andelsbanken Svendborg

Initiativet til Andelsbanken i Hesselager blev taget af en kreds af interesserede ved et møde på Hesselager Hotel den 15. maj 1959, og den 22. maj godkendte bankens direktion i Svendborg oprettelsen.
Den 26. maj åbnede man ved et møde på Hesselager Hotel, hvor der var filmforevisning og fælles kaffebord, og dagen efter begyndte de egentlige bankekspeditioner. Der var åbent mandag, onsdag og fredag om formiddagen, og personalet bestod af Mads Iversen, Revsøre og en medarbejder fra Svendborg.

andelsbanken6I 1959 købte Andelsbanken ejendommen Langgade 11 i Hesselager og indrettede sparekasse i den ene halvdel.
Fra 1961 til 1974 var Knud Fink som nævnt ovenfor bestyrer for begge afdelinger i Hesselager og Gudbjerg.

1971: Flytning til Østergade 4. Banken får nu åbent alle hverdage.
1974: Knud-Just Kristensen ansættes som leder af Hesselager-afdelingen.

1984: Knud-Just Kristensen udnævnes til bankbestyrer i Andelsbankens afdeling i Oksbøl. Efterfølgende blev 
Hesselager-afdelingen ledet af bl.a. Torben Ærthøj, Ellen Lyø og fra 1989 af Annette Pedersen.

andelsbanken71990: Navneskift til Unibank.

1998: Sammenlægning af bankens to filialer i Hesselager og Gudbjerg, hvilket betyder lukning af afdelingen i Hesselager.

Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2024

Kilder:
Johanne og Bjarne Andersen: Bosat i Hesselager fra ”Amalienborg” til ”Hesselagergård” 1801-2019.
Fyns Amts Avis: Avisartikler 1964-1998.

 

 

Gå til toppen