Navnet
Den del af Korsgade, der løber fra krydset Møllergade-Brogade-Gerritsgade (også kaldet Københavner-krydset) til Skattergade var oprindelig en del af Skattergade, der således havde et skarpt, næsten vinkelret knæk.
Knækket skyldtes, at gaden på dette sted var nået frem til den middelalderlige byvold og desuden løb der en bæk, der var med til at bestemme forløbet.
Omkring 1900 blev stykket fra Skattergade frem til Valdemarsgade anlagt og ved den lejlighed fik hele strækningen fra Københavnerkrydset til Valdemarsgade navnet Korsgade.
Med hensyn til gadens navn er det nærliggende af henvise til, at gaderne i Københavnerkrydset danner et kors – om end et ret skævt kors.
Håndværker- og handelsgaden.
Den måske mest kendte forretning i Korsgade lå på hjørnet af Korsgade og Brogade. Det var skoforretningen, København, med sko i tre etager. Den eksisterede i en menneskealder og er forklaringen på, at krydset stadig kaldes Københavnerkrydset.
Det hed sig i byen , at ”var der et særligt problem, henvendte man sig i Korsgade”
Det hang sammen med, at Korsgade i mellemkrigstiden og de første årtier efter krigen havde sit særlige præg ved at den husede mange dygtige håndværkere, der ved siden af værkstedet havde et mindre udsalg.
Mange af dagliglivets fornødenheder kunne klares i gaden.
Til livets opretholdelse var der ismejeri, osteforretning, slagter, købmand, bageri og endda en forretning med hjemmelavet chokolade.
Til den personlige pleje kunne man finde en skrædder og en barber.
Hvad angår hjemmet var der urmager, snedkere, malermestre, isenkræmmer, bogbinder og endog et gipsstøberi, der var leveringsdygtig i stuk og statuer.
Og til livets afslutning kunne man finde en stenhugger leveringsdygtig i gravsten!
Byfornyelse og sivegade.
I foråret 1995 begyndte Svendborg Kommune at udskifte gadebelægningen i Korsgade. Der blev lagt chausse- og flisesten og hensigten var at gøre gaden til en sivegade for biler og gøre det svært for større lastbiler.
Samtidig fortsatte facaderenoveringen i gaden. Det gjaldt bl.a. Korsgade 7, hvor Busk Renseri havde ligget i en årrække. Allerede i slutningen af 1980’erne blev der konstateret en omfattende forurening af grunden i forbindelse med en grundig renovering af ejendommens baghus, men med facaderenoveringen blev de sidste rester af fortidens synder slettet.
Andre facader fik også et løft finansieret med billige langstrakte lån og støtte fra fornyelsespuljen hjulpet på vej af hjælp fra kommunens ekspertise og gode råd.
Det lykkedes også at få harmoniseret skiltningen i gaden takket være et vellykket samarbejde mellem indehaverne, kommunens facadeudvalg, en forstående arkitekt og en dygtig skiltemaler.
Alt i alt en meget vellykket forvandling fra den nedslidte, trafikerede, gamle handels- og håndværkergade til en tiltalende velfungerende gade – men stadig med mange spændende specialforretninger